Prins Joachim er sønnen i familiefirmaet. Han kan ikke fyres – men bliver det alligevel

Samarbejdet går ikke for godt. Parterne burde måske gå hver til sit. Men de kan ikke. Prins Joachim udstiller et alment faenomen.

Hvad er det nu en virksomhed stiller op med en medarbejder, der er blevet mere og mere overflødig? Man finder en måde at skilles på.

Men hvad nu hvis man ikke kan skilles?

Dét problem taler man sjaeldent om i erhvervslivet, for det lugter af ineffektivitet og mangel på handlekraft. Men det handler om noget andet. Og nu er der måske en anledning. Trist nok. Til at tale om problemet.

Anledningen er dronningens beslutning om, at prins Joachims børn fra nytår mister deres titler som prinser og prinsesse.

Kongehuset slankes, som det kaldes af den slankende part. Den anden part ser anderledes på sagen. Han ser sine børn blive frataget deres identiteter. Siden har parterne uddybet, hvorfor de ser på tingene, som de gør. Den ene tydeligt bevaeget.

Beslutninger som dronningens giver taletid og spalteplads til kongehuseksperter, og Berlingskes ekspert, Jakob Steen Olsen, ser en linje: Det går den forkerte vej for prins Joachim, og det har det gjort i flere år. Det er den korte version.

Prins Joachims familie skilles tydeligere og tydeligere fra regenten og tronfølgerens familie. Der er tavshed mellem parterne efter dronningens udmelding, og der bliver ikke kaldt på ham for at vende hjem fra Paris. Vist tvaertimod. Prinsesse Marie har i et interview antydet, at det ikke var deres beslutning, da de flyttede fra Danmark i 2019.

Hvis vi havde at gøre med en medarbejder i en virksomhed, ville en rådgiver udefra måske anbefale parterne at gøre en ende på samarbejdet og komme videre. Hver for sig.

Parterne har tydeligvis forskellige forventninger til hinanden. Kommunikationen er belastet. Den ene part oplever at blive kørt over. Den anden ser tilsyneladende ikke nogen grund til at bruge telefonen til at reparere på oplevelsen af at blive kørt over. Muligvis begrundet i beslutningens oplagte logik – andre kongehuse har også gennemgået slankekure – muligvis i synet på personen. Som set udefra har fået en mindre og mindre rolle i firmaet.

Selvfølgelig kan prins Joachim ikke afskediges, og selvfølgelig er kongehuset ikke noget firma. Kernen er, at prins Joachim og kongehuset har deres sidestykke i et ukendt antal virksomheder, hvor medarbejder og virksomhed ikke kan skilles. De kan ikke skilles – uanset hvor mange objektive begrundelser en rådgiver kunne liste op for at slutte samarbejdet.

Virksomhed og medarbejder kan for eksempel haenge på hinanden på grund af opsigelsesvilkår. Ingen siger det højt – at virksomheden ikke stopper festen af nøgne, økonomiske årsager. Kun derfor. Fordi en tiltagende overflødig eller stillestående medarbejder har den ”livsforsikring”, at et brud koster flere års løn. Eller fordi medarbejderen har status som urørlig på grund af relationer til topledelsen eller bestyrelsen. Eller fordi virksomheden har en ansaettelsesaftale med medarbejderen, som er så guldbelagt, at alle overvejelser om at komme videre hører op. Eller noget fjerde.

Parterne kan kort sagt ikke skilles. Derfor fortsaetter deres samarbejde efter et punkt, hvor det skriger til himlen af mangel på dynamik og mening.

Så parterne sameksisterer. Og yder ofre.

Enhver, der har vaeret kollega med en urørlig, uproduktiv kollega, kender til ofrene, og det samme gør enhver ledelse, der er fanget i faenomenet.

Selvfølgelig kan prins Joachim ikke afskediges, og selvfølgelig er kongehuset ikke noget firma.

Prins Joachim er som en af de medarbejdere, som ikke kan siges op eller sige op, selv om en rådgiver måske kunne liste nogle grunde op til, at parterne afbrød samarbejdet.

For eksempel at når prins Joachim og hans families rolle ifølge kongehuseksperter stille, men tydeligt nedjusteres, så er der kun to muligheder: Den ene er, at prins Joachim aeder skuffelsen i sig over at ligne en medarbejder, der bid for bid bliver afskediget eller i hvert fald degraderet i familiefirmaet. Den anden er at sige op.

At sige op er ikke en option som prins – med plads i arvefølgen som nummer seks. Derfor må han fortsaette i ”firmaet”. På ”firmaets” betingelser.

Parterne kan ikke skilles.