Boligrenterne falder: 6 pct.-lånet sendt uden for døren
Boligkøbere, der vil have flekslån, kan isaer glaede sig over de seneste dages rentefald.
»Dramatisk.« Sådan beskriver Realkredit Danmarks cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig den seneste uges renteuro.
Mandag faldt det dramatiske niveau endelig. Det 30årige 5 pct.-lån sluttede i en attraktiv kurs lidt over 97. Dermed er 6 pct.-lånet indtil videre sendt uden for døren.
Realkreditinstitutterne satte efter utrolig nervøsitet og kursfald på finansmarkederne 6 pct.-lånet på hylderne i sidste uge. Men det var i sidste uge. Mandag var kursen på et 6 pct.-lån igen over 100, og derfor kan der ikke gives lånetilbud i det. Både lånet med og uden afdrag er uden for raekkevidde.
»Med de nuvaerende kursniveauer må de vente med at komme på lånehylden, medmindre renterne stiger igen de kommende dage,« siger Christian Hilligsøe Heinig.
Dramatikken i sidste uge har historiske dimensioner og forklarer også, hvorfor kurserne stiger igen. Der udbrød nemlig panik, da Storbritannien bebudede en ekstremt ekspansiv økonomisk politik, der med garanti ville udløse buldrende inflation. Den politik er nu mere eller mindre taget af bordet.
Ved middagstid onsdag lå 5 pct.-lånet med afdrag i en kurs i omegnen af 94, mens varianten med 10 års afdragsfrihed var blevet skubbet helt ned i kurs 93.
På dette tidspunkt ville realkreditinstitutterne teoretisk set kunne åbne et fastforrentet 7 pct.-lån med 10 års afdragsfrihed. Alene i løbet af onsdag formiddag faldt kurserne på de 30-årige obligationer med i omegnen af to kurspoint.
Mindre ”rentestress”
»Det er en voldsom bevaegelse på så kort tid,« konstaterer Christian Hilligsøe Heinig.
Det resulterede i, at realkreditinstitutterne valgte at åbne 6 pct.-lån. Det er første gang siden 2009, at det toneangivende lån har haft en så høj rente.
For flekslånere er kursudviklingen mandag en virkelig god nyhed, som kan maerkes her og nu. Hvis man vil have flekslån i et af de mest attraktive boligområder, skal man kunne betale en ydelse, der er 1 pct. over den toneangivende faste rente. Det kalder man test af ”rentestress”.
Hvis 6 pct.-lånet bliver introduceret, skal der rentestresses efter en rente på 7 pct.
Nu kan flekslånerne ”nøjes” med 6 pct.
Der er ingen garantier for, at det fortsaetter, understreger Christian Hilligsøe Heinig, der dog glaeder sig over, at renterne synes at have stabiliseret sig igen.
»Vi må erkende, at usikkerheden er stor, og de daglige udsving i obligationskurserne er meget større, end vi normalt ser. Det kan på ingen måde udelukkes, at renterne stiger yderligere i den kommende tid, og at 6 pct.lånene bliver toneangivende,« mener han.
Det skyldes, at inflationen i Europa netop er opgjort til 10 pct. Det er langt over, hvad økonomien kan baere, og centralbankerne vil haeve renterne, til inflationen igen finder et fornuftigt leje.