Bankernes vagthund klar til at rykke ud, hvis inflationen udvikler sig til en økonomisk krise

Finanstilsynet har hidtil fokuseret på bankernes udlån, men det bliver aendret, hvis Danmark ryger ind i en økonomisk krise.

Landets banker kan se frem til en helt ny form for overvågning, hvis den økonomiske krise får fodfaeste i Danmark.

Som finansiel vagthund vil Finanstilsynet aendre fokus, fordi et økonomisk tilbageslag vil føre til flere usunde kunder, der har svaert ved at betale deres lån tilbage.

Som en konsekvens vil Finanstilsynet rette spotlyset mod den økonomiske buffer, bankerne har opbygget til at håndtere dårlige kunder, frem for at rette det mod udlånet.

»Vores strategi er gradvist i takt med forvaerringen af økonomien at skifte fokus fra bankernes risikotagning i forbindelse med deres udlån, til om de har tilstraekkelig med hensaettelser,« siger Kristian Vie Madsen, vicedirektør i Finanstilsynet.

Det skyldes kort og godt, at det er vigtigt at holde øje med, at bankerne sørger for at have afsat tilstraekkeligt med penge til at håndtere de problemfyldte kunder.

»Vi skal i en situation med økonomisk tilbageslag sikre os, at omverdenen kan stole på bankernes regnskaber, og at bankerne kan stole på hinandens regnskaber. Det er derfor vigtigt, at bankerne kigger deres udlånsporteføljer igennem og vurderer deres risici,« siger Kristian Vie Madsen.

Fokus er skiftet

Han peger på, at Danmark har vaeret igennem en laengere periode med gode økonomiske nøgletal, hvor tilsynet i stedet havde fokus på, om bankerne huskede at stille krav til kunderne, når de ønskede at låne penge.

Der er bl.a. saerlige krav til kundernes privatøkonomi i København og Aarhus, når de ønsker at købe en bolig, ligesom Finanstilsynet har udarbejdet en tilsynsdiamant, som skal sikre, at bankerne ikke øger udlånet for hurtigt, ligesom eksponeringen mod eksempelvis ejendomsbranchen ikke må vaere for stor.

Ifølge en af landets førende eksperter i finansielle kriser er Finanstilsynets strategiskifte fornuftigt.

»Vi må forvente, at den forestående krise saetter en stopper for bankernes udlånsvaekst. Måske falder udlånet ligefrem. Det afgørende bliver derfor, at der er styr på hensaettelserne i bankerne,« siger professor Jesper Rangvid fra CBS.

De systemisk vigtige danske banker – Danske Bank, Jyske Bank, Nykredit, Sydbank og Spar Nord – har samlet set 37,8 mia. kr. stående på deres såkaldte korrektivkonti. Det er det sted, hvor banker samler penge sammen til at kunne klare tab på nødlidende kunder.

Herudover har landets andenstørste bank, Nordea, 14,96 mia. kr. stående på sin tabskonto, hvoraf en stor andel vedrører nødlidende kunder i Norge, Sverige og hjemlandet, Finland.

Finanstilsynets vicedirektør ønsker ikke at kommentere, om det er tilstraekkeligt med penge til, at han sover roligt om natten.

»Jeg så helst, at bankerne fulgte reglerne og samtidig ikke havde brug for at hensaette saerligt meget. Det er jo ikke et mål at tabe penge, og sunde kunder, som kan betale det, de skylder, er til enhver tid at foretraekke. Men vi forventer, at hvis kunder eller faggrupper udviser svaghedstegn, så går bankerne også ind og kigger på det og foretager hensaettelser, hvis det er nødvendigt,« siger Kristian Vie Madsen.

Vi skal i en situation med økonomisk tilbageslag sikre os, at omverdenen kan stole på bankernes regnskaber. KRISTIAN VIE MADSEN, VICEDIREKTØR I FINANSTILSYNET