Forbrugerombudsmanden blåstempler energitillaeg
Mange butikker er begyndt at opkraeve et energitillaeg. Hos Forbrugerombudsmanden er meldingen, at nøgleordet er klar skiltning.
Energikrisen kaster skyhøje elregninger af sig, og det har fået mange forretningsdrivende til at indføre et saerligt energitillaeg.
Normalt får selvopfundne gebyrer Forbrugerombudsmanden til at se rødt, men når det gaelder et energitillaeg, lyder der andre toner.
»Der er ikke noget at sige til, at f.eks. bagere føler sig pressede til at saette priserne op,« siger Carsten Strøjer, juridisk konsulent hos Forbrugerombudsmanden.
På det seneste har en lang raekke forretningsdrivende stået offentligt frem med eksempler på ekstraregninger på el alene for august på 50.000-100.000 kr.
Situationen fik allerede medio august en café i Blokhus Iscaféen By The Sea til at indføre et energitillaeg på alt fra fiskeanretninger til hotdogs, sodavand og kaffe.
Kunderne oplever derfor, at køb op til 49 kr. udløser et energitillaeg på 3 kr., køb på 50-149 kr. rammes af et tillaeg på 6 kr., mens køb over 150 kr. pålaegges 9 kr. ekstra i energitillaeg.
»Vi er tvunget til at reagere, hvis vi også skal vaere her til naeste saeson,« har indehaver Rasmus Hundrup forklaret til Nordjyske om energitillaegget.
Men iscaféen i Blokhus er langtfra ene om at gøre brug af et energitillaeg. Tvaertimod er det begyndt at dukke op mange steder.
Carsten Strøjer fra Forbrugerombudsmanden forklarer, at den perfekte løsning vil vaere, at forretninger, som er pressede af rødglødende elpriser, laegger de stigende eludgifter direkte på priserne, så merbetalingen indgår i den skiltede pris.
»Udgangspunktet er, at man som erhvervsdrivende skal oplyse den samlede pris over for forbrugerne. Det vil sige prisen inklusive moms, tillaeg osv. Det går ikke, at et brød f.eks. koster 10 kr., og man så pludselig opkraever 4 kr. ekstra, når der skal betales. Så er udgangspunktet, at brødet skal koste 14 kr.,« siger den juridiske konsulent.
Kunder skal vide besked
Han forklarer meldingen med en tidligere sag, hvor autovaerksteder var begyndt at opkraeve saerskilte miljøtillaeg af kunderne.
»Der var vaerksteder, som f.eks. lavede en faktura på 1.000 kr. og så tog ekstra 50 kr. i miljøtillaeg. Det måtte de ikke. Men man kan ikke forhindre vaerksteder i at sige, at den samlede faktura lyder på 1.050 kr., hvoraf de 50 kr. er et miljøtillaeg,« siger Carsten Strøjer.
Det afgørende er, lyder forklaringen, at forbrugerne ikke må blive overrumplet i betalingssituationen. De må ikke gå til kassen med en forventning om at skulle af med 50 kr., og så lyder regningen pludselig på 53 kr.
»Når vi taler omkostninger og f.eks. et energitillaeg, er det derfor afgørende, at der enten oplyses en samlet totalpris, eller at der tydeligt skiltes med, at et køb udløser et tillaeg. Det kan f.eks. ske ved, at man oplyser om tillaegget på hyldeforkanter, i menuer eller på prissedler, så man ikke er i tvivl som forbruger om, at der følger et energitillaeg på f.eks. 3 kr. med ved et køb,« siger Carsten Strøjer.
Et politisk flertal har netop vedtaget en energipakke, der åbner for, at små og mellemstore virksomheder med et almindeligt forbrug kan udskyde en del af el- og gasregningen, som i stedet skal afdrages over de naeste fem år. I alt kan virksomheder med et almindeligt energiforbrug udskyde betaling af el og gas for op til 15 mio. kr.