Vinteren er på vej – og måske bliver den kold
Midt i den vaerste energikrise i naesten 50 år holder mange vejret af frygt for en iskold vinter. De nyeste prognoser ser mere kolde end varme ud. Men prognoser så langt ud i fremtiden er ekstremt usikre, fastslår DMI.
Uanset om man har fjernvarme, oliefyr, varmepumpe eller blot en braendeovn, vil det få store konsekvenser, om vinteren bliver grøn eller bidende iskold. Bliver vinteren kold, kan det blive rigtig dyrt at varme de danske hjem op.
Hos Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, vover man at lave en saesonprognose, der går tre måneder frem i tiden. Og her tyder noget på, at vejret fra december kan blive koldt – og at kulden muligvis kan vare et stykke tid.
»Der er nok 75 pct. sandsynlighed for, at temperaturen i december bliver normal, mens der er 10 pct. sandsynlighed for, at det bliver varmere end normalt – og 15 pct. sandsynlighed for, at det bliver koldere end normalt. Derfor har vi valgt at gå ud med en melding om, at temperaturen i december bliver omkring eller lidt under det normale,« fortaeller langtidsmeteorolog Steen Hermansen fra DMI.
Han understreger, at langtidsprognoser er meget usikre, men oplyser samtidig, at flere vejrmodeller lige nu peger i retning af, at der kan blive opbygget højtryk omkring Danmark i november og december. Højtryksvejr her giver ofte koldere vejr.
Den 21. september kom DMI med sin seneste saesonprognose – siden har tendensen til højtryksvejr i november og december flyttet sig.
»Og hvis det ender med et højtryk, der laegger sig nord for Danmark, kan det give østenvind og traekke kold luft op over Danmark fra Polen, Rusland og Sydøsteruropa,« fortaeller Steen Hermansen.
»Vejrudviklingen lige nu er mere spaendende, end vi har set det de senere år, fordi flere modeller antyder, at der kan blive opbygget højtryksvejr omkring Danmark. Men omvendt er vi blevet skuffet flere gange,« siger han.
Steen Hermansen peger på vejrudviklingen i vintrene 2009-10, 2010-11 og 2011-12, der var den seneste periode med flere rigtig kolde vintre i Danmark. Det er bl.a. denne periode, man kigger på.
»I vores saesonprognoser kigger vi på vintre, der minder om det vejr, vi har i år. Og her har vi kigget på vintrene 2009-2011 . I de vintre havde vi en fastlåst jetstrøm, der trak højtryk syd om Danmark, skabte en meget fastlåst vejrsituation og gav os masser af vintervejr.«
Ikke koldt nok endnu
Endnu er havet omkring Danmark for varmt, til at vi kan få en hård kuldeperiode, ligesom Solen fortsat står forholdsvis højt på himlen og afleverer en hel del varme.
Derfor opstår chancen – eller risikoen – for rigtig kulde formentlig først fra slutningen af november og ind i december. Her kan vi så blive ramt af den besynderlige situation, at den globale opvarmning kan vaere med til at gøre det endnu koldere.
Opvarmningen har vaeret mest ekstrem i Arktis, og derfor er der blevet en mindre temperaturforskel mellem troperne og Arktis. Det har til gengaeld vaeret med til at svaekke de jetstrømme, der styrer en del af vores vejr. Svagere jetstrømme giver kulden bedre muligheder for at traenge igennem – og for at saette sig fast.
Steen Hermansen tror, at muligheden for rigtig vinter er større senere på året.
»Når vi kommer hen sidst i november og begyndelsen af december vil der formentlig også vaere faldet sne i Sibirien – og hvis vinden her slår om i øst, vil den luft, der så blaeser ned over Danmark, vaere mere afkølet og derfor give koldere vejr,« lyder forklaringen.
Hvis Danmark bliver ramt af kulde i kortere eller laengere tid i løbet af vinteren, vil Tyskland, Holland og Belgien ofte opleve et tilsvarende vejr. Det kan gøre manglen på energi endnu vaerre.
»Til gengaeld oplever vi ofte, at vejret i Syd- og Østeuropa er i modfase i forhold til vejret i Danmark om vinteren. Det vil sige, at hvis vi har kulde, har de det som regel ikke der. Dog med den undtagelse, at hvis vi får en rigtig kold vinter som i 2009-10, så kan det potentielt ramme hele Europa og skabe mangel på energi over hele Europa,« forklarer Steen Hermansen.
Ifølge DMI ser de naeste uger ud til at blive lunere end normalt, men med december som den store joker.
Her kan børn og barnlige sjaele så til gengaeld – måske – glaede sig over mulighed for at køre på kaelk eller stå på ski – og måske sågar stå på skøjter på en aegte og naturlig udendørs skøjtebane.