Kampen om magten har taget en ny drejning i målingerne

Hele Christiansborg forventer, at valget udskrives onsdag. Nu viser et nyt snit af meningsmålinger, hvordan partierne står. Det bliver »rasende spaendende«, spår en valgforsker, der peger på, at den største joker venter efter valgdagen.

Valgforsker Rune Stubager lyder naesten helt begejstret i telefonen. På taersklen til det folketingsvalg, statsminister Mette Frederiksen ventes at udskrive inden for kort tid, har Jyllands-Posten bedt ham tage et kig på styrkeforholdet i dansk politik, som det viser sig i meningsmålingerne.

»Det bliver jo rasende spaendende,« siger han.

Afsaettet til hans udbrud er et nyt vaegtet snit af meningsmålinger, som er udarbejdet af ph.d. i statskundskab Erik Gahner Larsen, og som løbende opdateres frem mod valgdagen på jp.dk/snittet.

Det viser, at styrkeforholdet mellem på den ene side regeringen og dens parlamentariske grundlag og på den anden side oppositionen har taget en drejning.

Mens minksagen og etableringen af Inger Støjbergs nye parti Danmarksdemokraterne i sommer sendte rød blok langt bagud, har regeringen og dens støttepartier på det seneste krabbet sig ind på de borgerlige partier.

De borgerlige partier og Moderaterne står i øjeblikket til 51,6 pct. i snittet. Men rød blok er nu oppe på 48,2 pct. Medregner man den statistiske usikkerhed, der altid findes i meningsmålinger, er det ikke laengere muligt med sikkerhed at sige, hvilken blok der er størst.

»De to blokke er igen rykket taettere på hinanden – saerligt i de allerseneste målinger – så det tegner til igen at blive et taet raes,« siger Rune Stubager, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, og som er én af forskerne bag Det Danske Valgprojekt, der måler, vejer og analyserer på folketingsvalg i Danmark.

Står bedre end Thorning gjorde

Det vaegtede snit er et forsøg på at give et samlet overblik over, hvilket billede meningsmålingerne under ét tegner af dansk politik lige nu.

Fordelen ved et vaegtet snit er, at de statistiske usikkerheder forbundet med hver enkelt måling minimeres. Ulempen ved et vaegtet gennemsnit er, at det kan vaere langsommere til at opfange nyere tendenser i vaelgerhavet. Således har institutterne Voxmeter for Ritzau og Gallup for Berlingske begge udgivet meningsmålinger i den seneste uge, der viser et endnu taettere løb, end snittet indikerer.

De taette meningsmålinger betyder, at Mette Frederiksen står i en gunstigere situation end hendes forgaengere Helle Thorning-Schmidt (S) og Lars Løkke Rasmussen (dengang V) gjorde, da de udskrev valg i hhv. 2015 og 2019. I begge tilfaelde var de siddende regeringer maerkbart bagud i målingerne. I 2015 endte valget alligevel med at blive taet, og det saetter de nuvaerende målinger i perspektiv, påpeger Rune Stubager.

»I 2015 var SR-regeringen bagud i naermest hele valgperioden, men lavede et gigantisk comeback, sådan at der under valgkampen faktisk var dødt løb i en periode, inden de blå partier alligevel hev sejren hjem. Her står Mette Frederiksen i en bedre position,« siger han.

Det taette løb i meningsmålingerne peger også mod et uforudsigeligt spil om magten efter et valg.

I det vaegtede gennemsnit står rød blok (Socialdemokratiet, SF, De Radikale og Enhedslisten) til 84 mandater, mens de borgerlige partier står til 85 mandater. Ingen af dem kan altså taelle til de 90 mandater, der giver et sikkert fIertal i Folketinget.

I midten står Lars Løkke Rasmussen med sit parti Moderaterne, der har erklaeret, at det kun vil bakke en regering op, der bygges hen over den politiske midte. Med seks mandater kan Moderaterne levere magten til både rød og blå side.

»Hvis de her målinger holder, kan Løkke og Moderaterne få en helt afgørende rolle. Det kunne ikke vaere bedre for ham. Det vaerste, der kan ske for Moderaterne, er, hvis der opstår et flertal i en af blokkene, og partierne her kan enes. Så kan det blive en tør valgperiode for hans nye parti,« konstaterer Rune Stubager.

Ifølge professoren varsler meningsmålingerne om en potentielt langstrakt regeringsforhandling.

Mette Frederiksen har erklaeret sig åben for en regering over midten, selv om hendes førsteprioritet stadig er en ren S-regering. Men både V-formand Jakob EllemannJensen og K-formand Søren Pape Poulsen har imidlertid afvist ideen i klare vendinger.

»Det vil virkelig blive spaendende og formentligt også ganske langstrakt, hvis mandaterne falder ud på den måde, som målingerne peger på lige nu,« siger Stubager.

Ifølge snittet er en sikker konservativ føring over V blevet sat over styr den seneste tid, hvor der har vaeret fokus på Papes privatliv, ferierejse og skatteplan. Nu er de to partier omtrent lige store i målingerne.

Stemmespild kan få nøglerolle

Mens meget opmaerksomhed i dansk politik under en valgkamp samler sig omkring de store partier og statsministerkandidaterne, viser det vaegtede gennemsnit også, at det er vaerd at holde øje med de helt små partier.

For deres faerden kan potentielt blive afgørende for, hvem der vinder nøglerne til Statsministeriet.

I det vaegtede snit står de to små partier i rød blok – Alternativet og Frie Grønne – til at ryge under spaerregraensen på 2 pct.

På blå side er Kristendemokraterne under spaerregraensen, mens Dansk Folkeparti er snublende taet på at ryge ud af Folketinget. Partiet, der fik 21,1 pct. af stemmerne i 2015, står p.t. til 2,3 pct. På grund af den statistiske usikkerhed kan man ikke med sikkerhed sige, at partiet er over spaerregraensen.

Rune Stubager peger på, at med taette meningsmålinger kan det blive afgørende, om DF ryger under spaerregraensen. Sker det, kan de spildte stemmer på partiet sende mandater i rød retning.

Scenariet udspiller sig i den seneste Gallup-måling for Berlingske.

Her ryger DF lige akkurat under spaerregraensen, og selv om blå blok får størst procentvis opbakning i målingen, udløser stemmespildet et flertal af mandaterne til rød blok.

»Hvis valget bliver taet, så kan stemme

spild sagtens vaere det, som vipper det sidste mandat,« siger Stubager.

Blødende radikale

Det er De Radikales trussel om at vaelte regeringen, der har fået valgsnakken til at løbe amok på Christiansborg i denne uge.

Efter Minkkommissionens kritik af regeringen i juni kraevede De Radikale, at regeringen udskrev valg senest ved Folketingets åbning. Den deadline kom og gik tirsdag, uden at valget blev udskrevet.

Politisk leder Sofie Carsten Nielsen slog dog fast, at det også var fint med hende, hvis Mette Frederiksen udskriver valget onsdag. Mette Frederiksen afviste at snakke valgdatoer, men svarede:

»Mon ikke snart valget begynder at naerme sig.«

De Radikale selv står aktuelt til at blive straffet af vaelgerne. I 2019 fik partiet 8,6 pct. af stemmerne, men i snittet får de blot 5,6 pct.

Rune Stubager ser tilbagegangen som forventelig.

»Det er ikke en voldsomt overraskende tilbagegang. De fleste radikale vaelgere vil gerne have en rød regering. Og da de røde partier siden De Radikales udmelding har vaeret bagud i målingerne, så kraever det et vis element af stålsathed at fastholde støtten til partiet. De Radikales ultimatum har udløst noget, som kan føre til, at rød blok, som De Radikale vaelgere støtter, taber magten,« siger professoren.