Valg på trapperne: Mette Frederiksen afviser en faelles regering med De Radikale
Der bliver ingen SRregering efter valget, siger Mette Frederiksen. De blå statsministerkandidater er heller ikke varme på at få De Radikale i regering.
Da statsminister Mette Frederiksen tirsdag var faerdig med sin åbningstale, skridtede den radikale leder, Sofie Carsten Nielsen, målrettet gennem folketingssalen og gav statsministeren et taet knus.
Men få minutter efter gik Mette Frederiksen ud til pressen. Og knuste for rullende kameraer enhver tanke om, at de to kan danne en faelles SR-regering.
De Radikale er i stigende grad alene i verden før det forventede valg – som de selv har udløst.
Det var spørgsmål fra Jyllands-Postens journalister, der foran folketingssalen fik Mette Frederiksen til at komme med sin anti-SRmelding.
I 2018 afviste du en SR-regering. Vil du også afvise det fremadrettet?
»Ja. Vi går til valg på, at den her regering fortsaetter, eller at der kan laves et bredt samarbejde. Og det er det, vi går til valg på,« svarede Mette Frederiksen på JyllandsPosten spørgsmål.
Hvad med en S-SF-R-regering?
»En bred regering er jo defineret ved af, at den er hen over den politiske midte. Og det tror jeg vil vaere godt for Danmark.«
Hvem skal med i den regering?
»Jeg kommer ikke til sådan at stå at udpege det ene parti frem for det andet. Jeg synes, det handler om, hvem der vil tage ansvar for den situation, landet befinder sig i,« sagde statsministeren, som »ikke vil stå og strege partier ud«.
Du har lige streget Radikale ud. Er de for besvaerlige?
»Jeg bliver spurgt, om jeg ser en SR-regering for mig. Og i og med at det, vi har sagt, er, at regeringen fortsaetter eller en bred regering – så siger det sig selv, at en regering kun med Radikale ikke er det, vi går til valg på.«
Hvorfor vil du ikke det? Hvad har du imod en SR-regering?
»To ting til det: Danmark har behov for en bred regering. Det er det ene. Det andet er, at uenighederne mellem Socialdemokratiet og Radikale på udlaendingeområdet er så store, at det ønsker vi ikke at indgå i et regeringssamarbejde om,« sagde Mette Frederiksen til JP.
R som valgudløser
Et af de store stridspunkter er regeringens plan om at flyve asylsøgere til Rwanda.
De Radikale gjorde det for nylig til et »ultimativt« krav, at en kommende regering end ikke må arbejde på en sådan plan. Regeringen står dog fast. I åbningstalen talte Mette Frederiksen om vigtigheden af at have styr på tilstrømningen.
»Det kraever, at vi tør gå nye veje og flytte asylbehandlingen uden for Europa,« sagde hun og slog fire temaer fast forud for den forventede valgkamp: Tryghed, økonomi, klima og velfaerd.
Som en af få nyheder i talen bebudede hun forhandlinger om en »helhedsplan« for velfaerden, der skal raekke 15 år ud i tiden.
Der blev ikke udskrevet valg i talen, men det er naert forestående, antydede Mette Frederiksen.
»Om lidt vil de politiske forskelle for alvor blive tegnet op.«
Det er De Radikale, der er årsag til det forventede valg. Efter Minkkommissionens kritik af Mette Frederiksen i sommer kraevede partiet udskrivelse af valg senest ved Folketingets åbning tirsdag og ville ellers vaelte regeringen ved åbningsdebatten torsdag.
Sofie Carsten Nielsen afviser, at det gør ondt på hende, at statsministeren klart afviser en SR-regering.
»Nej, det lever jeg fint med, men det er jo valgets tale, der er afgørende,« siger hun og tilføjer, at De Radikale går efter en regering med både røde og blå partier efter valget.
Hun føler sig »helt overbevist om«, at S og R kan nå hinanden om Rwanda.
Og hvordan forestiller du dig det?
»Ved at finde faelles europaeiske løsninger, som vi kan bakke op om, også bredt i Folketinget. I en tid, hvor vi lige har afskaffet forsvarsforbeholdet og kommer til at blive en del af kernen i EU på dét område, kan vi ikke stille os udenfor og sige, at de andre må løse det på andre områder. Så vi skal finde løsninger, men det skal ske sammen med de andre europaeiske lande.«
Har I spillet for højt spil, nu hvor det ender med, at I måske ikke kan komme med i en regering?
»Nu er valget jo ikke udskrevet. Mon ikke det bliver det i morgen (onsdag, red.)? Det håber jeg. Og så tager vi valgkampen og diskussionerne derefter.«
Heller ikke hos de to statsministerkandidat i blå blok ser det godt ud for De Radikale. Venstreformand Jakob Ellemann-Jensen ser ikke for sig, at De Radikale kommer med i en regering under hans ledelse, medmindre de vaelger at lave om på sig selv.
»Så må De Radikale se at redefinere sig og blive et borgerligt parti. Jeg har meget, meget svaert ved at se os blive enige på udlaendingepolitikken, det må jeg sige,« siger Ellemann.
Pape kan ikke se det for sig
Den konservative Søren Pape har også svaert ved at forestille sig at lede en regering med radikal deltagelse:
»Jeg kan simpelthen ikke se det for mig,« siger han.
»En ting er at danne en regering, men der skal også vaere partier, der støtter den. Jeg har meget svaert ved at se, at de kommer til at indgå i en regering, og så de andre borgerlige støttepartier kan se en idé i det – isaer når vi kommer til at tale om vaerdipolitik,« siger Pape, der som en af flere uenigheder peger på visionen om at sende asylsøgere til udlandet.
»Jeg synes, De Radikale laver et ultimatum her, som jeg har svaert ved at se, hvordan andre skulle kunne honorere.«
Om lidt vil de politiske forskelle for alvor blive tegnet op. METTE FREDERIKSEN, STATSMINISTER