Psykolog: Dronningens udstrakte hånd viser, hvor dyb konflikten er
Meldingen fra dronningen understreger hendes manglende forståelse for prins Joachims situation, siger en ekspert i familiekonflikter.
Selv om flagene blafrede, og demokratiet holdt fest ved Folketingets åbning, hang der tilsyneladende stadig sorte skyer over kongehuset.
Hvor dronningen og hendes familie plejer at gøre ophold på den røde løber for at smile og vinke til folket, var det en temmelig rygvendt dronning, som skyndte sig indenfor på Christiansborg. Så hurtigt, at ingen i det velpolstrede pressekorps fik svar på et eneste spørgsmål om den aktuelle konflikt med prins Joachim og hans familie.
At konflikten ikke er gået i sig selv efter dronningens udstrakte hånd, hvor hun i en såkaldt udmelding siger, at hun har undervurderet konsekvensen af at tage prinse- og prinsessetitlerne fra hans fire børn, undrer ikke psykolog Camillia Carlsen Bechsgaard, der har gjort familiekonflikter – også med voksne børn – til et af sine specialer.
»Der er tilsyneladende ikke fra kongehusets side taget tilstraekkelig hånd om, hvilken plads og funktion prins Joachim skal have. Planen med at blive landmand og slotsejer på Schackenborg brød han selv ud af, og derefter har der tilsyneladende ikke vaeret taenkt i nye baner. Det betyder, at Joachim har haengt og dinglet, men har haft et ønske om at tjene sit land på en meningsfuld måde. Et ønske, som ikke er hørt,« siger hun og understreger, at hun faktisk beundrer dronning Margrethe og synes, hun har gjort det rigtig godt.
»Men lige på det her punkt har det vist sig, at der er alt for stor afstand mellem hende og prins Joachim, og at hun ikke har lyttet og forstået hans ønsker. Hendes udmelding, hvor hun siger, hun er ked af det og har undervurderet prins Joachims og hans families reaktion, understreger blot, hvor lidt dialog der har vaeret,« siger hun, der har skrevet bøgerne ”Familiefred med dine voksne børn” og ”Familiefred med dine foraeldre”.
Og på den baggrund og fra sine mange konsultationer med konfliktramte familier er hun ikke tvivl om, hvor ansvaret ligger.
»Jeg plejer at sige, at det er foraeldrenes ansvar, for som regel kommer konflikten fra foraeldrene. I det konkrete tilfaelde er det jo ikke prins Joachims skyld, at han tilfaeldigvis er født som nummer to, og det er hans foraeldres eller mors ansvar at tage højde for, at der også bliver en plads til ham, som han finder mening i,« siger hun, der ikke vurderer, at beslutningen om at fjerne titlerne bliver lavet om.
Ligner en straffeaktion
Men en mere mindelig model havde vaeret, hvis parterne havde kunnet snakke sig frem til en form for konsensus, som f.eks. kunne bestå i en mere stille udfasning af titlerne til prins Joachims børn, når de blev 25 år eller giftede sig borgerligt inden 25-års fødselsdagen.
»I stedet kom det til at ligne en straffeaktion,« siger Camilla Carlsen Bechsgaard, der også peger på, at den taette mediedaekning af kongehuset spiller en rolle, fordi »et chok bliver spredt ud til hele verden på et øjeblik«, som hun siger.
Lektor på Saxo-Instituttet på Københavns Universitet Sebastian Olden-Jørgensen kalder dronningens udmelding for »venlig, men komplet indholdsløs.«
Han fortsaetter:
»Men hun kan heller ikke andet end at give udtryk for sine gode vilje og komme med en forsonende gestus, for beslutningen har hun naeppe planer om at aendre. Det fremgår jo af udmeldingen,« siger han, der anser for dronningens seneste skridt for det formentligt sidste.
»Jeg forestiller mig ikke, at prins Joachim tager til genmaele og fortsaetter konflikten, og der er ikke andet end at lade graesset gro og slikke sårene. Dialogen er så at sige afsluttet, og hans eneste modtraek ville vaere at traekke sig helt,« siger SebastianOlden Jørgensen, der dog ikke anser den mulighed for sandsynlig:
»Det vil stride mod alt, hvad han står for at frasige sig titler. Han sidder yderligt nok i forvejen, og det er jo det modsatte, han har kaempet for – at beholde titlerne til sine børn,« siger lektoren.
Både prins Joachim og hans fire børn bevarer deres plads i arvefølgen, og prinsen har forsat sin appanage, som i finanslovsforslaget for 2023 står til 3,9 mio. kr. Kun prins Christian, som er aeldste søn af kronprinsparret, er den eneste af dronningens børnebørn, som har udsigt til at blive lønnet af det offentlige, når han bliver myndig.