Dødsønske-retorik fra Trump skaber frygt for ny politisk vold
Donald Trump er på ny i vaelten for at bruge retorik, der af yderligtgående støtter kan forstås som en opfordring til at gribe til våben for at begå politisk vold.
Ingen kan laengere vaere i tvivl om, at Donald Trump ofte bruger opildnende retorik, som traekker både overskrifter og afstand fra politiske modstandere og USA’s mere liberale medier.
Men efter at han fem uger før midtvejsvalget forleden udsendte en besked, som kan laeses som både racistisk og som en opfordring til vold, er selv den borgerlige avis Wall Street Journal stået af.
»Han har et dødsønske,« lød det i Trumps besked på sit Truth Social-medie i weekenden, hvor den tidligere praesident kritiserede Senatets republikanske minoritetsleder, Mitch McConnell, for at vaere gået med til at finansiere den demokratiske regerings budget frem til december.
En talsperson for Trump var efter hård kritik efterfølgende ude at sige, at det kun handlede om et »politisk« dødsønske, og at det ikke skulle forstås bogstaveligt. Men:
»Dødsønske-retorikken er aekel selv efter Trumps standarder og fortjener at blive fordømt. Med Trumps undskyldninger haevder han, at han blot mente, at McConnell har et politisk dødsønske, men det var ikke det, han skrev,« skriver Wall Street Journal i en leder.
»Det er alt for let at forestille sig, at en eller anden fanatiker tager Trump seriøst og bogstaveligt og forsøger at draebe McConnell.«
Angreb på hustruen
Bedre er kritikken af Trumps retorik ikke blevet af, at han i samme besked online med dyb foragt omtalte McConnells hustru, Elaine Chao, som fungerede som Trumps transportminister og er født i Taiwan, i racistiske vendinger ved at kalde hende »hans Kina-elskende kone, Coco Chow«.
Trump naerer et dybfølt had til parret, som har lagt afstand til ekspraesidentens løgn om, at han blev frastjålet praesidentposten i 2020 ved valgsvindel, selv om det er afvist af over 40 domstole, valgansvarlige og Trumps egen justitsminister.
Elaine Chao trak sig fra
Trumps regering kort efter nogle af den davaerende praesidents mest fanatiske støtter havde stormet Kongressen den 6. januar 2021, efter at Trump havde bedt dem om at marchere til Kongressen med en opfordring om at »kaempe som ind i helvede« for at »tage vores land tilbage«.
Chao sagde, at angrebet »bekymrede mig dybt på en måde, jeg simpelthen ikke kan forbigå«.
McConnell fordømte i en tale efter den følgende måneds rigsretssag Trump som »praktisk og moralsk ansvarlig for at provokere begivenhederne den dag«, selv om McConnell dog ikke stemte for at dømme Trump ved rigsretssagen.
Ud over at vaere vred over dette mener Trump også, at McConnell er »svag«, og at Det Republikanske Parti intet vil opnå med ham som partiets leder i Senatet, hvis Republikanerne formår at vinde flertallet i Senatet ved midtvejsvalget den 8. november.
Trump ønsker McConnell udskiftet i sit bitre opgør ved at dreje Det Republikanske Parti vaek fra at vaere et traditionelt konservativt parti og over til at vaere et mere nationalkonservativt populistisk parti i hans billede.
Og for at nå sit mål bruger Trump gerne utraditionel retorik.
Tidligere har den amerikanske efterretningstjeneste FBI registreret, at ekstremistiske Trump-tro grupperinger med let adgang til våben har sat sig i bevaegelse, efter at Trump er kommet med mere eller mindre tvetydige udtalelser til dem.
Som da han under praesidentvalgkampen i 2020 i en tv-debat naegtede at fordømme ekstremistgrupper, der går ind for hvidt overherredømme, og bad en af de mest voldelige, Proud Boys, om at »traede tilbage«, men at »stå klar«.
»Proud Boys – stand back and stand by,« sagde Trump.
Gruppen hyldede udtalelsen, og få måneder efter havde medlemmer af Proud Boys en nøglerolle i forbindelse med det voldelige angreb på Kongressen i januar 2021.
Vold og dødstrusler mod amerikanske politikere og sågar drab og mordforsøg er ikke noget nyt faenomen i USA’s historie.
Men frygten er, at midtvejsvalget midt i en politisk giftig tid fyldt med splittelse, ekstremisme og konspirationer på ny skal blive farvet af vold og dødstrusler som før, under og efter opstanden den 6. januar 2021.
Og bekymringen skaerpes kun af, at Donald Trump, med den magt og platform han har som tidligere praesident, på ny kommer med meldinger, der af yderligtgående kan forstås som opfordringer til at begå politisk vold.
Dødsønske-retorikken er aekel selv efter Trumps standarder og fortjener at blive fordømt. Med Trumps undskyldninger haevder han, at han blot mente, at McConnell har et politisk dødsønske, men det var ikke det, han skrev. LEDER I WALL STREET JOURNAL
Trusler tidoblet
I weekenden beskrev New York Times i detaljer, hvordan en bølge af dødstrusler og chikanerier af lovgivere fra både Republikanerne og Demokraterne er taget til, efter at Donald Trump blev valgt som praesident i 2016.
Ifølge Kongressens saerlige politi mere end tidobledes antallet af rapporterede trusler mod medlemmer af Kongressen på de få år til 9.625 tilfaelde i 2021.
»Jeg vil ikke blive overrasket, hvis en senator eller et medlem af Repraesentanternes Hus bliver draebt,« siger den republikanske senator Susan Collins fra Maine til New York Times. »Det, der begyndte med voldelige telefonopkald, omsaettes nu til aktive trusler om vold og reel vold.«
Demokraten Bennie Thompson, der besidder formandsposten i Repraesentanternes Hus’ valgkomité, har også fordømt Trumps angreb på McConnell, og ifølge CNN har han sagt til kolleger fra begge partier, at »vi har brug for at gøre det bedre end dette«.
For som Thompson påpeger: Trumps retorik »kan anspore nogle til politisk vold, og den tidligere praesident ved udmaerket godt, at ekstremister ofte betragter hans ord som marchordrer«.