Vesten udfordrer Kina i spraengfarligt kapløb om sjaeldne metaller i Afrika
Et nyt vestligt partnerskab med USA i spidsen vil bryde Kinas altdominerende rolle i afrikansk minedrift. Minerne leverer sjaeldne metaller, som er helt afgørende for den grønne omstilling.
Vestlige lande åbner nu en ny front i Afrika for at slå huller i Kinas monopol på sjaeldne jordartsmetaller, der er altafgørende i produktionen af solceller, elektriske biler, computerchips, vindmøller og dermed hele den grønne omstilling.
Baggrunden er dyster: Ruslands krig i Ukraine har i de seneste måneder afdaekket en alvorlig sårbarhed i de europaeiske lande, der er afhaengige af russisk olie og gas. Vesten kaemper derfor hårdt for at undgå at havne i et tilsvarende kinesisk kvaelertag, hvor den asiatiske stormagt kan lukke for eksporten.
Efter årtiers målrettede tiltag med omfattende opkøb af miner over hele Jorden, blandt andet i Afrika, kontrollerer Kina i dag størstedelen af produktionen af sjaeldne mineraler og store dele af markedet for bl.a. silicium, litium og kobolt. Mange af de kritiske råstoffer er desuden også afgørende for produktionen af medicinske apparater, mobiltelefoner, militaert udstyr og ammunition.
Den Demokratiske Republik Congo er et godt eksempel. Landet er verdens største producent af kobolt, men 70 pct. af produktionen sker i kinesiskejede miner.
Udviklingen har fået et nyligt dannet partnerskab mellem USA, EU og flere andre vestlige lande til at igangsaette en offensiv over for flere afrikanske nationer for at få et fodfaeste i den voksende minedrift.
Ved FN’s Generalforsamling i slutningen af september samlede USA og de øvrige partnerlande derfor en raekke afrikanske lande for at drøfte muligheden for nye mineprojekter. Blandt de inviterede var Mozambique, Namibia, Tanzania, Zambia og Den Demokratiske Republik Congo, skriver den britiske avis The Times.
USA vil bremse Kinas fremmarch
En gruppe mineralrige lande fra Asien og Latinamerika deltog også i mødet. Ifølge den amerikanske regering handler manøvren om at daemme op for både Kinas og Ruslands fremmarch i Afrika og aendre de globale forsyningskaeder, som har gjort de vestlige lande sårbare over for politisk pression fra Kina.
En stor del af de sjaeldne metaller, som er nødvendige i den grønne omstilling, findes i afrikanske lande, hvor flere regeringer har øjnet en lukrativ mulighed for vaekst og ofte i samarbejde med Beijing. I flere afrikanske lande er der også planer om at supplere minedriften med produktion som f.eks. batterifabrikker eller produktion af magneter til vindmøller.
Den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, har ifølge The Times lovet landene, at et samarbejde med Vesten om minedrift vil komme lokalsamfund og borgerne til gode. Herudover lokker han med, at mineprojekterne vil ske under ordnede arbejdsforhold, som hverken ødelaegger miljøet eller lokalområder.
Kina sidder på mellem 80 og 90 pct. af verdensmarkedet for de sjaeldne jordartsmetaler som f.eks. scandium, yttrium, cerium og neodymium. Sidstnaevnte er vigtig i de magneter, der f.eks. bruges i vindmøller. Men Beijing har samtidig naermest et globalt monopol på den afsluttende forarbejdning af de vigtige materialer.
Problemet har vaeret kendt i flere år. Vesten blev alarmeret allerede i 2010, da Kina i en periode standsede eksporten af de sjaeldne metaller til Japan under en konflikt om nogle øer. Priserne på verdensmarkedet steg voldsomt, og der opstod panik i virksomheder, som skulle bruge metallerne. Sagen blev indbragt for WTO, hvor Kina tabte. Leverancerne blev genoptaget, og haendelsen blev tilsyneladende ignoreret i flere år, selv om Kina havde demonstreret, at metallerne kunne bruges som et storpolitisk pressionsmiddel.
Kinas dominerende rolle har også skabt alvorlig bekymring i Europa. I sin årlige statustale advarede EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i september om, at »litium og sjaeldne jordarter snart bliver vigtigere end olie og gas«.
»Uanset om vi taler om skraeddersyede chips til virtual reality eller lagerceller til solcelleanlaeg, så er adgangen til råstoffer afgørende for, at omstillingen til en baeredygtig og digital økonomi lykkes,« sagde hun.
EU’s behov femdobles
EU’s behov for sjaeldne jordarter vil vaere femdoblet inden udgangen af 2030, og derfor er det ifølge Ursula von der Leyen afgørende at bremse afhaengigheden af Kina.
»Vi skal undgå igen at blive afhaengige, som det skete med olie og gas,« sagde hun og fortalte, at EU bl.a. vil indgå partnerskaber og aftaler i både Afrika, Asien og Sydamerika,
ligesom der skal opbygges »strategiske reserver« af de kritiske metaller.
I Danmark er kampen om de sjaeldne jordmetaller blevet tildelt en hel side i regeringens nye sikkerhedspolitiske analyse, som skal danne grundlag for det naeste forsvarsforlig.
»Efter årtiers målrettede indsats og opkøb af miner over hele Jorden kontrollerer Kina i dag langt størstedelen af produktionen af sjaeldne mineraler,« advarer analysen, som blev offentliggjort mandag.
Analysen på 86 sider naevner Kina 149 gange og Rusland 200 gange og advarer om, at der er en »risiko for, at stater kan bruge adgangen til de kritiske komponenter som