Milliarder til tyske forbrugere mødes med kritik i Europa

Tysk hjaelpepakke til 1.500 mia. kr. vil skaerme forbrugere og virksomheder imod energipriserne, men kan forvaerre situationen i Europa.

Tysklands regering skaermer sine forbrugere og virksomheder imod galopperende energipriser med en paraply bundtet sammen af lånte eurosedler, mens resten af Europa tvinges ud i uvejret på egen hånd.

Nogenlunde sådan kan kritikken af en gigantisk tysk hjaelpepakke opsummeres.

Den franske EU-kommissaer for det indre marked luftede ligefrem en bekymring for, at pakken skaevvrider konkurrencevilkårene internt i unionen; midt i en historisk krise opnår Tyskland en fordel på bekostning af alle andre.

Konfronteret med kritikken før et ministermøde i Luxembourg tirsdag kunne den tyske finansminister Christian Lindner berolige alle med, at kritikken beroede på en »misforståelse«.

Ifølge ham havde han brugt mandagen på at forklare sine europaeiske kolleger den tyske pakke:

»Faktisk er det proportionelt, hvis man sammenligner (hjaelpepakkens, red.) størrelse med den tyske økonomis sårbarhed«.

Med et »alles gute« lukkede Linder ned for flere spørgsmål, uden at diskussionen stopper der.

Nødloft over priserne

Med hjaelpepakken indfører den tyske regering et loft over priserne på el og gas for i hvert fald en del af forbruget. Indgrebet forventes at koste knap 1.500 mia. kr. over de kommende to år.

»Priserne skal ned,« sagde kansler Scholz, der kaldte pakken et »dobbelt kaboom«.

Ifølge flere økonomer kan det kaboom maerkes langt ud over de tyske graenser.

»Hvis du fifler med prismekanismen i Tyskland, så påvirker du den europaeiske pris,« siger Philipp Schröder, professor i økonomi ved Aarhus Universitet.

Hvis energien holdes kunstigt billig, vil tyskerne forbruge mere. Dermed øges efterspørgslen, og så presses prisen op for alle dem, der ikke kan søge ly under den tyske euro-paraply.

»I det øjeblik, de saenker energiomkostningerne for tyske virksomheder, så gør de nogle produktionsmetoder rentable, som egentlig ikke er det, hvis virksomhederne skulle betale den fulde pris,« siger Philipp Schröder.

Dermed kan Europa havne i den situation, at de danske, franske eller polske virksomheder tvinges til at indstille en produktion, der kan fortsaette hos naboerne i Tyskland.

Klimaministeriet »har endnu ikke analyseret de tyske tiltag og kan derfor ikke vurdere de mulige konsekvenser«, skriver ministeriet i en mail til Jyllands-Posten.

Opbakning til faelles EU-lån

Tyskland bruger ikke som de eneste offentlige midler til at skaerme sine borgere imod høje energipriser. Ifølge taenketanken Bruegel, der følger udviklingen, har europaeiske regeringer de seneste år brugt 4.000 mia. kr. på forskellige tiltag – vel at maerke uden den seneste tyske pakke.

At tyskerne med en beslutning kan laegge så mange milliarder i en hjaelpepakke, skyldes adgangen til billige lån grundet bundsolide statsfinanser. Derfor opfordrer flere andre lande uden de samme muligheder til transeuropaeiske tiltag.

»I denne tid, hvor vi også står over for en global og international udfordring, er vi nødt til at arbejde sammen,« siger eksempelvis den spanske vicepraesident, Nadia Calviño.

Også den afgående italienske premierminister og den franske økonomiminister taler om behovet for solidaritet.

Fredag mødes de 27 europaeiske stats- og regeringschefer til et uofficielt møde i Prag. Her skal de bl.a. diskutere, hvordan man kan sikre »overkommelige energipriser for husholdninger og virksomheder«.

Hvis du fifler med prismekanismen i Tyskland, så påvirker du den europaeiske pris. PHILIPP SCHRÖDER, PROFESSOR I ØKONOMI, AARHUS UNIVERSITET