Husk at spørge din kandidat om EU
Valget er over os, og målinger tyder på, at vaelgerne denne gang er saerligt optagede af sundhed, økonomi og miljø og klima. Men vi må ikke glemme at diskutere Danmarks forhold til resten af verden – det har nemlig også afgørende betydning for ovennaevnte
Når blikket rettes mod folketingsvalget, er der også en tendens til at rette blikket ensidigt mod Danmark og de hjemlige problemer. Men de har oftest klare sammenhaenge med, hvordan vi har valgt at samarbejde internationalt.
Skøjter man for hurtigt over de store internationale problemer, så virker det måske til, at der ikke er den store forskel på partierne. De fleste fordømmer krigen i Ukraine, taler om klima som vigtigt og snakker i det hele taget paent om samarbejde. Men jeg vil nu vove den påstand, at der er substantielle forskelle på partiernes politik, hvis man ikke bare spørger om, hvorvidt vi skal samarbejde, men man i stedet ser på, hvordan og med hvem vi skal samarbejde, og om hvor meget magt vi skal overdrage til andre.
Det kommer bare kun på dagsordenen, hvis vi som vaelgere spørger til det og kraever svar.
Internationalt samarbejde må aldrig blive en sovepude. Lad os ikke acceptere svar om, at klimakrisens løsning kun er international. For selvfølgelig skal klimakrisen løses globalt, men det starter i vores egen baghave – og Danmark har et kaempe ansvar for både at stoppe egen klimabelastning, forpligte andre lande til at gøre det samme og til at hjaelpe verdens fattigste lande, der på mange måder har belastet klimaet mindst, men til gengaeld bliver hårdest og hurtigst ramt af klimaforandringerne. Så hvordan vil politikerne gribe den opgave an?
Omvendt plejer sundhed at vaere et nationalt spørgsmål. Men corona-pandemien har tydeligt vist, at også vores sundhed bliver påvirket (kraftigt) af resten af verden. Spørgsmålet er, hvad det betyder for vores holdning til, hvordan vi går til emnet internationalt. Normalt har f.eks. EU kun naermet sig sundhedsområdet ganske forsigtigt, men det kan hurtigt aendre sig. Og her har du som vaelger et oplagt emne for dialog med din folketingskandidat: Skal EU have mere magt over sundhedssystemet? Hvordan og hvor meget er vi klar til at gå med til?
Det er ikke bare et taenkt eksempel, men helt konkret politik, som det naeste Folketing sandsynligvis kommer til at skulle forholde sig til. Ligesom de meget muligt skal beslutte sig for, om de vil afholde en folkeafstemning – og dermed spørge vaelgerne – når og hvis der kommer en ny EU-traktat, eller om de kun vil vedtage den i Folketinget, ligesom de gjorde med Lissabontraktaten.
Langt de fleste folketingskandidater vil vaere klar til kraftigt at fordømme Putin, ligesom de fleste partier har bakket op om hjaelp til ukrainerne. Men hvordan forestiller din folketingskandidat sig egentlig, at vi skal opnå fred igen? Èn ting er at heppe på, at Ukraine vinder krigen og slår Rusland tilbage. Men hvad skal der ske bagefter? Kan Vesten f.eks. acceptere, at Putin bliver siddende på magten og så genoptage samarbejdet?
Tiden er fyldt med svaere internationale spørgsmål. Den slags, som det ikke er nemt at score hurtige point på, fordi man skal taenke sig om flere gange og gennemføre lange argumentationsraekker. Men jeg synes aerlig talt, at vi skylder hinanden – og demokratiet – at vi saerligt tager de svaere samtaler, når vi går til valg. Det er jo netop nu, at vi skal vaelge politikere, som skal traeffe de svaere beslutninger for os de kommende år.
Tiden er fyldt med svaere internationale spørgsmål. Den slags, som det ikke er nemt at score hurtige point på.