Storbritanniens nye leder styrer mod mere brexit-kaos
Den nye britiske premierminister skal vaelge mellem Johnsons kaoskurs eller at finde tilbage på den europaeiske kurs. Vaelger Liz Truss forkert, vil briterne lider endnu mere end nu.
Vi var en del, der åndede lettet op ved udsigten til endelig at slippe for mere kaos – herunder brexitulykker – med Boris Johnson for bordenden i Storbritannien.
Men man skal som bekendt aldrig glaede sig for tidligt i politik. Johnsons afløser som britisk premierminister, Liz Truss, ser nemlig ud til at vaere den berømte anden alen ud af samme stykke. Og det betyder i brexit-sammenhaeng mere af det samme: kaos, brud på egne aftaler, uforsonlig retorik – og total mangel på løsninger.
Liz Truss overtager et land fanget midt i flere kriser. Alligevel fortsaetter hun sin forgaengers uforsonlige kurs, som skubber forholdet til EU taettere på afgrunden. Og den politiske og økonomiske brexit-afgrund er slem for os alle, men selvfølgelig vaerst for briterne.
Risikoen for en decideret handelskrig vokser, så laenge den britiske regering staedigt insisterer på at true EU med et lovforslag, der i praksis river skilsmisseaftalen mellem det europaeiske faellesskab og Storbritannien i stykker. Et egenrådigt brud på en international aftale, som vil få store og negative konsekvenser for UK.
Liz Truss er åbenbart ikke typen, der søger kompromiser. Efter hendes indtog i Downing Street forsøgte EU’s chefforhandler for brexit, Maros Sefcovic, ellers at raekke hånden ud.
Sefcovics forslag er faktisk ret vidtgående og fjerner naesten graensekontrollen mellem Nordirland og resten af Storbritannien. En graensekontrol, der ellers var en del af fundamentet for skilsmisseaftalen, som den nu afgåede britiske premierminister selv skrev under på med støtte fra sit konservative parti.
Alligevel konkluderede den britiske regering hurtigt, at EU’s kompromisforslag langtfra lever op til landets krav om markante aendringer i aftalen: blandt andet at tvister mellem EU og UK ikke skal afgøres af Den Europaeiske Domstol.
Krav, som både EU-Kommissionen og medlemslande blankt har afvist. Det skyldes meget simpelt, at briterne selv har valgt at forlade faellesskabet og vores indre marked, og derfor vil der åbenlyst vaere andre handelsbetingelser, når Storbritanniens erhvervsliv eksporterer varer til EU.
Her kommer lovforslaget fra Liz Truss ind i billedet. Bomben, der nu risikerer at betyde handelskrig. Lovforslaget skrotter EU-Domstolen som domsmyndighed, mens den laegger op til tillid uden kontrol, når det gaelder britiske varer, som eksporteres til EU’s indre marked.
Åbenlyst latterlige krav, som er designet til at mislykkes. Lovforslaget strøg alligevel gennem Underhuset i sommer og debatteres i Overhuset i oktober.
Selv om forslaget møder kritik og måske bliver udskudt til naeste år for at give EU og UK tid til at forhandle sig til en løsning – ja, så er truslen om handelskrig reel. Og med skiftet i Downing Street desvaerre ikke forsvundet. Tvaertimod.
Brexit har ellers medført alle de forventede konsekvenser for UK, forstaerket af covid-pandemien: kaempe tab i bnp, nedgang i handel med udlandet, massiv mangel på arbejdskraft, en staerkt risikabel konflikt med Nordirland og Irland, eksploderende fødevare- og energipriser, overbelastede skadestuer og voldsomme problemer med ulovlig migration. Problemer, som Truss skal levere løsninger på. En handelskrig med EU oveni vil kun forvaerre hverdagen for briterne.
At kassere aftalen mellem EU og Storbritannien skader landets allerede blakkede ry og skaber mistillid i forholdet til USA og resten af verden.
Derfor synes valget for Liz Truss at vaere en no-brainer: Find tilbage på den europaeiske vej – og forlad den hardcore brexiteer-rute, som er valgt i kampen for at blive Johnsons afløser.
Desvaerre er der ikke meget, der tyder på, at EU-spørgsmålet med lederskiftet er styret af den logik og fornuft. Britisk indenrigspolitik – og interne partislagsmål med al dens galskab og irrationalitet – forbliver indtil videre den stadig drivende kraft.