Kampen mod naeste pandemi starter i dit køleskab

Madspild og fødevaretab står for op til 10 pct. af klodens samlede CO2-udledning. CO2-udledningerne skaber klimaforandringer, som kan skubbe til udvikling af vira og dermed nye pandemier.

”Du skal spise op – bare taenk på de sultne børn i Afrika”. Sådan var det helt normalt at sige til børn ved spisebordet for et par generationer siden. Allerede dengang blev det betragtet som både uansvarligt og ubetaenksomt i et globalt perspektiv at smide god mad ud. Dengang handlede det om penge – nu handler det også om liv.

Som vi vil fortaelle her, så kan det vaere, at fremtidens bedsteforaeldre vil laere børnebørnene, at de skal have mindre på tallerkenen og spise op, også for at forhindre nye pandemier. Vores verden haenger nemlig mere sammen, end vi tror – fra ressourcespild til pandemiske trusler.

Covid-19 er en zoonose, der er betegnelsen for infektioner, der rammer både mennesker og dyr. Sarscov-2 muterer ofte, og lige nu er Danmark domineret af omikronvarianter, der heldigvis giver mildere symptomer end forgaengeren delta. Mange af os er godt beskyttet af immunitet fra vaccinationerne og tidligere smitte, men ingen kan forudsige, hvad der kommer til at ske til vinter, eller hvilke nye mutationer der vil opstå. Vi kan heller ikke forudsige, hvilken ny zoonotisk pandemi der kan vaere på vej.

Klimaforandringer kan skubbe til udvikling af zoonotiske vira og dermed nye pandemier. Der er flere mikrober og sygdomme, der kommer taettere på Danmark på grund af klimaforandringer.

Temperaturen har også en direkte effekt på de mikrober, der kan overføres fra dyr. Helt basalt trives mange mikrober og deres vektorer bedst ved højere temperaturer. Et eksempel er den såkaldte west nile-virus, som tidligere var en tropisk infektion, men er nu også blevet en udfordring både i Europa og Nordamerika.

Europa har i denne sommer igen slået varmerekorder. I Danmark kravlede temperaturen i juli måned op på hele 35,9 grader på Lolland, som er den højeste temperatur målt i Danmark i 47 år. Og sommeren fortsaetter – over de seneste 30 år har gennemsnitsdatoen for årets sidste meteorologiske sommerdag, ifølge DMI, nemlig rykket sig med over en uge fra den 24. august til den 2. september 2022.

Over 47 grader blev der i sommeren målt i Portugal og over 40 grader i både Paris, Rom og London. Derudover har Europa vaeret plaget af ekstrem tørke, som truer med at udtørre store europaeiske floder.

Ud over udtørring af floder bidrager den ekstreme varme til stigende antal af skovbrande og ødelaeggelse af biodiversitet og økosystemer. Jo flere skove, der braender ned, desto faerre planter er der til at optage CO2. Jo faerre planter, der er til at optage CO2, ja, desto varmere bliver kloden, og det vil forårsage nye varmerekorder, hedebølger og skovbrande. Det er med andre ord en ond spiral. Adskillige klimaforskere tvivler på, at målet om at holde stigningen af verdenstemperatur på under 1,5 grader er realistisk.

Klimaforandringer kan skabe grundlag for nye pandemier, og dermed er de en trussel for os mennesker. Der er potentiale for enorme direkte og indirekte konsekvenser, som vi oplever med covid-19.

Og når vi taler om ødelaeggelse af biodiversitet, pressede økosystemer og økologisk kollaps, så står det desvaerre skidt til. Verdensnaturfonden, WWF, markerer hvert år Earth Overshoot Day. Det er den dag på året, hvor menneskecivilisationen har opbrugt det pågaeldende års ressourcer. Den dag kommer tidligere og tidligere hvert år. Allerede den 28. juli i år havde vi opbrugt Jordens ressourcer for resten af året.

Mennesker udpiner altså naturen og planeten – og ifølge WWF skal menneskecivilisationen bruge 1,7 jordkloder for at vaere i balance med naturen.

Menneskecivilisationen forbruger flere og flere ressourcer og hastigere, end planeten og naturen kan regenerere. Og det hjaelper heller ikke, at verdensbefolkningen er stigende. I år 2050 runder verdens befolkning 9 mia. mennesker – til den tid skal verdens fødevareproduktion øges med 70 pct. for at efterkomme behovet. Og mad skal vaere sikker og sund. Forekomst af patogener i fødevarer giver staedigt anledning til et betydeligt antal infektioner og sygdomsudbrud hos mennesker hvert år i hele verden, inklusive i Danmark.

En tredjedel af verdens fødevarer bliver produceret til skraldespanden. Det er en enorm maengde, der ellers ville kunne brødføde ca. tre milliarder mennesker. Det sker i en verden, hvor omkring 829 millioner mennesker hver eneste aften går sultne i seng. Derudover står madspild og fødevaretab for op til 10 pct. af klodens samlede CO2-udledning.

Og når vi taler om fødevaresikkerhed, kan det gå ekstra galt, hvis madrester, som eksempelvis madpakkerester fra udlandet, smides i naturen. Et eksempel er afrikansk svinepest, som er fundet i Tyskland og flere andre europaeiske lande. Svin og vildsvin kan blive smittet med afrikansk svinepest, hvis de spiser kød, der stammer fra smittede dyr. Afrikansk svinepest smitter ikke til mennesker, men den udgør en trussel for dyresundhed og eksport.

Danmark er et lille land, men vores økologiske fodaftryk – altså vores forbrug af naturressourcer – er ikke just lille. Hvis hele verden forbrugte af naturressourcer, som vi gør i Danmark, ville Earth Overshoot Day falde allerede i marts.

Ifølge tal fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Miljøstyrelsen ligger Danmarks årlige madspild i hele vaerdikaeden fra jord til bord på 814.000 tons. Det svarer til 3,8 pct. af den samlede CO2-udledning, der hvert år udledes fra Danmark.

Klimaforandringer vil ikke kun skabe synlige fjender for mennesker såsom tørker. Også de usynlige – nemlig nye former for zoonotiske patogener og dermed nye pandemier.

Det engelsksprogede begreb ”One Health” betyder, at planetens sundhed, dyrs sundhed og menneskers sundhed skal betragtes under ét. Sundhed af vores planet og vores civilisation haenger meget mere sammen, end vi tror, og det bør derfor vaere helt centralt i både klimapolitik og sundhedspolitik. I klimadebatten bør man også få en ny forståelse for ”One Health” og udvide horisonten endnu laengere – og ikke taenke i siloer, men i helhed, hvor ”One Health” netop kan spille ind på alle områder.

Madspild er både et klimaproblem, et etisk problem, et økonomisk problem, og et ”One Health”problem. Med andre ord er man med til at løse hele fire problemer på én gang ved at forebygge og reducere sit madspild. At forhindre madspild alene løser naturligvis ikke den samlede klima- og ”One Health”-udfordring, men som ordsproget siger, starter selv den laengste rejse med det første skridt. Heldigvis er mindre madspild et nemt første skridt i klimakampen og kampen mod pandemier. At stoppe madspild kraever netop ikke, at vi ofrer noget.

Når vi taler om ødelaeggelse af biodiversitet, pressede økosystemer og økologisk kollaps, så står det desvaerre skidt til.

Stillet over for et massivt og komplekst problem som klimaforandringer risikerer vi at blive mismodige og handlingslammede. Selv om der er behov for tunge og vedvarende indsatser på mange forskellige niveauer, er der noget, som vi – og du – kan gøre allerede i dag. Start med at udnytte din mad i køleskabet, køkkenskabet og i fryseren. I kampen mod madspild er alle vindere: Du vil spare tid, penge og gøre klimaet en tjeneste – og du er også med til at forhindre nye pandemier.