Har nedturen på Wall Street slået krakket i 1929?
USA befinder sig allerede i en recession, og et amerikansk analysehus vurderer, at sandsynligheden for en global recession er 98,1 pct.
Befinder USA sig midt i det vaerste finanskrak nogensinde?
Det mener flere og flere af de professionelle eksperter og analytikere, der følger de globale markeder.
En af dem er Nick Hubble. Han udgiver en raekke finansielle publikationer og slog sig for et år siden sammen med den kontroversielle britiske brexit-politiker Nigel Farage om nyhedsbrevet ”Fortune & Freedom”. Farage er i denne sammenhaeng forhenvaerende børshandler (i valuta) og ikke politiker.
Hubble argumenterer med, at den nuvaerende nedtur for de amerikanske aktie- og obligationsmarkeder er vaerre end selv Wall Street-krakket i oktober 1929.
I nogle tekniske analyser omkring en ideel portefølje på 60/40 i aktier og obligationer konkluderer han, at på grund af den nuvaerende høje inflation gør det økonomisk mere ondt i dag end i kølvandet på Wall Streetkrakket, der dengang blev ledsaget af deflation.
Trods et solidt comeback i mandags befinder de tre førende amerikanske aktieindeks sig stadig i bear-territorium. Mens et ”krak” ikke er et fast defineret begreb, defineres et bear-marked som et marked, der har mistet mindst 20 pct. af vaerdien siden den seneste top. S&P-indekset har for eksempel tabt omkring 30 pct. siden toppen den 2. januar.
Hubble tilhører en bredt defineret gruppe af holdningspraegede analytikere og markedskommentatorer, som mener, at Federal Reserve og Vestens andre toneangivende centralbanker, finansministre og understøttende institutioner bruger forkerte analysevaerktøjer og som konsekvens også kommer med forkerte løsningsmodeller.
Deres alternative syn på økonomi og det direkte modsaetningsforhold til centralbanker som Federal Reserve, ECB og Bank of England har ikke åbnet mange døre til det gode selskab. Men de har fået en vis gennemslagskraft i de senere år, fordi de overraskende tit rammer taettere på skiven end de økonomer, som sidder tungt på beslutningsprocesserne.
Senest for eksempel i forhold til udviklingen omkring det britiske pund. Men i høj grad også i forhold til den inflation, der lige nu invaliderer de vestlige økonomier.
De bevaeger sig primaert inden for et teoretisk felt kendt som heterodox economics. De taeller for eksempel også folk som amerikaneren Max Keiser og hans hustru, Stacy Herbert. Ligesom Farage og Hubble kritiserede de allerede i foråret 2021 direkte og højlydt Federal Reserve, der igen og igen argumenterede for, at den spirende inflation var et forbigående faenomen, der naermest magisk ville drive over i løbet af efteråret.
Her 18 måneder senere raser inflationen med voldsommere styrke end i fire årtier, og tilsyneladende har centralbankerne besluttet, at den kun kan stoppes ved at sende verden ud i en recession.
USA befinder sig allerede i en recession – selv om det i pagt med tidens cancel-kultur ikke må hedde sådan.
I årtier har en recession vaeret defineret som to kvartaler i traek med negativ vaekst. I sidste uge blev det endeligt konfirmeret, at USA’s vaekst i 2. kvartal var -0,6 pct. oven på -1,6 pct. i 1. kvartal.
Den amerikanske regering kalder det en teknisk recession og mener, at det ikke er sådan en rigtig en af slagsen på grund af nogle uklare saerlige omstaendigheder. Problemet er selvfølgelig, at resultatet er baseret på sammenlignelige tal, der her en måned før et truende nederlag ved midtvejsvalget bare ikke må kaldes en recession.
Men den kommer under alle omstaendigheder. Baseret på en sandsynlighedsmodel siger analysehuset Ned Davis til CNN, at sandsynligheden for en kommende global recession er 98,1 pct.
Det er bemaerkelsesvaerdigt, at aktiekrakket og recessionen i USA og enkelte europaeiske økonomier ikke har vaeltet større traeer endnu.
Det er solide tal, som ellers kun findes ved russisk kontrollerede valgsteder i det østlige Ukraine.
Det er bemaerkelsesvaerdigt, at aktiekrakket og recessionen i USA og enkelte europaeiske økonomier ikke har vaeltet større traeer endnu. Ingen større virksomheder, banker eller finanshuse er bukket under.
Muligvis ligger det i de skaerpede regler for polstringen af banker og finanshuse, som blev gennemført efter krakket i 2008.
Men maetningspunktet er måske nået. Der er sået alvorlig tvivl om helbredstilstanden i den multinationale bank Credit
Suisse. Aktiekursen er banket ned med 60 pct. og fik et yderligere spark i skridtet, efter at den nye chef (den forrige søgte nye udfordringer i sommer) i fredags i et brev beroligede de ansatte om, at alt er godt.
Det havde den stik modsatte virkning på aktiekursen, der blev sendt yderligere 10 pct. ned.