Energipakke kan skubbe en bølge af virksomhedsdød foran sig

Adgangen til de indefrosne energiregninger vil friste virksomheder med lav kreditvaerdighed til et billigt lån, forudser to revisorer. Det vil om nogle år give en bølge af virksomhedsdød og konkurser.

Den nye ordning med indefrysning af energiregninger er så attraktiv, at den isaer vil tiltraekke virksomheder, der ikke kan låne penge andre steder, og hvoraf mange burde gå ned med det samme.

Det vurderer to revisorer, som løbende følger kundernes traengsler.

»Jeg tror, at der vil vaere virksomheder, der tager imod tilbuddet om indefrysning, hvis det for dem er billigere end at låne i banken,« siger Kaj Glochau, der er partner i revisionskoncernen EY.

»Det betyder i praksis, at der i sagens natur vil vaere virksomheder med ringe kreditvaerdighed, der stiller sig forrest i køen for at få ordningen, fordi renterne er lave, og der ingen krav om kreditvaerdighed er,« siger han.

Indefrysningsordningen giver for både forbrugere og virksomheder mulighed for at udskyde betalingen af energiregningen over flere år. Dermed er der reelt tale om et lån fra staten.

Det kan f.eks. vaere attraktivt for de virksomheder, der i forvejen har taget coronalån hos staten.

For borgere bliver renten 2 pct. pr. år, men for virksomheder er den ikke fastsat endnu. I den politiske aftale tales om en rente på 4,4 pct. pr. år, mens man på skattekontoen, som styrer coronalånene, har en ikke-fradragsberettiget rente på 0,7 pct. om måneden.

»Renten på indefrysningslånene er i rå tal mere attraktive. Og så vidt jeg vurderer, er renterne på energilånene fradragsberettigede,« Kaj Glochau.

»Jeg ved ikke, om der bliver tale om så store beløb, at det er dem, der gør forskellen for en kriseramt virksomhed. Men vi kommer til at skubbe noget foran os, og vi kommer også i marginalsituationerne til at medvirke til at holde liv i virksomheder, der ellers skulle dø,« siger han.

En krigsomkostning

konstaterer

I revisionskoncernen BDO er chefkonsulent Henning Boye Hansen enig. Også han haefter sig ved, at indefrysningsordningen ikke kraever en kreditvurdering.

»Hvis man har likviditet til at indfri noget, giver det ikke mening at optage et energilån for at betale coronalån. Det vil vaere dem, der er meget pressede, der tager dem – pga. energipriser eller andre ting,« siger Henning Boye Hansen.

»Man kommer til at skubbe en bølge foran sig. Man ved godt, at nogle af lånene aldrig bliver indfriet,« siger han

Han betragter det som en krigsomkostning, fordi det er svaert at saette et større kreditvurderingsystem op, når man samtidig gerne vil have hurtig lindring for forbrugere og virksomheder.

Det samme gør Kaj Glochau fra EY.

»Prisen for at hjaelpe en masse borgere er nok, at man kommer til at holde liv i virksomheder, der egentlig burde gå ned. Den er også meget administrativt tung for energiselskaberne, og den formindsker jo også incitamentet for at spare på energien,« siger han.

Skulle ordningen have vaere mere socialt betinget, så primaert virksomheder og borgere med store problemer med at betale elregningen, skulle have haft den – i stedet for at gøre ordningen tilgaengelig for alle?

»Det er et politisk valg. Men jeg kan godt finde argumenter for, at det var bedre for dem, der virkelig er økonomisk på spanden, at lave en form for direkte tilskud til borgere. De mest pressede, som kommer til at tage lånet, kommer nok alligevel ikke til at betale det tilbage, fordi de blot skyder en ny gaeld foran sig,« siger Kaj Glochau.

Det har ikke vaeret muligt at få et interview med erhvervsminister Simon Kollerup.

I stedet peger Erhvervsministeriet i en skriftlig kommentar på, at rationalet bag ordningen er at undgå, at ellers sunde virksomheder går konkurs eller lider store tab som følge af en midlertidig energikrise, der skyldes udefrakommende begivenheder.

»Det er endvidere ikke praktisk muligt at foretage en almindelig kreditvurdering, som man kender det fra den finansielle sektor, på så stort et antal virksomheder og husholdninger, uden at det vil betyde meget lange behandlingstider og dermed forsinke processen betydeligt,« forklarer Erhvervsministeriet.