Franske penge i dansk genbrugsfirma
Den franske forsikringskoncern Axa investerer i Shark Solutions, og det skal sikre yderligere global ekspansion.
Den danske genbrugsvirksomhed Shark Solutions med hovedsaede i Roskilde har sikret sig en kapitalindsprøjtning på naesten 150 mio. kr. og en ny finansielt staerk medejer.
Det er den britisk baserede Axa IM’s investeringsfond for alternative investeringer, der er blevet medejer af Shark Solutions med en ejerandel på 10-15 pct. Investeringsfonden er en del af den globale franske forsikringskoncern Axa. De øvrige ejere er kapitalfonden Blue Equity, stifteren Jens Holmegaard og britiske Circularity Capital. Alle tre har deltaget i den nye runde af kapitalrejsning, men langt hovedparten kommer fra den nye medejer Axa.
Shark Solutions har specialiseret sig i genbrug af plastmaterialet PVB, der sidder som en film mellem de fleste bilruder og lamineret glas i byggeindustrien.
Global ekspansion
Shark Solutions har fabrikker i både Europa og USA, og den nye kapital skal bruges til yderligere udbygning af produktionsfaciliteterne og sikre cirkulaer økonomi og mindre miljøbelastning.
»Vi er stolte og glade over at kunne byde Axa IM Alts velkommen som investor i Shark Solutions. Investeringen vil spille en nøglerolle i at fortsaette vores globale ekspansion. Finansieringen vil støtte udvidelsen af produktionskapaciteten for at imødekomme den øgede efterspørgsel efter baeredygtige råvarer,« udtaler Jens Holmegaard, stifter og adm. direktør for Shark Solutions i en pressemeddelelse.
Den nye kapitalrejsning på 150 mio. kr. vaerdisaetter dermed Shark Solutions til omkring 100 mio. euro eller knap 750 mio. kr. Selskabet blev stiftet i 2005. Den danske kapitalfond Blue Equity investerer normalt i mindre og mellemstore virksomheder med en omsaetning på mellem 50 og 250 mio. kr.
Og kapitalfonden hilser den nye investering fra forsikringsgiganten Axa velkommen. Isaer, fordi det vil kraeve ”dybe lommer” at udfolde hele Shark Solutions potentiale.
Glasaffald genanvendes
»Der er nogle meget store kunder på vej til Shark Solutions, så vi skal have gearet virksomheden op. Det bliver i en liga, som ligger ud over vores finansielle formåen. Vi fik for to år siden en britisk kapitalfond ind, og nu har vi sikret os Axa som medejere og dermed en global investor,« siger managing partner Christian Møller fra Blue Equity.
Han understreger, at pengene fra Axa skal bruges til opbygning af yderligere produktionskapacitet i Europa og USA.
»Det er nødvendigt for at matche den efterspørgsel, som vi er meget overbeviste om kommer lige rundt om hjørnet,« siger Christian Møller og fortaeller, at Blue Equity og stifteren Jens Holmegaard fortsat er de største investorer i selskabet.
Shark Solutions markedsfører og saelger ”Shark Glass Separation System” til genanvendelse af fladt glas, som er sikkerhedsglas, bygningsglas og forruder.
Glasaffaldet, der er skabt ud fra processen, bruges i forskellige industrier. Det kan bl.a. vaere til maling, tekstiler og byggematerialer.