Selvfølgelig skal selvstaendige kunne få en konto i banken
En erhvervskonto kan lyde kedelig og teknisk, men det er bare lige så vigtigt for ivaerksaettere som at have el og internet. Uden konto, ingen virksomhed.
Vi bilder os selv ind, at det er nemt at starte virksomhed i Danmark. Og det tager da heller ikke mange minutter at oprette et cvr-nummer. Desvaerre strander en del ivaerksaettere på det naeste skridt, som burde vaere simpelt, men desvaerre ikke er det – at få en erhvervskonto i banken.
Senest har jeg kunnet laese om Signe, der var taet på at lukke sin murervirksomhed med tre ansatte – blot fordi hun ikke kunne få en simpel konto i banken.
Sidste år viste en analyse fra SMVdanmark desvaerre, at flere end hver 10. ivaerksaetter har haft problemer med at få en erhvervskonto. Ofte er der en oplevelse af, at man som ivaerksaetter ikke er en god nok forretning til at komme indenfor i varmen hos bankerne. Omvendt vil bankerne gerne lege med, når man først er etableret og har et tocifret antal ansatte og gerne vil låne penge. Problemet er bare, at mange ivaerksaettere aldrig når dertil, hvis de slet ikke kan komme i gang. En erhvervskonto kan lyde kedelig og teknisk, men det er bare lige så vigtigt i dag for ivaerksaettere som at have el og internet.
Uden konto, ingen virksomhed.
Derfor bør vi stramme reglerne, så erhvervsdrivende ligesom privatpersoner i udgangspunktet har ret til at få en erhvervskonto. Selvfølgelig skal banken kunne sige nej, hvis der er konkret mistanke om fusk eller lignende. Men der skal vaere krav om, at bankerne fremover giver ivaerksaettere et svar på skrift – og en fair begrundelse, som man skal kunne klage over og få omstødt.
I januar i år lovede regeringen at fremlaegge et lovforslag, der vil give ret til erhvervskonto til selvstaendige. Siden da har vi ikke hørt meget til det – faktisk slet ingenting. Hvorfor vente?
Der er ingen grund til at sylte noget, der er så kritisk for erhvervsfremme og vaekst i det danske samfund. Mens der ingenting er sket, er det de erhvervsdrivende og selvstaendige, der hver dag betaler prisen. Nogle har slet ikke kunnet starte deres virksomhed, og andre har brugt rigtig mange timer på at søge om en konto hos talrige banker bare for at blive mødt med et ubegrundet afslag.
Det kan vi simpelthen ikke stille os tilfredse med. Derfor bør regeringen se frem til et ramaskrig fra erhvervslivet, hvis der, som lovet, ikke er et lovforslag at finde om erhvervskonto i det kommende lovprogram for efteråret 2022.
Ivaerksaetterne er så vigtige, for at vi får skabt vaekst og nye gode arbejdspladser, så vi også fremover kan finansiere velfaerden. Vi skal derfor vaerne om det engagement og den vilje, der er ude hos de mange dygtige ivaerksaettere, som jeg hvert år møder i Østjylland og i resten af landet. Det gør vi ved at behandle dem ordentligt. Det håber jeg, at vi kan blive enige om på tvaers af alle partier.
MF for Danmarksdemokraterne, erhvervsordfører