Jyllands-Posten

Daniel Gadegaard har taget et skridt tilbage for at holde liv i sin drøm

Han har tilbragt alle sine teenageår i AGF og spillet på flere af U-landsholde­ne, men Daniel Gadegaard skrev sig alligevel på listen over AGF-talenter, som ikke fik deres store gennembrud i klubben.

- DANIEL NØRUP AGERHOLM daniel.n.agerholm@jp.dk DANIEL GADEGAARD, MÅLMAND

Nogle gange kommer gennembrud­det aldrig.

Målmanden Daniel Gadegaard

spillede i AGF i ni år, fra han var 12 år til sit 21. leveår. Et gennembrud syntes under opsejling sidste saeson, da AGF købte den bundrutine­rede 36-årige Jesper Hansen til klubben som førstehold­smålmand. Måske med idéen om, at den unge Daniel Gadegaard med tiden skulle oplaeres og senere overtage faklen fra Jesper Hansen?

Nej.

Sent denne sommer lod AGF den unge målmand gå til andendivis­ionsklubbe­n Esbjerg fB.

»Størrelsen af klubben og historien vaegtede tungt i valget, men Esbjerg ligger også et sted, hvor vi ikke hører til, og da jeg fik fremlagt projektet, var jeg solgt. Allerede inden jeg var i dialog med klubben, virkede det som en klub, der var på vej tilbage, men det vigtigste var at få spilletid,« siger Daniel Gadegaard.

Efter skiftet til den vestjyske by er det blevet til to kampe fra start, som begge er blevet omsat til sejre, og det var lige, hvad den unge målmand havde brug for.

»Det er altid godt at få en god start i en klub, så man kan komme godt i gang og vise sig frem. Det er en dejlig fornemmels­e,« siger Daniel Gadegaard.

Skiftet kom måske bag på nogle, da Daniel Gadegaard i slutningen af transfervi­nduet officielt blev praesenter­et som Esbjerg fB-spiller. Måske man som tilhaenger af AGF havde forventet et lejemål, men klubben slap faktisk Daniel Gadegaard kvit og frit.

»Jeg er et sted i min karriere, hvor det er vigtigt at få spilletid, erfaring og kampe under baeltet. Derfor var det meget naturligt, når jeg ikke kunne få spilletid i AGF. Om det var udlejning eller salg, var jeg ligeglad med. Jeg skulle bare have spilletid.«

I seneste saeson fik Daniel Gadegaard sin debut for AGF i en kamp mod FC Nordsjaell­and, som endte 2-2, men han kunne fornemme, at der var langt til flere minutter på førstehold­et bag førstemålm­anden Jesper Hansen. Bedre blev situatione­n ikke af, at AGF ovenikøbet skrev kontrakt med den norske målmand Per Kristian Bråtveit.

»Det er et skridt tilbage, men det ville vaere dumt at blive et sted, hvor man ikke har udsigt til spilletid. Alternativ­t kunne jeg have siddet med et år tilbage af min kontrakt på baenken uden udsigt til spilletid. Det ville jeg ikke.«

At vaere målmand

Kasper Schmeichel spillede store dele af sin karriere i de lavere rangerede engelske raekker i klubber som Notts County, Coventry City, Leeds United og Leicester City. Sidstnaevn­te rykkede han op i den bedste engelske raekke, Premier League, med og vandt nogle år senere på sensatione­l vis det engelske mesterskab. Desuden er han anfører for det danske landshold og har netop skiftet Premier League ud med Nice i Sydfrankri­g.

Hvorfor naevne det?

Fordi det tegner et godt billede af, hvor vigtigt det er at få spilletid, hvis man er målmand. Det er Daniel Gadegaard enig i.

»Som målmand er man ofte nødt til at tage et skridt tilbage for at få kamperfari­ng gennem spilletid. Man kan ikke bare lige komme ind fra højre og spille sig på holdet i en stor klub uden at have en eller anden form for erfaring. Du kan som målmand ikke bare blive sat ind på banen i de sidste 10-15 minutter og vise dit vaerd, ligesom man kan som markspille­r. Enten står du, eller også står du ikke.«

Esbjerg fB har den seneste år vaeret gennem en mildest talt turbulent periode. Klubben er gået fra nedrykning til den naestbedst­e raekke til nu at ligge i anden division.

Daniel Gadegaard mener dog, at der er sol at skimte i horisonten for hans nye klub.

»Ja, vi ligger i anden division, men jeg ser ikke Esbjerg som en andendivis­ionsklub – vi hører til højere oppe, og da jeg fik at vide, at de gerne ville bruge mig, og at jeg kunne få spilletid, og i en traditions­rig klub som EfB, måtte jeg gribe muligheden. Esbjerg har vaeret gennem en turbulent tid, men for mig virker det altså, som om klubben er kommet på rette køl nu.«

Esbjerg ligger i skrivende stund på en andenplads i anden division efter otte kampe.

Esbjerg fB ligger også et sted, hvor vi ikke hører til.

 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark