Mørke skyer over Danmark ...

Fortsat fra forsiden

Det var da også netop de truende kriser, der dannede bagtaeppet for statsminister Mette Frederiksens optakt til og udskrivelse af folketingsvalget i denne uge. I sin åbningstale i Folketinget tirsdag tegnede hun billedet op:

»Det er en hård tid for vores land. Det er en hård tid for vores kontinent. Meget af det, vi har taget for givet, kan ikke laengere tages for givet,« sagde hun bl.a. i talen, hvor hun igen og igen appellerede til det brede, samarbejdende danske folkestyre. Hun fik endda trukket en linje fra sig selv til ingen ringere end Thorvald Stauning og det brede Kanslergadeforlig fra 1933, der lagde grunden under dansk politik – og i øvrigt et socialdemokratisk styre – i det følgende årti.

Da hun formelt udskrev valget onsdag eftermiddag på Marienborg, satte hun trumf på. Hun aflivede endegyldigt etpartiregeringen og sagde nu for første gang, at hun går til valg på en bred regering ind over midten.

Mette Frederiksens iscenesaettelse er naturligvis ikke tilfaeldig. Socialdemokratiet ser hendes staerke ledelse som et af dets staerkeste kort i en krisetid og håber på, at vaelgerne vil taenke tilbage på de første uger af coronakrisen i 2020, hvor hun havde langt størstedelen af både befolkningen og Folketinget bag sig.

I valgkampen vil hun forsøge at vende alle de sidste tre års anklager og beskyldninger om magtfuldkommenhed og magtmisbrug

180 grader til sin egen fordel: »Der er én ting, der er vaerre end magtfuldkommenhed, og det er magtesløshed,« sagde hun allerede på Socialdemokratiets sommergruppemøde i august – dristigt og helt uden skam. I åbningstalen toppede hun den op med et Stauningcitat: »Vi har ofret nogle principper, men reddet landet.« Intet kapsler Mette Frederiksens egen opfattelse af de seneste tre års socialdemokratiske regering bedre ind.

Det underforståede budskab er klart: Jo, jo, alt har måske ikke stået 100 pct. snorlige, og nok blev minkene dødsdømt vel hurtigt i kampens hede. Men tør I