Røde partier åbner for Frederiksens drøm om en midterregering

Statsministeren går til valg på en bred regering, og mens de borgerlige slår syv kors for sig, vil de røde støttepartier ikke per automatik udelukke konceptet. JyllandsPosten har fulgt partilederne på dagen, der kickstarter valgkampen. Manden i midten, La

På tredje sal, for toppen af den centrale trappe i det indre Christiansborg, står tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen med sin mobiltelefon i hånden. Den afspiller den direkte transmission fra statsminister Mette Frederiksens pressemøde på Marienborg, men Løkke skal have svaret på en besked og hører ikke 100 pct. koncentreret efter.

Bevares, han fanger, at hun udskriver valg. Men da han kort efter står på sit kontor og taler med sine folk, kigger han pludselig op og udbryder:

»Nu missede jeg simpelthen datoen. Hvad var datoen? Jeg går ikke ud fra, hun har glemt at sige det?«

Det har statsministeren ikke.

I tøj, der måske var en anelse symbolsk, traeder hun ud foran Marienborg. Rødligt for oven og mørkeblåt for neden. Hun går til valg på at danne en regering med både blå og røde partier.

»I Socialdemokratiet, der går vi til valg på socialdemokratisk politik, som I kender os. Men vi er klar til både kompromisser og til samarbejde. Og med de svaere tider, vi lever i. Med den modgang, verden står overfor. Kriser, der griber hinanden. Så er tiden kommet til at afprøve en ny regeringsform i Danmark. Et mere forpligtigende politisk samarbejde. Det vil vi gerne stille os i spidsen for. En bred regering med partier fra begge sider af den politiske midte,« siger hun.

Grundlovsdag sagde hun ellers, at Socialdemokratiet gik til valg på at fortsaette som etpartiregering med en bred regering som andenprioritet. Nu er den brede regering hendes førstevalg.

Lyder så godt

På Borgen spadserer Løkke ned på anden sal for at give tv-interviews, og han stiller sig op på ”den røde gang” ret praecist midt mellem Venstres gruppevaerelse, hvor han engang selv var konge, og det socialdemokratiske ledelseskontor. Med partiet Moderaterne satser Løkke denne gang hele butikken på at bygge bro mellem de to lejre, der har delt dansk politik i årtier.

Tonen slog han an i 2019, da han få dage før valget – med udsigt til truende nederlag til blå blok – begyndte at tale for en bred regering.

»Det lyder lige så godt, når Mette Frederiksen siger det, som da jeg selv sagde det,« siger han nu om den midterkonstruktion, som Socialdemokraterne afviste koldt i

2019.

Løkke afviser at udnaevne sin foretrukne statsminister.

»Vi er nogle stykker, der gerne vil ud at sejle sammen. Skal vi så starte med at navngive kaptajnen, eller skal vi starte med at finde ud af, hvor vi vil sejle hen, og hvordan båden skal bygges? Det er jo det vigtige. Så kan vi bagefter finde ud af, hvem skal vaere navigatør, i maskinrummet og på broen.«

Skal du selv med om bord på det skib?

»Skal er et meget staerkt ord. Men vi vil da bestemt gerne vaere med om bord på det skib«.

Efter valgudskrivelsen kører Mette Frederiksen til Køge Torv, hvor hun deler roser ud og tager selfies, mens unge socialdemokrater synger i baggrunden. En ung gut med ”Det Kommunistiske Manifest” beder hende om en autograf.

Men dén bog vil hun ikke skrive i.

Bagefter fortaeller Leo Rechter, som den 14-årige fyr hedder, at han fik bogen af sin far, og det ville vaere sejt at kunne vise Karl Marx og Friedrich Engels’ hovedvaerk frem med Frederiksens underskrift i.

»Så det var lidt nederen, at hun ikke ville gøre det. Men det var forsøget vaerd. Jeg fik stadig en selfie,« siger han.

Imens er Mette Frederiksen gået i gang med at forklare journalisterne, hvorfor der er brug for en bred regering i 2022, i modsaetning til da hun afviste idéen i 2019.

»Det er kriserne. Og den erfaring, jeg selv har gjort mig med det nationale kompromis, hvor vi gik hen over midten og fandt hinanden. Jeg tror også, at det, at 66,9 pct af danskerne stemte ja til at fjerne forbeholdet, havde en sammenhaeng med, at vi fem gamle partier gik sammen,« siger statsministeren, der siger, at hun »kigger« på partierne bag det nationale kompromis, når hun taler om en bred regering. Det er Venstre, Konservative, De Radikale og SF.

Vi kommer ikke til at indgå i en regering sammen med Socialdemokratiet. JAKOB ELLEMANN-JENSEN, FORMAND FOR VENSTRE

Det radikale valg

De Radikale, der har fremtvunget valget på grund af minkrelateret mistillid til Mette Frederiksen, meddeler godt to timer efter udskrivelsen, at partiet »peger på Mette Frederiksen som statsminister for en bred regering, der består af både såkaldt røde og blå partier«.

»Det her handler om etpartiregeringens regeringsførelse. Det er også det, der bliver kritiseret i Minkkommissionens rapport – meget kraftigt. Det handler ikke for os om personer,« siger politisk leder Sofie Carsten Nielsen, der også har det ultimative krav, at partiet ikke vil støtte en regering, der arbej

Alle mulige andre må godt gå i regering med Mette Frederiksen, jeg kommer bare ikke til det,« siger han. Danmarksdemokraterne afviser også. »Nej, nej, nej. Jeg ser slet ikke for mig, at vi skal have regeringer hen over midten,« siger Inger Støjberg til Ritzau.

Røde er åbne

Men blandt Frederiksens hidtidige støttepartier lyder ingen »nej, nej, nej«’er. Både SF og Enhedslisten er afgjort skeptiske over for en bred regering, men ikke så ultimativt, at de på forhånd vil sige, at deres mandater vil modsaette sig forsøget på at danne en sådan midterregering.

Og det er det springende punkt i den danske negative parlamentarisme. Den betyder, at en regering ikke behøver at have et flertal bag sig. Men den må ikke have et flertal imod sig.

For SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, er det politiske indhold afgørende.

Vil I modsaette jer dannelsen af en bred regering?

»Det kommer an på det politiske grundlag, den regering skal sidde på. Hvis den ikke skal føre ambitiøs klimapolitik, så kommer vi til at modsaette os den. Skal den ikke gøre noget for børn og unges trivsel, så vil vi modsaette os den. Jeg har hørt, hvad de to store borgerlige partier – eller store og store – siger. De vil gerne have lavere offentligt forbrug. Det betyder faerre ansatte i sundhedsvaesnet og til at passe børnene. Så kommer vi ikke til at støtte sådan en regering. Så for mig kommer det igen og igen til at handle om den politiske retning,« siger hun.

Men en bred regering med S og nogle borgerlige partier bliver ikke per definition vaeltet af SF?

»For mig handler det om det politiske indhold. Men jeg har da meget, meget svaert ved at se en regering bestående af f.eks. S og V,« siger Olsen Dyhr.

I Enhedslisten siger politisk ordfører Mai Villadsen, at partiet »kommer til at gå til dronningen med et krav om, at der er lavet en politisk aftale med os, og at retningen er rigtig«.

Vil der også stå, at I vil modsaette jer dannelsen af en bred regering?

»For os handler det om indholdet og politikken, ikke om det er S, R eller andre. Men altså, jeg synes, at det er meget, meget svaert at forestille sig, at vi kommer til at blive enige med Ellemann og Pape om saerligt meget«.

Det betyder så, at Mette Frederiksen får første chance til at forsøge at danne sådan en regering, hvis ikke I vil modsaette jer det?

»Det er meget muligt. Det kommer an på, hvordan mandaterne falder ud. Jeg har svaert ved at forestille mig 90 mandater bag noget sådant«.

Og datoen? Til aere for Lars Løkke Rasmussen og de laesere, der måske ikke har fanget det endnu: Den 1. november går danskerne til valg.