Forstå målingerne: Fem gode råd gør dig klogere end en kommentator 5

Frem mod valgdagen vil det vaelte frem med meningsmålinger og nyheder om dem. Her er fem gode råd til dig, der gerne vil have målingerne til at give mere mening.

Engang pointerede politikere tit, at de skam ikke laeste meningsmålingerne. Slet ikke. I dag erkender de åbent, at målingerne ikke bare betyder noget, men betyder meget.

Så meget, at K-formand Søren Pape Poulsen åbent har indrømmet, at hans kandidatur til statsministerposten afhang af dem.

»Jeg synes, vi skal have stabile målinger i lang tid, før jeg melder mig,« som han sagde i december 2021 til Avisen Danmark.

Erik Gahner Larsen er ph.d. i statskundskab og har forsket i målinger og medier. Syv år brugte han på et projekt om de problemer, der opstår, når analyseinstitutter laver målinger, når medierne formidler dem, når politikerne bruger dem, og når vaelgerne forbruger dem.

Jyllands-Posten har derfor allieret sig med ham i et forsøg på at få målingerne til at give bedre mening frem mod folketingsvalget, hvor det vil vaelte frem med dem.

Erik Gahner Larsen ser grundlaeggende målingerne som et demokratisk gode. Også selv om der i nyere tid er sket spektakulaere fejlskud om brexit, Donald Trump og Dansk Folkeparti. Men målingerne er ifølge ham stadig den bedst tilgaengelige metode til at vise magthaverne, hvad befolkningen egentlig mener om dem og deres politik.

»Målingerne er ikke perfekte. De kan tage fejl, og vi husker alle de gange, målingerne ramte skaevt,« siger Erik Gahner Larsen:

»Men vi husker ikke alle de gange, de ramte rigtigt, og det påvirker os til at tro, at målingerne oftere tager fejl, end de egentlig gør. Faktum er, at når man ser på alle målinger ved alle valg, så rammer de generelt ret praecist.«

Problemet er altså ikke målingerne i sig selv, mener Erik Gahner Larsen. Det er mere måden, de bliver brugt. Af medier, politikere og os selv som borgere. Men det er der råd for.

Fem gode råd faktisk.

Husk, at der altid er usikkerhed i målinger

der udløser den statistiske usikkerhed, som er det allervigtigste at have i baghovedet, når man laeser meningsmålinger.

Tjek, hvor stor den statistiske usikkerhed er

efterfølgende kom tilbage omkring de 25 pct. Ifølge Erik Gahner Larsen var den ene måling formentlig en såkaldt outlier, altså en afviger.

Eksemplet illustrerer den mest udbredte fejl, som Erik Gahner fandt i sin forskning: at aendringer fra måling til måling blaeses større op, end bevaegelserne kan baere.

Når man laeser en måling, er det gode råd derfor at tjekke, om et parti er steget eller faldet mere end den statistiske usikkerhed. Hvis S falder fra 25 til 23 pct., så er opbakningen til partiet i virkeligheden omtrent den samme. Hvis S falder til 21 pct., er det statistisk signifikant og ret så sikkert, at partiet er gået tilbage.

Medmindre netop den måling er en helskaevert af en outlier.

Sammenlign med et snit

valgdagen løbende vil blive opdateret på jp.dk/snittet og politologi.dk.

Snittet omfatter alle målinger fra alle institutter siden valget i 2019 og er bl.a. vaegtet på den måde, at aeldre målinger taeller mindre, mens nyere målinger taeller mere.

Fordelen ved et vaegtet snit er, at det er mindre usikkert og mindre strittende end de enkelte målinger hver for sig. Ulempen er, at snittet er mere langsomt til at opfange, hvis vaelgerne pludselig bevaeger sig.

Alligevel er det vaegtede gennemsnit nyttigt til at tjekke de mange målinger og nyheder, der kommer frem mod valgdagen.

Hvis én måling sender et parti langt over eller under niveauet i et vaegtet snit, er der grund til at skaerpe skepsissen og afvente, om nye målinger be- eller afkraefter tendensen.

Taenk over huseffekterne Bryd ud af boblen

Erik Gahner Larsen har via sin forskning påvist, at det er målingerne med de største udsving, der bliver daekket mest af medier, kommenteret mest af kilderne og delt mest på de sociale medier. Også selv om netop de målinger typisk er mest fejlbehaeftede.

I forbindelse med valget i 2015 var politisk leder Anders Samuelsen (LA) eksempelvis flittig til at dele målinger, hvor det gik over gennemsnittet godt for Liberal Alliance.

Vaelgerne har på samme måde en tendens til at tro mest på målinger, hvor det går fremad for det parti, de holder med. Og tvivle på målinger, hvor deres parti klarer sig skidt. Det kaldes også confirmation bias.

»Vi indsamler tit den information, der giver os ret,« siger Erik Gahner Larsen:

»Så hvis du primaert laeser meningsmålinger, der viser, at du har ret, og hvis du primaert ser politikere dele de målinger, hvor de står bedre, men de alligevel ender med at få et dårligt valg, så kan det få dig til at sige: ”Hov, de der meningsmålinger er ikke til at stole på”. På den måde kan vores confirmation bias få os til at tro, at målingerne oftere tager fejl, end de egentlig gør.«

Her er det gode råd igen at orientere sig i et vaegtet snit eller flere målinger og medier. Med andre ord: at bryde sin egen informationsboble.

»Hvis man vaenner sig selv til at gå til målingerne på den måde, så vil man vaere bedre rustet til at tolke på dem frem mod valget,« konstaterer Erik Gahner Larsen.