IS-kvinde fik frataget sit danske pas – nu har Højesteret talt
Otte personer har klaget over administrativ fratagelse af deres statsborgerskab. Nu har Højesteret taget stilling til én sag, som ifølge eksperter kan skabe praecedens.
Da en ung dansk-marokkansk kvinde på 25 år den 1. december 2014 satte sig for at rejse til Syrien sammen med sin mand, var det en beslutning, som skulle få vidtraekkende konsekvenser for hendes fremtid i Danmark.
Kvinden, der har opholdt sig i al-Roj-lejren sammen med sine to børn, siden hun i efteråret 2018 blev taget til fange af de kurdiske selvstyremyndigheder, mistede i 2019 sit danske pas ved en skrivebordsafgørelse.
Det var Udlaendinge- og Integrationsministeriet, som traf en administrativ afgørelse, uden der havde vaeret en forudgående rettergang, hvilket blev muligt med en ny lov fra oktober 2019.
Ifølge Udlaendinge- og Integrationsministeriet har i alt 14 personer fået frataget deres statsborgerskab administrativt, mens otte af dem har påklaget afgørelsen.
Kvinden med de marokkanske rødder er den første, som har fået afprøvet sin sag i Højesteret.
Principiel sag
Onsdag formiddag afviste Højesteret at omgøre ministeriets administrative fratagelse af kvindes danske pas i en dom, som ifølge eksperter kan blive afgørende for andre lignende sager.
Det er Højesterets vurdering, at kvinden, som rejste til Syrien sammen med sin mand, der mistede livet i 2015, efter han havde deltaget i kamphandlingerne for Islamisk Stat, har udvist en handlemåde, »som var til alvorlig skade for landets vitale interesse«.
Det er netop en betingelse for, at man administrativt kan få frataget sit danske statsborgerskab.
»Man må sige, at det nu bliver op ad bakke for de personer, som vil forsøge at få erklaeret de her frakendelser ugyldige,« lyder det fra lektor i udlaendingeret på Syddansk Universitet Peter Starup.
Han kalder dommen »forventelig«.
»Højesteret går normalt vist kendskab til »marokkansk skik, kultur og levevis og til det marokkanske sprog«, fremgår det af afgørelsen.
Fik afgørelse i sin e-boks
Louise Halleskov, lektor i EUret og menneskeret på Aarhus Universitet, kalder dommen i Højesteret for »forventelig« og »velargumenteret«, og hun forventer, at den vil få betydning for lignende sager:
»Det er første gang, at Højesteret tager stilling til en sag som den her, så den vil uundgåeligt skabe praecedens. Dermed ikke sagt, at der ikke kan foreligge andre individuelle omstaendigheder i andre sager, men den overordnede fortolkning af indfødsretsloven, menneskeretten og EU-retten i dommen vil blive lagt til grund for landsretter og også fulgt af Højesteret selv,« siger hun.
Et punkt, der i sagen er blevet problematiseret, er, at kvinden modtog afgørelsen om administrativ fratagelse af sit statsborgerskab i sin e-boks, som hun ikke havde adgang til i al-Roj-lejren. Halleskov peger på, at det er et gennemgående tema for de kvinder, der fik frataget deres statsborgerskab, mens de har vaeret i de kurdisk kontrollerede lejre.
»Der er en grundlaeggende regel i forvaltningsloven om, at man altid skal partshøres, men der er også nogle snaevre undtagelser, hvis der foreligger nogle helt saerlige omstaendigheder. Groft sagt er det det, Højesteret mener foreligger i den her situation,« siger hun.
I afgørelsen fremgår det, at Højesteret ikke mener, at ministeriet havde pligt til at rette henvendelse til de kurdiske selvstyre-myndigheder i al-Roj-lejren for at gennemføre en partshøring på anden vis, og det begrundes med, at det kunne vaere problematisk for kvinden, hvis myndighederne i lejren fik kendskab til følsomme oplysninger om hende, f.eks. hendes tilknytning til lslamisk Stat.
Frygter for børnene
Kvinden er en af tre kvinder, som ikke blev evakueret af Danmark tilbage i oktober 2021. Hun har, siden hun rejste fra Danmark, fået to børn, begge danske statsborgere, som opholder sig sammen med hende i al-Roj-lejren.
Kvindens advokat, Knud Foldschack, kalder dommen for dybt bekymrende.
»Det er utrolig problematisk ud fra et retssikkerhedsmaessigt og humanitaert synspunkt, at man skal se en dom fra Højesteret, der siger, at det er i orden, at man frakender en person sit statsborgerskab, uden den pågaeldende har vaeret for en dommer, og man ikke sørger for, at hun bliver hørt på en ordentlig måde,« siger Knud Foldschack, som heller ikke mener, at børnenes situation er medtaget i proportionalitetsbetragtningen i dommen:
»To børn, som er danske statsborgere, kommer nu ikke hjem, fordi deres mor ikke kan komme hjem. Vi har to uskyldige danske statsborgere, som risikerer at dø.«
Vil I gå videre med sagen til Den Europaeiske Menneskerettighedsdomstol?
»Vi sidder med en sag, hvor vi ikke har mulighed for at tale med den pågaeldende person på en ordentlig måde. Så jeg vil sige, at med de sparsomme muligheder vi har, vil jeg råde til, at man går videre med sagen til Den Europaeiske Menneskerettighedsdomstol,« siger Knud Foldschack.
I et skriftelig svar laegger udlaendinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek omvendt ikke skjul på, at han er tilfreds med dommen.
»Fremmedkrigere er uønskede i Danmark. De har forrådt det danske samfund og har tilsluttet sig en barbarisk kamp imod demokratiske vaerdier som frihed og lighed. Vi ønsker ikke, at de kan komme til Danmark og gå rundt i det lokale supermarked eller ned ad gågaden.«