Magtfulde stater opsender en storpolitisk prøveballon midt i interne stridigheder
Et nyt politisk faellesskab med EUmedlemmer, autokrater og lande i intern konflikt lanceres under et stort opslået topmøde. I skyggen af Rusland er Europas stabilitet blandt de centrale samlingspunkter, men målet fremstår endnu uklart.
Torsdag mødes 43 stats- og regeringsledere i en borg med udsigt over den tjekkiske hovedstad, Prag.
De skal diskutere Europas inflationsramte økonomi, stigende energipriser, sikkerhed og stabilitet i et helt nyt format – det europaeiske politiske faellesskab.
»Man skal faktisk ikke undervurdere betydningen af et familiebillede, fordi det sender det klare signal, at godt nok er vi uenige om meget, men vi er enige om at stå sammen over for (Ruslands praesident, red.) Vladimir Putin. Det er da i sig selv en succes,« siger Lykke Friis, direktør i Taenketanken Europa.
Hvordan borgfreden sikres under mødet, har ingen dog helt styr på.
»De arbejder stadig på bordplanen,« som en EU-diplomat formulerede det onsdag.
Efter blot et enkelt øjekast på gaestelisten forstår man, at udfordringen med at få fordelt gaesterne trumfer forløbet op til enhver konfirmation eller bryllupsfest i Danmark.
For det første skal Armenien og Aserbajdsjan placeres. De to lande havnede for få uger siden i en graensekonflikt med 300 døde soldater til følge. Så er der Serbien, som ikke anerkender eksistensen af en anden deltager, Kosovo. En helt femte gaest, Bulgarien, spaerrer for Nordmakedoniens optagelse i EU for at tvinge dem til at anerkende, at deres kultur i virkeligheden er bulgarsk. Og så er der Graekenland og Tyrkiet, hvis årtier lange konflikt om Cypern igen får bølgerne til at rejse sig i det Det AEgaeiske Hav.
Men netop det at Europa med deltagelse af de kaukasiske lande formår at samle sig på trods af interne uenigheder, er en bemaerkelsesvaerdig bedrift.
Om det europaeiske politiske faellesskab vil udvikle sig til andet end en halvårlig posering for kameraet, afgør lederne i Prag.
Fransk idé tager form
Under en tale i maj satte Frankrigs praesident, Emmanuel Macron, for første gang ord på idéen om et europaeisk faellesskab rundt om EU – et forsøg på at omfavne en større gruppe af lande. Han mente, at det europaeiske kontinents »stabilitet og fremtid« afhang af projektet.
I talen sammenlignede Macron det med en tidligere fransk praesidents tanker om en europaeiske konføderation for mere end tre årtier siden; selv om historien forkaster et forslag, kan det jo altid komme igen.
»Denne nye europaeiske organisation vil give demokratiske europaeiske nationer, der bakker op om vores faelles grundlaeggende vaerdier, mulighed for at finde et nyt rum for samarbejde om politik og sikkerhed,« lød det fra Macron.
Resten af EU gik med på idéen i juni, men vendinger som demokrati og grundlaeggende vaerdier fyldte ikke laengere. I stedet handlede samarbejdet om stabilitet og sikkerhed. Kravene for at vaere med i klubben slaekkedes en smule, og dermed kan det nemmere forsvares at samles et godt udpluk af verdens mest demokratiske lande med f.eks. Aserbajdsjan, som Economist Intelligence Unit finder mindre demokratisk end Rusland.
Godt nok bor vi ikke alle i det samme hus, men vi deler dog gade, som Macron opsummerede.
Og dermed var vejen banet for mødet i Prag.
Selv Storbritannien, som siden bruddet med EU ikke rigtigt har fundet sin plads i Europa, vendte på en tallerken og meldte pludselig sin ankomst. Landets nye premierminister, Liz Truss, lod endda sive, at hun stod parat til at afholde naeste møde.
Ingen dansk deltagelse
I Bruxelles gør diplomater meget ud af, at det ikke er EU, der har hidkaldt sine »satellitstater« til et møde. Alle deltager på lige fod, og tjekkerne leder slagets gang ud fra en meget vag dagsorden.
Efter en faelles indledning fordeler de 43 lande sig ved fire mindre borde til en omgang storpolitisk gruppearbejde, og så slutter dagen med en faelles middag.
Ved på forhånd at droppe udsendelsen af en afsluttende faelleserklaering har man gjort alt for at skaerme sig imod spraekker i det nye faellesskab.
Det handler alene om at få gang i en »bredere politisk diskussion«, som der formuleres. Og så kan alle jo laese lige praecis deres dagsordner ind i det – uanset om det er samhandel, udvidelse af EU eller udbygningen af rørledninger til transport af energi.
»Jeg tror ikke, at man kan komme med dommen over det her allerede på nuvaerende tidspunkt. Det er et eksperiment, en prøveballon. Det kan sagtens vaere, at det her udvikler sig på en måde, vi ikke kan forestille os,« siger Lykke Friis fra Taenketanken Europa.
Fra EU’s side håber man, at det nye politiske faellesskab vil mødes cirka to gange om året. Og ifølge den britiske avis Financial Times ønsker flere, at den naeste samling finder sted i Moldova.
»Der er en tendens til, at folk ikke dukker op til et forum, hvis det ikke har en funktion ud over det obligatoriske familiebillede. Man kan godt afholde et par stykker, men så vil der komme et pres på, for at der skal vaere reelt indhold,« siger Lykke Friis.
Danmark meldte allerede afbud til første møde. På grund af statsministerens rolle i åbningsdebatten i Folketinget kan Mette Frederiksen ikke deltage, og Danmark må ikke sende en afløser.
Om hun – eller en efterfølger – får muligheden igen, afgøres i Prag.