Ville du købe din søsters barn?
Anders W. Berthelsen debuterer som instruktør med ordinaer, men jovial graviditetskomedie
Anders W. Berthelsen er årets store historie i dansk film, og med ”Lykkelige omstaendigheder” traeder han fuldtonet ind på scenen som instruktør af denne på alle måder ukomplicerede og joviale danske graviditetskomedie, som ikke bare handler om ”min søsters børn”, men decideret om at købe dem.
Fundamentet er et manuskript af altid produktive Kim Fupz Aakeson, men vi er desvaerre et stykke vej fra hans mesterstykker, som blandt andet taeller klassikeren ”Den eneste ene”.
”Lykkelige omstaendigheder” er voldsomt opsat på at stille tilfreds – og det er sjaeldent, at stor kunst skabes på mindelighedernes rasteplads. Plakaten er et kønsløst eksempel på tendensen. Alle kendte ansigter hives ud i biografens vindfang – uanset om de baerer historien, eller deres deltagelse skal taelles i sekunder, og jeg afslører intet ved at røbe, at man ikke skal løse billet for at få stillet sin Søren Malling-trang. Det er synd, når en film begynder at lugte af ”produkt” på den måde, for projektet er faktisk grundlaeggende sympatisk.
Et stille østjysk grin
Historien om søstrene Katrine og Karoline laegger sig i det svaere spaendingsfelt mellem drama og komedie, hvor vi bliver bedt om at tage problematikken alvorligt, selv om filmen også gerne vil have et stille, østjysk grin listet ud. Nogle af dem klinger skaevt og underminerer, andre er oprigtigt lune og veltimede. Katrine lever luksuslivet som hustru til den lokale byggemarkedsmatador, mens søsteren hutler sig igennem på en hullet sofa med nulbonen Ronny og endnu en positiv graviditetstest i hånden. Katrine mangler kun et barn, Karoline mangler desperat penge og bestemt ikke et barn. Bingo, det centrale drama ligger klar, og man skal vaere decideret ny i genren for ikke at kunne gaette, hvor det hele ender. Det spilles fint hjem af Sofie Torp og Roberta Reichhardt i de to søsterroller, men det er ellers ikke en skuespillertung film.
Det altoverskyggende problem i ”Lykkelige omstaendigheder” er dog dens helt ekstreme forudsigelighed. Det kommer til at virke trygt og imødekommende hos et stort publikum, og det håber jeg oprigtigt, at den får, for den naegter bare at overgive sig til det platte grin, som dens mere populaere kolleger gladelig jagter, men anbefalingen bliver desvaerre ikke mere end lunken, for manuskriptet savner de scener, hvor filmen virkelig får chancen for at markere sig.
»På det jaevne, på det jaevne,« skrev H.V. Kaalund som en opskrift på, hvordan vi i hverdagen skulle forene højere idealer og virkeligheden – og således er ”Lykkelige omstaendigheder” også endt jovialt et sted i midten.
KOMEDIE
FREDERIK ASSCHENFELDT VANDRUP
”Lykkelige omstaendigheder” er voldsomt opsat på at stille tilfreds – og det er sjaeldent, at stor kunst skabes på mindelighedernes rasteplads.