Et par store dilemmaer kan spolere VM-folkefesten for danskerne
Fodboldslutrunder plejer at traekke danskerne ud på gaden, men i år kan placeringen i Qatar forhindre storskaermsvisninger. Aarhus følger eksemplet fra bl.a. Paris, mens der er tvivl i andre danske byer.
Rundt i landet forenede børn og pensionister sig. Kvinder og maend. Alt derimellem eller derudover.
Deres blik var rettet den samme vej for at følge det danske herrelandshold i fodbold frem til EM-semifinalen.
Euforien i sommeren 2021 centrerede sig i høj grad om de storskaerme, der blev sat op ved torve, parker og barer i Danmark. På samme måde er det sket ved flere fodboldslutrunder og senest i forbindelse med Tour de France.
Nu er der imidlertid tvivl om, hvorvidt scenariet vil gentage sig, når VM i fodbold begynder i november. Det viser en rundringning blandt flere af landets største byer.
Den mest kontante melding kommer fra Aarhus og kommunens vikarierende rådmand for Kultur og Borgerservice, Metin Lindved Aydin (R).
»Vi kommer ikke til at støtte op om VM i Qatar ved at arrangere storskaermsvisning. Slutrunden vil vaere med til at promovere et land, der har problemer med at overholde menneskerettighederne. Derfor kommer vi ikke til at saette en skaerm op på f.eks. Store Torv,« siger han.
Afterski-stemning
Andre steder bunder usikkerheden i mere lavpraktiske hensyn, fordi slutrunden for første gang bliver spillet om vinteren.
»Vi samler nok ikke så mange som om sommeren, men et stort telt med afterskistemning kunne vaere en fed aktivitet,« siger Jes Asmussen, city-manager i Aalborg City, der har stået for storskaermsarrangementer i forbindelse med bl.a. EM og Tour de France.
Derudover påpeger Jes Asmussen, at »hele byen vil vaere pakket ind i juleudsmykning og har en masse julearrangementer, så vi har ikke de store pladser, hvor vi kan smaekke et telt op og fyre en fest af«.
Netop det har vaeret et af argumenterne for at droppe arrangementerne i Tyskland, hvor der f.eks. ikke vil blive oprettet de normalt så populaere fanzoner i hovedstaden Berlin.
Tilbage i Danmark bliver der bl.a. arbejdet på at skabe et arrangement i Esbjerg til den afsluttende gruppekamp mod Australien. De to andre gruppekampe bliver naeppe vist, fordi »det er på hverdage og skaeve tidspunkter, så mange er på arbejde«, siger Brigitta Christensen, citychef i Esbjerg City.
»Jeg fornemmer ikke, at folk er helt oppe at ringe over det. Det handler nok om, hvor det skal afvikles. VM bliver talt ned på grund af forholdene dernede,« siger hun.
Boykot i Paris
Det bringer os tilbage til den mere moralske del af dilemmaet.
I Frankrig har flere byer afvist at vise VM-kampene på offentlige pladser. Senest har hovedstaden Paris tilsluttet sig beslutningen, der bl.a. bunder i en kritik af manglende menneskerettigheder – heriblandt migrantarbejderes arbejdsforhold med adskillige dødsfald som den ultimative konsekvens under forberedelsen til slutrunden.
»Turneringen har gradvist udviklet sig til at vaere en human katastrofe, der strider mod de vaerdier, vi ønsker at se blive fremhaevet gennem sport og isaer fodbold,« har Benoit Payan, borgmester i Marseille, udtalt.
I den danske hovedstad, København, har kommunen endnu ikke taget initiativ til at skabe den slags arrangementer, der tidligere er set på bl.a. Ofelia Plads. Der har heller ikke vaeret henvendelser fra eksterne partnere på naer et enkelt tilfaelde.
»Vi har lige sat penge af til en VM-festival i Hafnia-Hallen, hvor en privat arrangør vil vise alle kampene. Der har vi sat som et krav, at der også skal vaere arrangeret talks om f.eks. menneskerettigheder,« siger Mia Nyegaard, kulturog fritidsborgmester (R) i København Kommune, inden hun fortsaetter: »Der er stor forskel på at vaere en almindelig fan, der gerne vil se en kamp, og så understøtte begivenheden fra politisk side. Som politiker ville jeg aldrig tage til Qatar.«
Bliv vaek, eller stop brok
I Aalborg er der ikke umiddelbart overvejelser om at boykotte turneringen.
»Man kan ikke både deltage og så stå på sidelinjen og brokke sig. Så må man i stedet melde helt fra. Det har Danmark ikke gjort, og derfor vil vi gerne bakke op om landsholdet,« siger Jes Asmussen.
En lignende besked kommer fra Esbjerg, selv om drøftelserne endnu ikke er nået så langt og først er begyndt i denne uge.
»Vi arrangerer sådan noget for at bakke op om landsholdet, ikke om selve VM. I min verden er det en stor og vigtig forskel,« siger Brigitta Christensen.
Danskernes lyst til at samle sig om storskaermene blev senest åbenbaret denne sommer af fodboldherrerne, da de trak 15.-20.000 fans ind i
Faelledparken i København for at se Nations Leaguekampen mod Kroatien. Efterfølgende valgte Dansk Boldspil-Union at aflyse visningen af kampen mod Østrig, fordi fodboldforbundet ikke ville risikere, at »børn og voksne bliver beskadiget af fyldte ølkrus, flasker eller øldåser«, som var blevet kastet under de tidligere kampe.
For det meste skaber den slags arrangementer ellers mest glaede, forklarer Jes Asmussen:
»Det kan bare noget helt ekstraordinaert, når tusinder af mennesker står sammen og ser en fodboldkamp. Og det kunne jo vaere, at de gik på vaertshus, fandt en restaurant eller fik shoppet både før og efter.«
TV 2 og DR deler rettighederne til at vise VM-kampene i Danmark. De forhandler stadig med Fifa om rammerne for storskaermsvisning, som de efterfølgende skal administrere.
Retningslinjerne vil først blive fastlagt efter indgåelsen af aftalen med Fifa, men allerede nu ligger det klart, at tvstationerne ikke udsteder tilladelser til professionelle aktører, som vil tjene penge på arrangementerne og derfor eksempelvis tager entré.
Der er stor forskel på at vaere en almindelig fan og så understøtte begivenheden fra politisk side. MIA NYEGAARD (R), KULTUR- OG FRITIDSBORGMESTER I KØBENHAVN