Vi saelger vores fremtid for socialdemokratiske svingvaelgere

Vi har siden 2019 skulle døjes med en regering, som gang på gang har valgt at gaeldsaette fremtidige generationer fremfor at finansiere sin politik med den konsekvens, at økonomien er blevet svaekket, og inflationen er eksploderet.

Så ikke nok med, at Frederiksens økonomiske politik har udhulet vores opsparinger og købekraft under inflationen, så har hun som en ekstra tak også udskudt regninger i milliardklassen til sine efterfølgere. Det er en syg, forvraenget og fejlagtig måde at forstå økonomi på. Som tidligere DSU-formand Frederik Vad udtrykte det: »Der er ikke nogen regning.« En tilgang, der laener sig farligt meget op ad den italienske og graeske mentalitet.

Det er ikke blot åbenlyst forkert, men også meget symptomatisk for det økonomiske raedselsregime, som regeringen har skabt. For som vi har erfaret, kan vi med den socialdemokratiske metode sagtens holde hånden under økonomien på kort sigt. Men omkostningerne er for store til at opveje de minimale fordele. For sandheden er, som eksperter også vil understrege, at den langsigtede vaekst altid vil overtrumfe den korte. Som vi også kender det fra vores egne liv. Det er altid det lange, seje traek, der gør den store forskel. Men i stedet vaelger regeringen gang på gang at taenke kortsigtet og tisse i bukserne for at holde sig varme. Det er ikke holdbart. Det er ikke ansvarligt.

Nu har vi afprøvet det socialdemokratiske eksperiment. Nu har vi afprøvet det socialdemokratiske idealsamfund, hvor skatter og afgifter er så høje, at man bliver nødt til at sende checks til arbitraere vaelgergrupper for at kunne klare regningerne. For på den måde bliver vi alle nemlig indespaerret i det socialdemokratiske hamsterhjul.

Nogle nøgletal forholder sig dog stadig i samme stabile niveau, som da regeringen overtog tøjlerne. F.eks. ser beskaeftigelsen stadig eminent ud, men det holdes primaert oppe af, at der er blevet ansat over 34.000 flere (svarende til et tocifret milliardbeløb), primaert kolde haender, i centraladministrationen.

Det er jo også en måde at holde beskaeftigelsen oppe på, men hvis vi alle arbejdede i statsadministrationen, som det nogle gange kan lyde, som Frederiksen mener, alle gør, så ville vi have fuld beskaeftigelse – men vi ville ikke kunne saette mad på bordet.

Desuden har denne regerings hidtidige politik formået at gøre 9 af 10 danskere fattigere, samtidig med at uligheden også er steget. En enestående bedrift.

For det er jo vores fremmeste opgave at give hinanden de bedste muligheder. Men når regeringen skaber et mere ulige og fattigere samfund, så er det svaert at spotte, hvilke ekstra muligheder de forsøger at skabe. Hvilken frihed de prøver at give deres befolkning.

For ikke nok med, at regeringen er ved at knuse ikke blot danskerne, men også Danmarks økonomi, så har den socialdemokratiske ensretning også gjort sit indtog mange andre steder, hvor den enkelte danskers udfoldelsesmuligheder er blevet massakreret til fordel for statsapparatet.

Hvis vi alle arbejdede i statsadministrationen, som det nogle gange kan lyde, som Frederiksen mener, alle gør, så ville vi netop have fuld beskaeftigelse – men vi ville ikke kunne saette mad på bordet.

Der er brug for en ny regering med økonomisk kompetence, som vil arbejde for at gøre alt det modsatte af den nuvaerende regering: gøre danskerne rigere. Gøre danskerne friere. Og vigtigst af alt: føre en ansvarlig, langsigtet økonomisk politik.