Eksperter advarer om unfair coronaregninger

Advokatsamfundet og en revisor frygter, at virksomheder bliver ladt juridisk i stikken, når den endelige regning efter coronahjaelpepakkerne skal gøres op.

I de kommende uger og måneder modtager tusindvis af danske virksomheder den endelige opgørelse af deres coronahjaelp – om de har fået for meget, for lidt eller lige tilpas. I alt skal regninger for over 55 mia. kr. gøres op. Og det kan ende grimt.

For de virksomheder, der ender med at vaere utilfredse med afgørelsen og ønsker at få den efterprøvet, venter en langstrakt, besvaerlig og urimelig vej, vurderer flere eksperter.

»De virksomheder, der er uenige i opgørelsen, kan gøre to ting. De kan enten acceptere den, eller de kan indbringe den for domstolene. Det valg synes jeg er helt urimeligt – både for virksomhederne og for domstolenes brugere,« siger Kaj Glochau, partner i revisionskoncernen EY og specialist i små og mellemstore virksomheder.

»Der er lang kø i byretterne, og derefter kan der gå lang tid, før sagen bliver afgjort. Jeg synes i stedet, man burde oprette et saerligt klagenaevn i forbindelse med coronalånene. Ellers synes jeg egentlig, virksomhedernes retssikkerhed bliver kraenket.«

Coronakompensationspakkerne skal daekke de omkostninger, som virksomheder fik, fordi de var tvunget til at lukke ned, eller fordi deres omsaetning faldt markant.

Komplekse regnestykker

Den 30. oktober er der sidste frist for virksomhederne til at indsende dokumentation for deres økonomi, og hvorfor de var berettiget til støtte gennem kompensationsordningen. Derefter vil de få den endelige opgørelse fra Erhvervsstyrelsen.

Advokatsamfundet har vaeret betaenkeligt lige fra coronapakkernes tilblivelse.

»Ja, man kan altid gå til domstolene. Men det er i den sammenhaeng et meget tungt og langsommeligt instrument, og derfor har vi foreslået enten et saerligt klagenaevn eller at laegge dem ind under Erhvervsankenaevnet,« siger generalsekretaer Andrew Hjuler Crichton fra Advokatsamfundet.

»Lige nu er der stor belastning på domstolene, så det er en voldsom løsning at skulle gå til domstolene, og det vil tage lang tid. Erhvervsministeriet peger på, at man stadig kan bede Erhvervsstyrelsen kigge på sagen igen. Men vi mener, der er brug for, at man har adgang til en hurtigere second opinion,« siger Andrew Hjuler Crichton.

Kaj Glochau er sikker på, at der vil vaere mange tilfaelde, hvor parterne er uenige.

»Det er meget komplekse regnestykker, isaer i forhold til opgørelsen af de faste omkostninger. Og jeg er sikker på, at der vil vaere mange virksomheder, der får sig et chok, når de får den endelige opgørelse fra Erhvervsstyrelsen, og når de dermed får at vide, om de skal betale en masse penge tilbage,« siger Kaj Glochau.

Det har ikke vaeret muligt at få et interview med erhvervsminister Simon Kollerup om, hvorvidt han vil overveje at oprette et ankenaevn som en klagemulighed. I stedet har Erhvervsministeriet sendt et skriftligt svar.

»Erhvervsministeriet oplyser, at det i forbindelse med etableringen af kompensationsordningerne blev besluttet, at afgørelser ikke kunne påklages en anden administrativ myndighed. Det er i stedet muligt at klage til Erhvervsstyrelsen, som kan genoptage behandlingen af en afgjort sag og traeffe en ny afgørelse,« lyder svaret bl.a.

Jeg synes i stedet, man burde oprette et saerligt klagenaevn i forbindelse med coronalånene.