Inflation topper listen over bekymringer blandt vaelgerne

Inflationen er braget op ad listen over de største bekymringer blandt vaelgerne og topper nu foran international politik.

Frygten for inflation topper listen af bekymringer blandt danskerne – isaer dem, som vil stemme på blå blok.

Hele 69 pct. af danskerne i en ny måling lavet af Voxmeter siger, at de i »høj grad« eller »meget høj grad« er bekymrede for inflationen.

International politik er den naeststørste bekymring blandt vaelgerne med en andel på 59 pct., mens klimaforandringer ligger på tredjepladsen med 57,4 pct.

»Inflationen er kommet som et chok for de fleste. Alle taler om, at varerne er blevet dyrere, og mange har fået en kaempe stigning i varmeregningen. Det bliver et stort tema i valgkampen,« siger Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea.

Inflationen er steget voldsomt på bekymringslisten i år, i takt med at priserne på isaer energi er braget i vejret.

Listen laves på baggrund af løbende målinger blandt omkring 13.000 vaelgere. I oktober 2021 lå andelen af vaelgere, der pegede på inflation som deres største bekymring, nede på 26,1 pct.

Frygten for hvad den internationale politik kan skabe af problemer er også steget kraftigt. For et år siden var andelen kun 38,4 pct.

På den anden side af skalaen er folk det seneste år blevet vaesentligt mindre bekymrede for arbejdsløshed, aeldres forhold og sikkerheden omkring personoplysninger.

Hele 93,5 pct. af vaelgere, der har taenkt sig at stemme på Danmarksdemokraterne, saetter inflation som deres største bekymring. Dernaest kommer kommende stemmer på Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. Mindst bekymrede er stemmer på Det Radikale Venstre.

Som i 1980’erne

Valgkampen skydes i gang, mens mange husholdninger styrtbløder købekraft i en grad, man ikke har set siden 1980’erne. Inflationen på omtrent 9 pct. er den højeste i 40 år, mens lønningerne i den private sektor er steget godt 3,5 pct., viste tal forleden fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Statsansatte så i snit deres løn stige med 1,9 pct. i 1. kvartal.

I alt har danskerne ifølge Danske Bank kurs mod den største udhuling af reallønnen siden 1950.

»Danskerne er uden undtagelser blevet fattigere i år. Det er vi ikke vant til. Det er exceptionelt. Det skaber en hel masse usikkerhed om, hvad der kommer til at ske de naeste par år,« siger Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom i Danske Bank.

Folketinget har indtil nu svaret med tiltag for omtrent 10 mia. kr. frem mod 2023. De indebaerer bl.a. to varmechecks, en saenkning af elafgifterne i første halvdel af 2023 og en mulighed for at indefryse en del af energiregningen.

Men tiltagene vil ifølge økonomer kun daekke en brøkdel af de stigende omkostninger oplevet af mange husholdninger og virksomheder.

DI har beregnet, at danske virksomheder kan stå overfor en ekstraregning på energi på op mod 50 mia. kr. det kommende år.