På arbejdsmarkedet i laengere tid«
gelser og et bedre image for Danmark, for det er et svaert land at komme til, og det er der også et indtryk af,« siger Flemming Wagner.
Også i byggebranchen er der mangel på arbejdskraft, fortaeller adm. direktør i Stark Danmark Britta Korre Stenholt.
»Lige så snart vi taler specialiseret arbejdskraft, så er det rigtig svaert. Jeg tror, vi skal se på, hvordan vi holder flere på arbejdsmarkedet i laengere tid. Altså at incitamentet til at arbejde er til stede. Noget af det, vi er lykkedes godt med i Stark, er seniorordninger, hvor medarbejdere går ned i tid og dermed vaelger at fortsaette fremfor at stoppe,« siger hun.
For Lene Skole er ikke alene arbejdskraft vigtigt for danske virksomheder, men også et kapitalmarked, der gør, at flere virksomheder har lyst til at blive i Danmark.
»Jeg tror ikke på, at Danmark kan gøres mere attraktiv for virksomhederne ved at dreje på en knap, men et sted at kigge er eksempelvis beskatningen af kapitalafkast. Hvis man skruer ned for det, får man mere risikovillig kapital, og det vil vaere en god start,« siger hun.
Adspurgt om ét ønske til en kommende regering peger Lene Skole på behovet for en decideret life science-minister, der kan fungere som politisk bindeled til medicinalvirksomhederne i Danmark.
»Vi har brug for politisk fokus på life science på tvaers af de forskellige fagområder: Forskning, uddannelse, skatteforhold og udlaendingeforhold.«
Tirsdag kom det frem, at tempoet på jobmarkedet er aftagende, hvilket fik adm. direktør for jobportalen Jobindex Kaare Danielsen til at afblaese manglen på arbejdskraft.
Energipriser i fokus
Det er dog ikke ensbetydende med, at der ikke fortsat er presserende punkter på erhvervslivets ønskeliste.
Her står de eksplosive prisstigninger på energi og en forestående energikrise højt.
En af de virksomheder, der maerker de stigende udgifter, er byggekaeden Stark med over 80 butikker i hele landet.
»Vi bruger jo en del energi til at varme forretninger op. Men vi har også en stor logistikoperation, hvor vi kører 30.000 km om dagen med byggematerialer, så der er ingen tvivl om, at vi kan maerke på vores forretning, at priserne er skudt i vejret,« siger Britta Korre Stenholt.
Arla har brugt 100 mio. kr. på at ombygge sine produktionsfaciliteter, så de også kan køre på olie. Det skal sikre mejerikaempen energiforsyning. Også Carlsberg har sikret sig, at samtlige af virksomhedens bryggerier verden over kan køre på olie.
I starten af september varslede Energistyrelsen, at Danmark i vaerste fald kan risikere planlagte strømafbrydelser rundtom i landet i løbet af vinteren.
Mens frygten for en regulaer energikrise stadig er netop en frygt, er de skyhøje energipriser allerede en realitet. Derfor var behovet for at holde hånden under virksomheder presset af de høje energipriser øverst på dagsordenen for direktør for DI Produktion Peter Trillingsgaard, da han for nylig talte med Finans.
Hos ISS frygter topchef Jacob Aarup-Andersen, at energikrisen kommer til at ramme erhvervslivet hårdt.
»Jeg vil blive overrasket, hvis vi kommer igennem vinteren, uden at store europaeiske virksomheder har vaeret lukket ned i perioder.«
For nylig vedtog et bredt folketingsflertal en hjaelpepakke til private og erhvervslivet, der blandt andet indeholder en nedsaettelse af elafgiften samt muligheden for at udskyde betaling af elregningen.
Hos ALK fremhaever Carsten Hellmann, at Danmark skal fokusere mere på omstillingen til grøn energi, men når det kommer til erhvervslivet, er han lidt mere tilbageholdende.
»Vi skal passe på med hjaelpepakker, der ikke er på europaeisk plan. Hvis vores konkurrenter eller andre virksomheders konkurrenter begynder at få hjaelp til energipriserne på lokalt plan, så bliver det meget svaert at konkurrere.«