Økonomien har allerede et ben inde i den naeste krise
Valgkampen sparkes i gang på kanten af en krise, som politikerne naesten kun kan gøre vaerre.
og udhulingen af husholdningernes købekraft er den største og mest akutte udfordring i dansk økonomi lige nu. Den vil ifølge en raekke banker kaste økonomien ud i en recession det kommende år.
Ser man blot nogle få år frem, er det dog mangel på arbejdskraft, som bliver økonomiens største problem.
Sådan lyder det fra en raekke økonomer.
Krise og tilbagegang
Dansk økonomi har ifølge en lang raekke bankøkonomer kurs mod en recession i 2023, som måske allerede er startet.
De seneste prognoser fra bl.a. Jyske Bank, Nationalbanken og Handelsbanken spår alle om et fald i bruttonationalprodukt (bnp) naeste år på mellem 0,1 pct. og 0,7 pct.
Den eksplosive stigning i priser på en lang raekke varer og energi har ramt både virksomheder og husholdninger som en hammer de seneste måneder.
En lang raekke centralbanker i USA og Europa har dertil kastet sig ud i aggressive renteforhøjelser i forsøg på at banke inflationen ned. Det har sendt renten på et 30årigt boliglån herhjemme op fra 0,5 pct. for halvandet år siden – 1,5 pct. ved årets indgang – til nu omtrent 6 pct.
Renten på kortere bolig-, forbrugs- og erhvervslån er også mangedoblet de seneste måneder. De højere renter vil ifølge bl.a. Nordea, Jyske Bank og Handelsbanken kaste boligmarkedet ud i en større korrektion og øger finansieringsomkostninger i erhvervslivet.
Laeg dertil usikkerhed om udfaldet af krigen i Ukraine og store fald på finansmarkederne, som udhuler opsparingen.
Forbrugertilliden faldt ifølge Danmarks Statistik til en ny bundrekord i september. Målingerne startede i midten af 1970’erne.
Dermed er danskerne mere pessimistiske end sidste gang, dansk økonomi befandt sig i en energikrise. Det var under oliekriserne i 1970’erne.
Danskernes vurdering af økonomien, familiernes egen økonomiske situation i dag og om et år, ligesom vurderingen af om det er fornuftigt at købe større forbrugsgoder, tog et nyt historisk stort dyk.
Målingen blandt virksomhederne viste ifølge Danmarks Statistik også et stort fald i september – isaer udtalt i industrien, serviceerhvervene og indenfor bygge- og anlaegssektoren.
»Vi må erkende, at det er svaert at finde opløftende faktorer i det aktuelle økonomiske billede, hvor forbrugerne står overfor massive modvinde fra flere fronter,« siger Jes Asmussen, cheføkonom i Handelsbanken.
De store stigninger i priserne på elektricitet og naturgas, som kommer til at gøre rigtig ondt i mange hjem rundtom i landet hen over vinteren, var ifølge Jes Asmussen »et afgørende sidste søm i kisten« bag det store fald i forbrugertillid og erhvervstillid i september.
Inflationen svier
Det blev ifølge Nordea 8.000 kr. dyrere at have det samme forbrug i 2021 som i 2020, hvis man var en gennemsnitlig familie med to børn. Det bliver mere end 50.000 kr. dyrere for samme familie i 2022.
Dansk erhvervsliv står ifølge Dansk industri (DI) til en ekstraregning på omtrent 50 mia. kr. som følge af de stigende energipriser.
Forbrugerpriserne er steget cirka 10 pct. i gennemsnit sammenlignet med sidste år, ifølge Danmarks Statistisk Indeks, der gaelder i hele EU.
Tallet gemmer dog på en mangedobling af prisen på naturgas og elektricitet og kraftige stigninger i prisen på mange fødevarer.
Inflationen rammer derfor husstande og virksomheder meget forskelligt alt efter deres forbrug.
De arbejdsløse oplever ifølge Danmarks Statistik f.eks. prisstigninger på 7,3 pct., pensionister maerker 8,9 pct. og børnefamilierne 8,5 pct.
Dem med de højeste indkomster og selvstaendige oplever prisstigninger på 9,2 pct., mens familier bestående af flere voksne oplever stigninger på 10,1 pct.
Det skyldes bl.a., at gas, der er steget mest, isaer bruges til at opvarme parcelhuse beboet af ejere. Lejligheder er i højere grad opvarmet med fjernvarme, hvor man ofte slet ikke har oplevet prisstigninger.
Selv om de stigende priser på energi, fødevarer og mange andre ting føles virkelige for den almindelige familie, er der ifølge økonomer ikke meget, Folketinget kan og bør gøre ved dem.
Nationalbankdirektør Lars Rohde opfordrede forleden Folketinget til at stramme op i finanspolitikken med omtrent 25 mia. kr. mere end planlagt i udspillet til finansloven.
Kun en femtedel af prisstigningerne skyldes ifølge Nationalbanken danske forhold. Resten importerer vi fra udlandet.
»Det er naermest fuldstaendig ude af politikernes haender. Men de vil helt sikkert forsøge at spille ind med noget. På den måde bliver det politikernes opgave at lave mindst mulig ballade,« siger Michael Svarer, professor i økonomi på Aarhus Universitet og tidligere overvismand.
I løbet af 2022 har Folketinget vedtaget flere aeldreog varmechecks, et loft over huslejestigninger, en mulighed for at indefryse dele af energiregningen og en saenkning af elafgiften i første halvdel af 2023, der ifølge Finansministeriet vil løbe op i hjaelp for omtrent 10 mia. kr. frem mod 2023.
Ifølge Søren Hove Ravn, lektor i økonomi på Københavns Universitet og nyudnaevnt medlem af regeringens inflationsudvalg, rykker hver enkelt tiltag ikke maerkbart ved efterspørgslen og derved inflationen.
Men de gentagne tiltag risikerer at skabe en forventning om fremtidig hjaelp, som igen risikerer at holde efterspørgslen efter bl.a. energi oppe.
»Risikoen for, at det saetter sig i folks inflationsforventninger, er stor. Hvis man kun gør noget en enkelt gang, så er skaden ikke så stor, men hvis man laver tiltag gang på gang, så det ikke laengere er engangsbegivenheder, kan det blive svaerere at holde inflationen under kontrol,« siger Søren Hove Ravn.
Endnu er der ikke tegn på stigende lønpres.
Lønninger på DA-området steg med 3,5 pct. i 3. kvartal i år i forhold til perioden året før, ifølge tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Det er kun en smule over stigningen på 3,4 pct. i 2. kvartal, men under de 3,8 pct. i 1. kvartal
Ifølge de seneste prognoInflationen
ser fra Jyske Bank, Handelsbanken, Nationalbanken og Nordea vil inflationsraten falde fra starten af 2023.
Det kan sende stigningen ned på i omegnen af 4 pct. naeste år, og det kan give en stigning i reallønnen. I 2024 burde inflationen vaere tilbage under centralbankernes målsaetning på 2 pct., vurderer bankerne.
Mangel på arbejdskraft
Når man ser ud over den aktuelle krise, er den største udfordring for økonomien den stigende mangel på arbejdskraft.
Siden 1990 er den strukturelle beskaeftigelse ifølge Finansministeriet steget med ca. 415.000 personer, mens den strukturelle ledighed er faldet med 205.000 personer i samme periode. Beskaeftigelsen er derved i gennemsnit steget med ca. 13.000 personer om året siden 1990. Hvis ikke der kommer nye reformer, vil den ifølge 2030planen stige med kun lige over 4.000 personer om året frem mod 2030.
Samtidig intensiveres konkurrencen efter arbejdskraft mellem den offentlige og den private sektor i takt med, at der skal leveres velfaerd til 125.000 flere aeldre over 70 år og 50.000 flere børn under syv år, som ifølge Finansministeriet udgør kernen i det demografiske skifte i 2030.
Regeringen lagde i sin plan op til at øge antallet af beskaeftigede i den offentlige sektor med 5.000 personer frem mod 2030.
Trods en begyndende økonomisk krise er arbejdsmarkedet nu meget stramt. Arbejdsgiverne gik således forgaeves 130.750 gange, når de slog stillinger op de seneste uger. Det svarer til, at 29 pct. af rekrutteringsforsøgene var forgaeves, viser den seneste rekrutteringsundersøgelse fra Beskaeftigelsesministeriet.
En kronisk mangel på arbejdskraft betyder ifølge Michael Svarer, at vi hurtigere kan få et meget stramt arbejdsmarked igen de kommende år og derved et pres opad på lønnen, end mange af de lande vi sammenligner os med.
Reformer har ifølge Finansministeriet udvidet den strukturelle arbejdsstyrke med 4.100 personer under de borgerlige regeringer fra 2015 til 2019 og med kun 1.700 personer under S-regeringen fra 2019 til 2022.
Det fremgår af regeringens nye 2030-plan.
Regeringen peger på otte områder som f.eks. at mindske deltiden og at fastholde flere aeldre i arbejde, som måske kan skaffe yderligere 40.000 personer til arbejdsudbuddet.
Antallet af internationale medarbejdere på det danske arbejdsmarked er steget med 113.000 fuldtidspersoner fra 2004 til 2021, ifølge DA.
Det er naermest fuldstaendig ude af politikernes haender. Men de vil helt sikkert forsøge at spille ind med noget. På den måde bliver det politikernes opgave at lave mindst mulig ballade. MICHAEL SVARER, ØKONOMIPROFESSOR
Eksploderende energipriser og truende klimaforandringerne blinker som to af de helt centrale temaer i den kommende valgkamp.
Mere end hver anden dansker bekymrer sig om klimaforandringerne, og endnu flere ligger søvnløse over inflationen og stigende energipriser, viser en dugfrisk måling fra analyseinstituttet Voxmeter.
Tallene saetter en streg under, at klima og energi kommer til at fylde i valgkampen. Her gennemgås fem af de største udfordringer, en kommende regering skal løse efter valget.
Energiprisstigninger
De eksplosive energipriser er en akut trussel, der kan lukke virksomheder og sende folk fra hus og hjem.
Politikerne har allerede vaeret på banen med blandt andet varmechecks, en midlertidig reduktion af elafgiften og en afdragsordning for vinterens truende elregninger. Men det er bestemt ikke usandsynligt, at der bliver brug for mere vidtraekkende tiltag, og de kan meget vel blive en central del af valgkampen.
Se bare på Tyskland. Her føler hver tredje virksomhed sig truet på eksistensen, og regeringen har fundet 200 mia. euro til at hjaelpe forbrugere og virksomheder igennem energikrisen. Det viser med al tydeligelighed, hvor alvorlig energikrisen er.
Står det til statsminister Mette Frederiksen, skal elproducenter og elhandlere levere deres ekstraordinaere overskud tilbage til forbrugerne. Det slog hun fast fra Folketingets talerstol under tirsdagens åbningstale.
Jagten på de overnormale profitter er anført af EU-Kommissionen, der mener, at man kan høste mere end 1.000 mia. kr. på europaeisk plan, men øvelsen er svaerere, end den lyder.
Ifølge eksperter og energiselskaber risikerer man at ødelaegge hele elmarkedet, fordi meget strøm saelges på lange, uigennemskuelige kontrakter. Hvis ikke en kommende regering styrer et sådant indgreb med sikker hånd, kan det hurtigt resultere i utilsigtede stigende varmeregninger og kuldsejlede grønne energiprojekter.
Spar på energien
Energibesparelser er uden tvivl den mest effektive vej til at få priserne ned og blive uafhaengig af russisk gas. En kommende regering skal have energispareindsatsen og udfasningen af olie og gas op i et helt andet gear, men det er lettere sagt end gjort.
Ser man på EU-Kommissionens forslag til nye bygningskrav, vil det indebaere, at ca. 800.000 danske boliger skal energirenoveres inden 2033.
For en lang raekke af boligerne vil de påkraevede energirenoveringer på ingen måde kunne betale sig, og dermed kan danske familier i tusindvis se deres boliger rasle ned i vaerdi eller blive decideret usaelgelige.
Der venter med andre ord en vanskelig balanceakt, hvor energibesparelserne skal sikres uden at stavnsbinde danskere til usaelgelige boliger.
I blå blok har Venstre og De Konservative lovet milliarder til de mest udsatte, mens Socialdemokraterne er klar til at tage saerlige hensyn.
Men en ting er at sige det i en valgkamp. Noget andet er at fikse det i praksis, når direktivet skal forhandles på plads i EU efter nytår og efterfølgende implementeres i dansk lovgivning.
Landbrugsafgift
På klimafronten skal en af de hidtil svaereste aftaler landes inden for de naeste tre-seks måneder. Den handler om landbruget, hvor mere end 19.000 job står for skud, når der skal indgås en aftale om en CO2-afgift for den klimabelastende sektor.
Landbruget vil i 2030 stå for 41 pct. af Danmarks CO2udledninger
ifølge Energistyrelsens fremskrivning. Det er der på ingen måde plads til, hvis Danmark skal nå sit 70pct.-mål, og CO2-afgiften er ifølge stort set alle eksperter den billigste og mest effektive vej til at dreje sektoren mod mere klimavenlige produktionsløsninger.
Problemet er bare, at nationale saerregler svaekker de danske landmaend i konkurrencen med udenlandske. Derfor advarer landmaendene om, at en høj dansk afgift vil udslette store dele af dansk landbrug.
Politikerne afventer i øjeblikket et ekspertudvalg, der inden for få måneder skal komme med anbefalinger til, hvordan en CO2-afgift for landbruget kan skrues sammen.
Men uanset hvad eksperterne siger, er der lagt op til et slagsmål, der splitter de to blokke, som ellers har indgået mange brede forlig på klimaområdet.
Mette Frederiksen slog tirsdag fast, at hun vil indføre en CO2-afgift for landbruget, hvis hun fortsaetter som statsminister efter valget. Lige så sikkert er det, at Venstre vil gå langt for at beskytte dansk landbrug mod et truende indgreb.
Klimamål 2025
Den kommende regering bliver samtidig den første, der skal stå til regnskab for den danske klimaindsats.
I 2025 har et bredt flertal lovet at reducere 50-54 pct. af
Danmarks CO2-udledning i forhold til 1990, og for at nå det mål mangler der politiske aftaler, som kan reducere mindst 2,4 mio. ton CO2e (e’et står for aekvivalenter), viser en ny fremskrivning fra Energistyrelsen.
Ifølge den grønne taenketank Concito er der brug for en akut handlingsplan, hvis det skal lykkes.
»Maengden af meningsfulde tiltag, man kan nå at lave inden 2025, snaevrer ind dag for dag. Der er ikke udsigt til nogen store spring, så det kraever et sejt traek, hvor man f.eks. skal have folk til at udskifte deres naturgasfyr og skrotte deres benzinbiler, og den slags tager tid,« siger seniorøkonom i Concito Torsten Hasforth og påpeger, at 2025-målet er vigtigt.
»Hvis man ikke formår at opfylde det første mål, man møder, hvad siger det så om beredvilligheden til at opfylde det naeste mål?«
Vindmøllerne
Folketingets partier har i løbet af det seneste halve år lagt planerne for en historisk udbygning af sol- og vindenergi. Havvind skal femdobles, og landbaseret vedvarende energi skal firedobles frem mod 2030.
Den helt store udfordring bliver at få tingene til at ske.
Problemstillingen blev tydelig i sidste uge, hvor vindmøllegiganten Siemens Gamesa varslede fyringer af 2.300 medarbejdere, heraf 800 i Danmark.
Når det kan ske på et tidspunkt, hvor der er akut brug for mere vedvarende energi, skyldes det ifølge interesseorganisationen Green Power Denmark, at hele branchen står og venter på at få projekterne besluttet og godkendt.
»Der er brug for en kontinuerlig ordrebeholdning for at sikre effektivitet i produktionen. Derfor må og skal processen med udbud og tilladelser speedes op,« lød opråbet fra Kristian Jensen, direktør i interesseorganisationen Wind Power Denmark, efter at fyringerne blev meldt ud.
En kommende regering er ganske enkelt nødt til at få ryddet ud i godkendelsesbureaukratiet for at nå klimamålene og gøre Danmark uafhaengig af russisk gas.
Dertil kommer en nødvendig udbygning af elnettet og håndteringen af de utilfredse naboer, der gør alt for at bremse landbaserede vindmølleog solcelleparker rundtomkring i det danske landskab.