Marketingplatformen Scratcher.io henter 8,9 mio. kr.
Et konsortium af tre udenlandske investorer har investeret i danske Scratcher.io. Det skal booste virksomhedens internationale vaekst.
Quiz, test, lykkehjul og skrabelodder.
Det er blandt de ting, marketingplatformen Scratcher.io producerer for sine kunder.
Hos Scratcher arbejder man med et marketingvaerktøj, der hedder gamification. Det er en metode til at engagere brugere i højere grad. Det har indtil nu fungeret godt for virksomheden, der på fire år har opnået en omsaetning på ca. 3,5 mio. kr.
Nu har virksomheden fået en investering på 1,2 mio. euro – 8,9 mio. kr. – fra finske og baltiske investorer. Scratcher er allerede til stede på 17 forskellige markeder i Europa, og nu skal der endnu mere fart på, siger adm. direktør Casper Christiansen.
»Investeringen skal bidrage til, at vi vaekster mere internationalt. Det er det, investeringen primaert hjaelper os til,« siger han og fortsaetter:
Kendskab skal udbredes
»Vi skal have flere medarbejdere og vaere mere aktive i vores markedsføring, når det kommer til at udbrede kendskabet til brugen af det at arbejde med gamificationmarketing.«
Det er finske Innovestor og baltiske 70V.com og Capitalia, der har investeret i denne omgang.
Det er ikke helt tilfaeldigt, at det lige er i Finland og Baltikum, Scratcher har fundet sine nye investorer.
»Finland er ret langt fremme, når det kommer til både data, software og hele gamingindustrien. Der er derfor nogle synergier hele vejen rundt, og det er derfor, vi på vores fundraising-rejse møder dem,« siger Casper Christiansen.
Efter at have pitchet virksomheden til investorerne og holdt adskillige møder var der på begge sider interesse for at indgå et samarbejde.
Innovestor ser Scratchers arbejde med gamification som en god måde at skabe forbindelse til nye kunder i et marked, hvor alle vil høres.
Et støjende marked
»Der er så meget støj på markedet for marketing i dag. Det handler ikke laengere om, hvem der har det største marketingbudget. Det handler om de små ting, man kan aendre i vaerdikaeden. I Scratchers tilfaelde drejer det sig om at generere leads gennem salgskanalerne,« siger Tommi Äijälä, formand for Innovestor Group.
Innovestor investerer i Scratcher på langt sigt. Man regner med en tidsramme på over fem år – og sandsynligvis taettere på 10 år.
»Vi har lang tid til at teste markedet med Scratcher, mens vi laerer. Hvis alt går godt, vil vi på sigt have lavet en meget god og profitabel investering. Men det handler om måned efter måned at laere, efterhånden som virksomheden vokser. Scratcher er stadig på et tidligt stadie, selv om den allerede har mange kunder,« siger han.