Europa får en kold skulder før en kølig vinter
Hvis Europa vil sikre sig stabile leverancer af naturgas, kraever det milliardinvesteringer og langtidskontrakter.
Europa har ikke en energikrise, men en politisk krise.
Den forestående vinter ser ud til at blive håndtérbar, men vinteren 2023-24 tegner kaotisk, da Europa i skrivende stund ikke ser ud til at ville kunne skaffe tilstraekkelig energi til at kunne stå de koldeste måneder igennem.
»Det er såre enkelt: Når borgerne ikke kan få energi til priser, som de har råd til at betale, forventer de, at politikerne løser problemerne. Når de ikke kan få energi i det hele taget, forventer de, at politikerne sørger for at skaffe energi,« siger Patrick Lammers, koncerndirektør for energimarked og forsyningskaeder i den tyske energigigant E.ON AG.
»Når der opstår en krise, begynder regeringerne at taenke lokalt og kortsigtet. Europa har designet ét stort indre marked for energi. Hvis først der begynder at opstå isolerede øer, som kører uden om markedet, f.eks. ved direkte statsindgreb, har vi kurs mod kaos,« føjer han til.
På andendagen af Energy Intelligence Forum 2022 i London har energikrisen i Europa stået i centrum, og fremtidsperspektiverne tegner mildt sagt ikke positive.
»Vi har ikke andre at bebrejde end os selv. I årevis har vi talt højstemt om grøn omstilling, undsagt fossile braendsler og undladt at få bygget den kritiske energiinfrastruktur. Hvis nogle dristede sig til at tale imod den fremherskende opfattelse, blev vedkommende udskammet,« fastslår Dorá Zombori, vicestatssekretaer for energisikkerhed i Ungarn.
»Nu møder vi den barske virkelighed, men selv i den situation er der fortsat nogle, der taler om grøn omstilling som løsningen. Den brutale sandhed er, at grøn energi hverken skaffer os varme i denne vinter eller den naeste, men først engang i fremtiden,« føjer hun til.
Den barske virkelighed er to ødelagte naturgasrørledninger langs bunden af Østersøen og tvivl om, hvorvidt de overhovedet har en fremtid i Europas energiforsyning.
Varsler om en kold tid
I de senere måneder er det blandt andet gennem maksimal import af flydende naturgas lykkedes at fylde lagrene forud for vinteren, men når foråret melder sig, vil lagrene vaere taet på tømte, og det vil ifølge samtlige eksperter ved Energy Intelligence Forum 2022 vaere umuligt at skaffe tilstraekkelig naturgas til både at klare den løbende energiforsyning og fylde lagrene til vinteren 2023-24.
Bedre bliver det ikke af, at meteorologerne varsler tidlig vinter, der bliver koldere, mere tør og med mindre vind end ellers.
Bag forudsigelsen står det uafhaengige European Centre for Medium-Range Weather Forecasts (ECMWF), der advarer om, at det er »notorisk vanskeligt« at forudsige vinterforhold i begyndelsen af oktober.
Ikke desto mindre siger ECMWF’s modeller, at en kold, stille og tør periode i november og december er mere sandsynlig på grund af dette års La Niña – et kraftigt vejrfaenomen, der er påvirket af køligere temperaturer i Stillehavet,
og kan få maerkbare implikationer så langt borte som i Europa.
»La Niña forårsager ofte forstyrrelser i vestenvinden og kan skabe højtryk over Europa, hvilket er, hvad modellerne viser for begyndelsen af vinteren. Under disse forhold er der risiko for, at østenvind fører til lavere temperaturer end normalt. Der er en højere risiko end saedvanligt for at få koldt vejr tidligt i vinterperioden,« oplyser ECMWF.
Advarer om gasmangel
Agenturet får løbende data fra USA, Canada og Japan samt Météo-France, Deutsher Wetterdienst, britiske Met Office og italienske Centro Euro-Mediterraneo sui Cambiamenti Climatici (CMCC), der alle understøtter den foreløbige prognose.
Dog understreger ECMWF, at der først om tre-fire uger vil vaere datagrundlag for en mere valid langtidsprognose.
Den foreløbige prognose har dog fået den tilsynsførende myndighed i Storbritannien, Office of Gas and Electricity Markets (Ofgem), til at advare om »betydelig risiko« for mangel på naturgas i den forestående vinter.
En trøst kan vaere, at i et typisk La Niña-år har vejrmønstrene en tendens til at aendre sig i midten af vinteren med varmere vestlige vinde. Det kan også hjaelpe Europa, at havtemperaturerne er højere, men omvendt er det til ingen nytte, hvis vinden går i øst og bringer kolde vinde fra Centralasien og Sibirien ned over Europa.
Forsyningssikkerhed
Qatar er blandt de lande, hvor Europa forsøger at skaffe erstatning for naturgas fra Rusland.
Tysklands kansler, Olaf Scholz, var i slutningen af september på rundrejse til en raekke arabiske lande i bestraebelserne på at skaffe naturgas. I De Forenede Arabiske Emirater underskrev han en aftale om levering af 137.000 kbm naturgas, hvilket ikke er meget i forhold til de 56 mia. kbm årligt, som Tyskland hidtil har importeret fra Rusland.
I Qatar mødte Scholz den virkelige virkelighed, da budskabet i Doha var, at man gerne forhandler langtidskontrakter, men at selv Qatar med nogle af verdens største reserver af naturgas ikke kan hjaelpe her og nu.
De arabiske hovedstaeder er i det hele taget ombejlede i disse måneder, men resultaterne er beskedne, og det er der en grund til, forklarer Qatars energiminister, Saad Sherida al-Kaabi.
Mere eksport fra Qatar
»Regeringer har hverken erfaringerne eller vaerktøjerne til at forhandle om køb af flydende naturgas. I de fleste tilfaelde kontrollerer de ikke energiselskaberne, ligesom de synes at handle temmelig kortsigtet. Asien køber store maengder flydende naturgas af os på langtidskontrakter. Det vil give mening for de europaeiske regeringer at skele til, hvad man gør i Asien,« siger Saad Sherida al-Kaabi og fortsaetter:
»Vi taler om kontrakter med en løbetid på 15-20 år, hvilket er forudsaetningen for, at vi kan foretage de milliardinvesteringer i ny eksportkapacitet, som det vil kraeve at forsyne Europa med noget af den naturgas, der tidligere kom fra Rusland.«
Qatar er i faerd med at øge sin eksport af flydende natur
gas fra 77 til 142 mio. tons om året, men den øgede kapacitet vil først komme i årene 2025-27.
Brug for investeringer
»Hvis de europaeiske lande ønsker at aftage noget af den naturgas, er det nu, at de skal forhandle med os. Det vil give forsyningssikkerhed og en rimelig grad af prisstabilitet, og så vil det selvfølgelig kraeve, at man etablerer flere anlaeg, der kan modtage flydende naturgas,« forklarer Saad Sherida al-Kaabi.
»En anden forudsaetning, som jeg egentlig ikke skal blande mig i, er at nå erkendelsen af, at fossile braendsler ikke kan skrives ud af ligningen gennem politiske beslutninger. Når den erkendelse er nået, bør Europa overveje at investere i stabile forsyninger af naturgas. Der er brug for investeringer – ikke daemonisering,« føjer han til.
Vaertskabet for VM i fodbold har rettet fokus på menneskerettighederne i Qatar, men det vil energiminister alKaabi ikke kommentere.
Det behøver han heller ikke.
Alternativet til naturgas fra Qatar er Iran, der har verdens største reserver, men bl.a. pga. sanktionerne mod regimet i Teheran er det lille emirat en mere attraktiv partner.
En anden, der har svaert ved at forstå de europaeiske politikere, er Charif Souki, en pioner inden for eksport af flydende naturgas fra USA og i dag adm. bestyrelsesformand for Tellurian, der er blandt de store eksportører af flydende naturgas.
På ethvert givent tidspunkt er der på verdenshavene 400 tankskibe med flydende naturgas. Hvis Europa vil have sin andel af denne gas, er det mig ubegribeligt, at europaeiske investorer ikke skyder penge i flydende naturgasprojekter i USA,« siger Charif Souki og fortsaetter:
»Alene i den forestående vinter vil Europa bruge meget store milliardbeløb på at subsidiere energi til forbrugerne. For en brøkdel af det beløb kunne vi have sikret leverancer af flydende naturgas fra USA på langtidskontrakt, men selv i den aktuelle krise ser jeg ingen politisk vilje i den retning. Det meste er bare snak, men ingen reel handling.«
Investorerne mangler
I USA er alle nødvendige godkendelser på plads til at etablere anlaeg til en årlig eksport af 100 mio. tons flydende naturgas, men investorerne mangler.
»Investorerne regner i deres kalkuler fortsat med de lave naturgaspriser, der var gaeldende i 2020. Når jeg ser, hvad man i Europa er villig til at betale for naturgas for at fylde lagrene, er det en helt anden virkelighed,« påpeger Charif Souki.
»Kina bruger for tiden enorme maengder kul, men det kan ikke vare ved. Når kineserne øger opkøbene af flydende naturgas, vil det ske i konkurrence med europaeerne. Også derfor vil det give mening for Europa at investere i flydende naturgas i USA for at sikre stabile leverancer til stabile priser,« føjer han til.
Hvis de europaeiske lande ønsker at aftage noget af den naturgas, er det nu, at de skal forhandle med os. SAAD SHERIDA AL-KAABI, ENERGIMINISTER, QATAR