Elmangel i Sydafrika giver muligheder for de danske eksportvirksomheder
Sydafrika har efter apartheid-tiden i større eller mindre grad vaeret plaget af strømafbrydelser. Laengden af strømafbrydelser er taget til i styrke de senere år p.t. op til 6 timer om dagen. Derfor saetter den sydafrikanske regering ekstra fokus på vedva
Da BRIC blev til BRICS i 2010 som følge af Sydafrikas indlemmelse i gruppen af profilerede højvaekstlande, var det med håbet om en tid, hvor Sydafrika skulle gå helt forrest på det afrikanske kontinent. Nu, mere end et årti senere, ser virkeligheden dog noget anderledes ud for befolkningen, end hvad man var stillet i udsigt – bedst illustreret ved et fald i den reale per capita-indkomst fra 8.100 dollars i
2010 til 8.000 dollars i 2021. Kina er det eneste land, der har formået at indfri forventningerne til BRICS-landene med en fordobling af per capita-indkomsten til 9.000 dollars i samme periode.
Sydafrika er et land, der repraesenterer det afrikanske kontinent på godt og ondt. Landet har den staerkeste finansielle sektor på kontinentet, god fysisk infrastruktur (bortset fra energi), veldrevne private selskaber og velbesøgte turisthotspots.
På den anden side er det, ifølge Verdensbanken, verdens mest ulige samfund, et land plaget af alvorlig korruption, som nåede uhyrlige højder under tidligere praesident Jacob Zuma, og landets statslige virksomheder er nogle af kontinents mindst veldrevne såsom det gaeldsplagede energiselskab Eskom.
Problembarnet Eskom
Sydafrika er en af verdens største kulproducenter, og derfor er det også naturligt, at el genereret fra kul udgør 70 pct. af det samlede energiforbrug. Men efter apartheidregimet faldt sammen i 1994, har efterspørgslen efter el overgået udbuddet som følge af den økonomiske vaekst.
Eskom, der udbyder størstedelen af den samlede elektricitet og opererer under monopolforhold, har vaeret for sent ude med investeringer i nye kraftvaerker. Mens de nye kraftvaerker har vaeret forsinkede og har spraengt budgetterne, har ledelsen i selskabet også vaeret involveret i nogle af landets vaerste korruptionsskandaler. Derudover er de aeldre kraeftvaerker nedslidte og opererer langt under fuld kapacitet. Da Eskom ikke har kunnet følge med efterspørgslen på el, har selskabet siden 2007 indført planlagte strømafbrydelser (load shedding) i sydafrikanernes liv. 2022 har vaeret det hidtil vaerste år med planlagte og tilfaeldige strømafbrydelser, der sammenlagt løber op i det, der svarer til en tredjedel af året.
Det er i sagens natur svaert at vurdere de samfundsøkonomiske effekter af strømafbrydelserne. Et forsigtigt bud fra den sydafrikanske investeringsvirksomhed Efficient Group lyder på, at økonomien ligger 8-10 pct. under, hvordan økonomien kunne have set ud med et velfungerende Eskom. Dertil kommer op imod en million tabte arbejdspladser. Derfor er det også lovende, at den sydafrikanske stat har indset rigiditeten af elmarkedet og gjort det endnu lettere for private strømproducenter at tilslutte sig Eskoms eksisterende forbindelser.
Muligheder for eksport
Sydafrika har siden 2011 faciliteret private investeringer i produktionen af vedvarende energi gennem udbudsrunder, der går under det mundrette navn Renewable Energy Independent Power Producer Procurement Programme (REIPPP). Her inviteres private strømproducenter til at afgive bud på bl.a. vind-, solcelle- og små hydro-projekter. På baggrund af den presserende energisituation har regeringen i sjette runde valgt at øge den samlede energikapacitet fra 3,6 GW til 4,2 GW, idet vindprojekter får øget kvoten fra 2,6 GW til 3,2 GW, mens den resterende del skal gå til solcelleprojekter. Budrunden sluttede den 3. oktober 2022. Danske eksportører får igen mulighed for at penetrere det sydafrikanske energimarked til syvende udbudsrunde, som er under udvikling. Og med den sydafrikanske energisituation i mente må der forventes endnu større fokus på vedvarende energi i den kommende tid.