Oppositionen vandt det første bededagsslag over regeringen
Selv om koblingen til forsvarsforliget er vaek, er kampen om store bededag endnu ikke slut.
Da jeg var dreng, skete det indimellem, at jeg ligesom mange andre børn truede mine foraeldre med at løbe hjemmefra. Hver eneste gang endte det dog på praecis samme måde: Trods mit raseri kom jeg aldrig rigtig uden for matriklen, og jeg var hjemme igen inden aftensmad.
Med min manglende evne og vilje til at gennemføre, hvad jeg havde truet med, forstår man godt, at min far og mor i laengden ikke rigtigt tog den slags saerligt alvorligt.
For sådan er det naturligvis i alle livets forhold: Trusler eller ultimatummer over for andre fungerer kun, hvis man er villig til at følge dem til dørs. Ellers er de tomme og virkningsløse. Det gaelder over for foraeldre. Det gaelder i parforhold. Og det gaelder i politik.
Det bliver i disse uger illustreret eksemplarisk i den højspaendte bededagssag på Christiansborg. Her er to forskellige ultimatummer med til at saette dagsordenen, og de rummer hver isaer risici for både regeringen og oppositionen. Det ene handler om de kommende forhandlinger om et forsvarsforlig, mens det andet er endnu mere prekaert – og måske kan skabe politisk danmarkshistorie.
Ultimatum fes ud
Lad os tage det første først:
For kun en uge siden var det regeringen, der satsede stort på den politiske roulette: Forsvarsminister Jakob EllemannJensen (V) stillede sidste fredag på et møde i Forsvarsministeriet et ultimativt krav til oppositionspartierne: Hvis I vil vaere med til at forhandle om fordelingen af de mange nye forsvarsmilliarder i de naeste mange år, skal I inden syv dage love også at stemme ja til at
Fortsaettes, INDLAND, side 4