Ny front åbner sig mod regeringens angreb på store bededag

Endnu en samfundsbaerende søjle melder sig i koret af kritikere af afskaffelsen af store bededag. Og så har finanssektoren fundet ud af, at lønnen for den ekstra arbejdsdag efter afskaffelsen bliver dyrere »end lønnen for andre arbejdsdage«.

Selv arbejdsgiverne – der egentlig gerne vil have flere arbejdstimer i samfundet – vender sig nu mod regeringens forslag om at afskaffe store bededag. Samtidig peger finanssektoren på, at den ekstra løn, som folk fremover får for at arbejde én dag mere, i flere tilfaelde er for høj.

Forslaget om at fjerne bededagen har allerede mødt enorm kritik, siden SVMregeringen i midten af december meddelte, at der skal fjernes en helligdag for at øge arbejdsudbuddet. Oppositionspartier, biskopper og fagforeninger har angrebet regeringen.

Fagbevaegelsen har sågar kraevet en folkeafstemning om spørgsmålet og sat gang i en underskriftsindsamling, der i weekenden passerede 400.000 navne.

Men hidtil har der vaeret mere stille fra en anden, central samfundsaktør: arbejdsgiverne.

Nu protesterer de imidlertid også klart og tydeligt i høringssvar til det lovforslag om helligdagen, som regeringen ventes at fremsaette officielt i Folketinget tirsdag.

»Problematisk« fremgangsmåde

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er staerk tilhaenger af regeringens formål med at afskaffe bededagen – nemlig at haeve arbejdsudbuddet. Men her stopper enigheden også.

Regeringen mener, at afskaffelsen vil sikre et arbejdsudbud, der svarer til 8.500 fuldtidsbeskaeftigede. DA foreslog selv sidste år 28 konkrete forslag til at haeve udbuddet med 40.000-50.000 personer.

»Afskaffelse af store bededag var ikke blandt DA’s forslag,« hedder det i høringssvaret.

»Lovforslaget går meget langt i forhold til overenskomsterne, når det direkte fremgår, at der er bestemmelser i kollektive overenskomster og aftaler, der ikke skal finde anvendelse. Den type regulering er altid betaenkelig,« skriver DA.

Med andre ord mener DA, at det er forkert, når regeringen med sit lovforslag direkte blander sig i, hvad arbejdsgivere og fagforeninger gennem årene er blevet enige om.

I det, man kalder den danske model, er det de to parter, der aftaler løn, arbejdstid osv., som SVM-regeringen nu vil lovgive om.

Eksempelvis øges arbejdstiden med én dag om året, og som løn herfor indføres et tvunget tillaeg på 0,45 pct. af en persons årsløn. Arbejdsgiverforeningen opsummerer: »Samlet set er DA positive over for formålet i regeringens initiativ om at skabe mere arbejdskraft og økonomisk råderum, men vejen derhen er problematisk.«

Bryder med dansk model

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) ønsker også et større arbejdsudbud, men vender sig ligeledes mod den måde, som det sker på – nemlig med lovgivning på et område, der normalt aftales ad frivillighedens vej. Finanssektorens arbejdsgivere er »bekymrede over processen, som knytter sig til lovforslaget,« som det hedder.

»Det harmonerer ikke med den danske model, som der i øvrigt gentagne gange henvises til i selve lovforslaget, at man fra lovgivers side ensidigt ved lov bestemmer, at arbejdsmarkedets aftalte bestemmelser om løn og ansaettelsesvilkår på helligdage ikke skal finde anvendelse for så vidt angår store bededag,« skriver FA, som havde foretrukket, at politikerne holdt sig ude.

»Det havde vaeret ønskeligt, at det havde vaeret overladt til arbejdsmarkedets parter at tilpasse eksisterende aftaler. FA ser med bekymring på denne udvikling, som må anses som en svaekkelse af den danske model,« lyder kritikken.

FA langer samtidig ud efter høringsperioden. Regeringen har gennemført høringen af det kontroversielle forslag i firedobbelt tempo. Normalt får organisationer og andre fire uger til at komme med bemaerkninger, kritik, ris, ros osv. til de love, regeringen vil gennemføre. De fire uger fremgår både af Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet, ligesom det står i SVM’s eget regeringsgrundlag. Men her var høringsperioden kun en uge.

»Det er en problematisk lovgivningsproces, at høringsfristen for denne høring er kort. Dette saerligt henset til forslagets betydning for samtlig kollektive aftaler, samt det forhold, at loven først skal traede i kraft 1. januar 2024,« lyder kritikken.

Bankansatte får for meget i løn

Finanssektorens arbejdsgivere peger desuden på, at nogle brancher står til at blive ramt hårdere end andre af regeringens indgreb.

Det skyldes, at lovforslaget ikke er tilpasset forskellige traditioner, brancher og virksomheder, sådan som almindelige overenskomster ofte er. Derimod skal alle have den samme, lovbestemte løsning.