Paludans afbraending ...

Fortsat fra forsiden

Men hvorfor bliver Erdogan ved med at saette haelene i, når saerligt Sverige allerede er kommet med betydelige indrømmelser? Tyrkiet mener, at støtter til kurdisk-tyrkiske terrorgrupper har alt for frit spil på svensk jord, hvilket har fået regeringen i Stockholm til at stramme landets terrorlovgivning.

Den tyrkiske bremseklods

Årsagen er til dels indenrigspolitik. Der er valg i Tyrkiet om fire måneder. Erdogan har sagt, at det bliver den 14. maj. Men med en lammende inflation på 65 pct. og voksende fattigdom kan Erdogan sandsynligvis kun vinde, hvis vaelgerne fokuserer på noget andet end økonomien,« skriver Timur Kuran, professor i tyrkiske forhold ved Duke University i North Carolina, USA.

Til det formål er en meget synlig begivenhed som en koranafbraending en perfekt luns råt kød for Erdogan at kunne smide til sine vaelgere. Det kan mobilisere hans demoraliserede, konservative base. Ved at tvinge svenskerne til at vente uden for døren fremstår Erdogan som en forsvarer af islams fjender.

Som en understregning af den lukkede dør aflyste Tyrkiet tirsdag også et planlagt møde i februar, hvor man skulle have diskuteret Nato-medlemskabet med Sverige og Finland.

Det er langt fra første gang, at Erdogan er genstridig og bruger Nato-samarbejdet til at vinde indrømmelser.

I 2009 stillede Erdogan sig i vejen for udnaevnelsen af davaerende statsminister Anders Fogh Rasmussen som ny Nato-generalsekretaer. Den tyrkiske leder beklagede sig over, at politikerne havde tilladt Jyllands-Postens Muhammed-tegninger og givet sendetilladelse til den kurdiske tv-station ROJ, der senere blev lukket. Det var først efter løfter fra den davaerende amerikanske praesident, Barack Obama, om en tyrkisk lederudnaevnelse i Nato, at Erdogan gav sig, skriver New York Times.

Senere blokerede Erdogan i seks år også for et samarbejde mellem Nato og Israel, fordi der var kurrer på tråden mellem Ankara og Tel Aviv. Da Nato ville styrke sin tilstedevaerelse ved sin østgraense mod Rusland, agerede tyrkerne igen bremseklods. Denne gang pga. amerikanernes støtte til syrisk-kurdiske militante i Syrien, som er en vigtig allieret for USA i kampen mod Islamisk Stat, men af tyrkerne ses som en forlaenget arm af den tyrkisk-kurdiske terrorgruppe PKK.

For nogle er Erdogan denne gang fået for langt. Sikkerhedskrisen efter Ruslands uprovokerede angrebskrig i Ukraine er for stor til at skulle reduceres til tyrkisk indenrigspolitik, og med blokaden af Sverige og Finland går Erdogan den russiske praesident, Vladimir Putins, aerinde. Parallelt har Erdogan øget samarbejdet og samhandlen med russerne og naegtet at indføre Vestens sanktioner. Igen skal det ses i lyset af Tyrkiets økonomiske krise og tyrkernes afhaengighed af billig russisk gas.

Det har fået flere til at begynde at stille spørgsmålet, om Nato måske ville stå staerkere uden Tyrkiet – herunder flere medlemmer af den amerikanske kongres.

»Tyrkiet er medlem af Nato, men under Erdogan opretholder det ikke laengere de vaerdier, som underbygger alliancen,« har den demokratiske formand for Senatets udenrigsudvalg, Bob Menendez, bl.a. udtalt.

Vigtig geografisk placering

Det ville vaere mere enkelt, hvis Tyrkiet ikke var så vigtig for alliancen. Ud over at have den naeststørste haer efter USA giver Tyrkiet med sin strategiske geografiske placering mellem Europa og Asien Nato adgang til både Mellemøsten og Sortehavet.

Ved at lukke Bosporusstraedet har tyrkerne blokeret russerne fra at sende flere flådefartøjer til Ukraine. USA har en base i Tyrkiet med atomvåben. Trods Erdogans ofte genstridige opførsel har tyrkerne bidraget aktivt til de fleste Natomissioner og fungerer som en buffer for syriske flygtninge, der vil til Europa. Også selvom det ikke altid sker med den tyrkiske leders gode vilje.

»Nato har brug for, at Tyrkiet fortsaetter som et aktivt og positivt medlem,« skriver James Stavridis, en tidligere militaer øverstkommanderende i Nato og pensioneret amerikansk flådeadmiral i et indlaeg i Washington Post.

»Men der er også brug for Finland og Sverige. Ingen ønsker at vaere nødt til at vaelge imellem dem. Det er op til Erdogan at sikre, at det ikke sker.«