Giftige korruptionssager på højt niveau kan udløse politisk krise i Ukraine

Nye alvorlige sager viser, at krigen i Ukraine ikke har sat en stopper for svindel med statslige midler i et af Europas mest korrupte lande. Flere politikere er røget i svinget, og praesident Zelenskyj lover handling.

De har dyre aeg i det ukrainske forsvarsministerium – og deres kartofler er heller ikke købt på tilbud.

Mens et aeg indkøbt i Kyivs supermarkeder koster omkring 7 hryvnja (ca. 1,25 kr.), så figurerer de til 17 hryvnja stykket i en ny kaempekontrakt til forsyning af styrker bag fronten, fremgår det af en undersøgelse fra det ansete ukrainske medie Dserkalo Tyzjnja (Ugens Spejl).

Et lignende misforhold gør sig ifølge dokumenter fremlagt af mediet gaeldende på alle varer fra kartofler til kyllingelår i kontrakten, der har et omfang på ca. 2,5 mia. kr.

De kunstigt forhøjede priser er en klassisk finte, når ukrainske embedsmaend og forretningsfolk skal malke offentlige budgetter for store summer.

Lignende numre kender man også i andre magtorganer i Kyiv, f.eks. i ministeriet for infrastruktur, hvor ca. 2,7 mio. kr. øremaerket til at indkøbe generatorer, der skal holde elforsyningen kørende efter russiske angreb, ifølge ukrainske medier landede i lommen på en viceminister.

Politikere og embedsmaend kan ofte slippe af sted med denne type svindel i et svaert gennemskueligt statsligt system, der år efter år placerer Ukraine på dumpeplads, når organisationer som Transparency International vurderer niveauet af korruption internationalt.

Men med verdens øjne hvilende på Ukraine – der i 2022 modtog over 100 mia. euro (ca. 745 mia. kr.) i støtte fra Vesten – har den seneste bølge af afsløringer fået usaedvanligt hurtige følger i Kyiv.

Viceforsvarsminister Vjatjeslav Sjapovalov, der stod for indkøb af forsyninger og materiel, er meget pludseligt trådt tilbage. I infrastrukturministeriet er en viceminister ligeledes fratrådt og undersøges af myndighederne. Det samme gaelder viceministre i socialministeriet og ministeriet for regional udvikling, melder flere medier.

Også i praesident Zelenskyjs administration og i landets anklagemyndighed, som ofte er blevet kritiseret for at se igennem fingre med forbrydelser i statsapparatet, er embedsmaend trådt tilbage i samme ombaering.

En stribe guvernører i vigtige ukrainske regioner bl.a. Dnipro og Kyiv-regionen (som omfatter hovedstadens opland, men ikke selve Kyiv) blev ligeledes udskiftet tirsdag.

Fortiden er forbi

Korruption har vaeret en fast følgesvend for Ukraine under skiftende praesidenter siden uafhaengigheden i 1991, og det er ikke grund til at antage, at de seneste afsløringer er andet end toppen af det aktuelle isbjerg.

Praesident Volodymyr Zelenskyj blaeste sent mandag til fortsat kamp mod ondet i sin daglige tale til den krigshaergede nation: »Jeg vil have, at det skal stå klart, at der ikke vil vaere nogen vej tilbage til fortiden, til den måde, hvorpå forskellige folk taet på statens institutioner, eller dem, som valgte at bruge deres hele liv på at jage en taburet, plejede at leve,« sagde Zelenskyj.

Nogle iagttagere vurderer, at der siden det russiske angreb i februar er sket en intensivering af den ukrainske indsats mod korruption, men det er svaert endnu at vurdere, hvor blivende effekten er.

Ind til videre var der tirsdag ikke meget skyldbevidsthed at spore fra f.eks. forsvarsministeriets side.

Ifølge Dserkalo Tyzjnja var den nu aftrådte viceforsvarsminister en naer allieret af Ukraines højt profilerede forsvarsminister, Oleksij Reznikov, og ind til videre gør ministeriet sit bedste for at bagatellisere historien, som det mener er »uden grundlag«.

I Kyiv peger flere iagttagere på, at denne tilgang saetter alvorligt spørgsmålstegn ved ministerens, og måske endda praesidentens, dømmekraft.

»Enhver ambassade i Kyiv venter på praesidentens afgørelse om Reznikov. For regeringer i Vesten vil det vaere meget svaerere at støtte et land, hvis forsvarsminister er vadet ind i endnu en korruptionsskandale uden at miste posten,« sagde Vitalij Sjabunin, leder af ngo’en Center mod Korruption, til Kyiv-mediet Novaja Vremja.

I 2022 fik Ukraine status af EU-kandidatland, selv om landets store og uløste problemer med korruption var velkendte.

Siden 2014 har Ukraine, presset af Vesten, arbejdet på at opbygge en separat juridisk infrastruktur, der efterforsker og dømmer i korruptionssager, da det eksisterende statslige system ikke er i stand til at håndtere dette. En raekke vestlige lande, bl.a. Danmark, har ydet betydelig økonomisk støtte til dette arbejde.

En unik mulighed

Journalisten Jurij Nikolov, der har oprullet sagen fra forsvarsministeriet, påpeger, at det i en krigstid er vanskeligt, men vigtigt at holde landets statsapparat ansvarligt for korruption og andre lovovertraedelser.

»Ukraine har nu en unik mulighed for at vise, at vi ikke er som Rusland, hvor der hvidvaskes penge overalt. Hvis der er en eller anden, som prøver at stjaele millioner af euro fra os under krigen, når vores økonomi er 60 pct. afhaengig af hjaelp fra EU, så må vi stoppe ham,« sagde Jurij Nikolov til mediet Politico.

På ngo’en Transparency Internationals liste over korruptionen opgjort på landebasis lå Ukraine i 2021 som nr. 122, mens Rusland var nr. 136 – de to absolut dårligst placerede europaeiske nationer.

Hvis der er en eller anden, som prøver at stjaele millioner af euro fra os under krigen, når vores økonomi er 60 pct. afhaengig af hjaelp fra EU, så må vi stoppe ham. JURIJ NIKOLOV, JOURNALIST