Baeredygtighed er gået fra valg til skal

Det kan blive til mere end et populaert ord, hvis en virksomhed tager baeredygtigheden alvorligt. Det er noget, omverdenen vil se på, myndighederne regulere for og tiltraekke medarbejdere, der vil kunne se et formål med deres job.

»Det der baeredygtighed – det bruger vi ikke rigtig i Jylland,« sagde en bankdirektør til mig til Finans Danmarks årsmøde den 5. december, da formand for Finans Danmark og administrerende direktør i Danske Bank Carsten Egeriis stod på scene og holdt årstalen til medlemmerne.

»Med krigen i Ukraine og den afledte energikrise er verden forandret,« lød det fra Egeriis.

»Danskernes økonomi er under et nyt pres. Det risikerer at blive en barriere for vores muligheder for at holde momentum i den grønne omstilling. For med så voldsomme prisstigninger har vi så også råd til at investere i en baeredygtig fremtid?« fortsatte Egeriis, og det var her, den jyske bankdirektør placerede sin bemaerkning.

Jeg så venligt på jyden, selv om jeg var overrasket over kommentaren og taenkte på, at den måtte jeg lige følge op på i pausen, men Egeriis kom mig til undsaetning og fortsatte talen.

»Svaret er: Vi har ikke råd til at lade vaere. For energikrisen har synliggjort en staerk kobling mellem baeredygtighed og forsyningssikkerhed. Den har udstillet vores afhaengighed af Ruslands fossile energi – og dermed samtidig understreget nødvendigheden af at blive uafhaengig af den. Og her er mere grøn energi det eneste levedygtige alternativ. Forsyningssikkerhed og klima går hånd i hånd.«

Jeg smilede overbaerende til den jyske herre. Som forsker i virksomheders samfundsansvar er jeg altid nysgerrig efter at vide, hvad der ligger bag ordene, når man mener, at det der med baeredygtighed er lidt en popsmart ting, der snart går over.

Med den regeltsunami, EU har sendt afsted mod medlemsstaterne, kan det aerligt talt godt undre mig, at der stadig hersker tvivl om nødvendigheden af at forholde sig til dette. Det forekommer som lidt af en struds-strategi. Hovedet i sandet. Beklager, men det går ikke vaek, det der baeredygtighed.

EU har allerede vedtaget Taksonomiforordningen og Disclosureforordningen. Taksonomiforordningen og Disclosureforordningen indfører et faelles sprog for baeredygtighed i hele EU og en maengde oplysningskrav.

Senest har vi nu også fået EU’s Direktiv om baeredygtighedsrapportering. Et andet direktiv, som indfører en undersøgelsespligt for virksomheder på baeredygtighedsområdet, er også på vej, og vi må forvente, at mere er på vej, for at EU kan nå ambitionen om klimaneutralitet i 2050.

Der er tale om komplekse regler, der indbefatter vidtgående oplysningspligter samt undersøgelsesog dokumentationsforpligtelser.

De nye regler betyder blandt andet, at virksomheder skal udarbejde due diligence-politikker, identificere baeredygtighedsrisici, forebygge og håndtere negativ indvirkning på menneskerettigheder og miljø, etablere klagehåndteringssystemer til at adressere overtraedelser, kontrollere gennemførelsen af politikker og processer, rapportere om indsatser og kommunikere offentligt om baeredygtighedsforhold.

For danske virksomheder er det helt centralt at forstå det aendrede perspektiv på risikovurderingen.

Det er ikke laengere tilstraekkeligt at forholde sig til risici for virksomheden alene. Risikoperspektivet må nu udstraekkes til risici for negative indvirkninger på menneskerettigheder og miljø, dvs. samfundsrisici.

De nye og kommende forpligtelser på baeredygtighedsområdet betyder altså, at virksomheder skal forholde sig til samfundsrisici. Vi kigger således ind i et helt nyt risikoperspektiv – et risikoperspektiv for baeredygtighedsrisici.

Dertil kommer, at forpligtelserne som noget nyt fra EU’s side tilsaettes ”juridiske taender”. To tiltag er centrale. For det første indføres tilsyn fra de nationale myndigheder. Tilsynet udøves i Danmark af Erhvervsstyrelsen og Finanstilsynet. Den 1. maj 2022 oprettede Finanstilsynet et separat kontor for tilsyn med baeredygtighed, der bl.a. skal føre tilsyn med Disclosure- og Taksonomiforordningen. Derudover har Forbrugerombudsmanden kompetence til at føre tilsyn med markedsføring af produkter, der markedsføres som baeredygtige.

Det andet nye tiltag fra EU’s side vedrører indførelsen af et civilretlig ansvar. Det betyder, at man som virksomhed kan risikere erstatningsansvar, hvis ikke man på behørig vis foretager undersøgelser af negative indvirkninger på klima og menneskerettigheder. Dette gaelder både egen virksomhed og etablerede forretningsforbindelser. Ja, tak for kaffe – det er vidtgående og svaert at overskue.

Reguleringen er i høj grad målrettet store børsnoterede selskaber og den finansielle sektor specifikt, så på den måde kan det store danske segment af små og mellemstore virksomheder måske ånde lettet op. Desvaerre nej. Selv om reguleringen er målrettet de store virksomheder, vil den have signifikante konsekvenser for små og mellemstore virksomheder, som den berører indirekte. Mange af disse virksomheder er leverandører til de store virksomheder og vil blive afkraevet dokumentation for deres baeredygtighedsindsats.

På sigt vil leveringen af denne data også blive de små og mellemstore virksomheders license to operate, så virksomheder, der nedprioriterer området, vil have svaerere ved at tiltraekke kunder, svaerere ved at tiltraekke investeringer og opnå fordelagtige lån og svaerere ved at blive og forblive leverandør og samarbejdspartner til de store virksomheder. På den måde bliver baeredygtighed en helt grundlaeggende praemis for at drive virksomhed.

Ph.d., lektor i erhvervsret og baeredygtighed, Vedbaek

Det er forståeligt, at den nye regulering af baeredygtighed kan lyde som lidt af en tung klods om benet, og man skal dog heller ikke undervurdere, hvad det kraever blot at leve op til den gaeldende regulering. Samtidig er der dog også meget at vinde, hvis man forholder sig proaktivt til baeredygtighed.

Min erfaring er da også, at der findes mange innovative virksomheder (også i Jylland), der er utrolig langt med den grønne dagsorden – både når det kommer til at energioptimere og til at generere nye løsninger og baeredygtig vaekst. Der er da også meget at hente på flere fronter. Forbrugere og investorer efterspørger baeredygtige produkter og baeredygtige investeringer.

Medarbejdere søger mening i arbejdslivet, og baeredygtighed kan i høj grad spille positivt ind i formuleringen af virksomhedens formål. Medarbejdere er i mange henseender drevet af ønsket om at arbejde på en arbejdsplads med staerke vaerdier.

Det gaelder i saerdeleshed den yngre generation, som ikke vil arbejde et sted, der ikke overvejende afspejler deres personlige vaerdier. En klar baeredygtighedsagenda kan derfor have positiv indvirkning på rekruttering og fastholdelse af kompetente medarbejde.

Afgørende er det, at en virksomheds baeredygtighedsprofil forankres i den øverste ledelse, således at baeredygtighedskompetencerne også finder vej ind i bestyrelseslokalet og til direktionen. På den måde kan baeredygtighed blive mere end virksomhedens license to operate, men et reelt konkurrenceparameter. Så har man som virksomhed endnu ikke forholdt sig til den nye regulering på baeredygtighedsområdet, kan man med fordel begynde nu.