Obligationsguru: Vi sad fast i en verden med centralbankrenter under nul
Mark Dowding, investeringschef i Bluebay Asset Management, har stadig svaert ved at forstå, at renterne blev negative. Den tid er dog forbi, mener han.
Mark Dowding har vaeret obligationsinvestor på Londons øverste hylde siden starten af 1990’erne.
Han laeste på universitetet under den internationale gaeldskrise i slutningen af 1980’erne, var lige begyndt at forvalte penge, da asiatiske og latinamerikanske lande gik bankerot på stribe i midten af 1990’erne, og kom helskindet igennem sammenbruddet i den russiske rubel i 1999 og dot-com-boblen i 2001.
Han overlevede endda finanskrisen i 2008 og den efterfølgende gaeldskrise i eurozonen i 2011.
Han troede, at han havde set det hele. Men det kraevede alligevel en ekstra omgang mental gymnastik, da han lidt laengere inde i 2010’erne stødte på obligationer med negativ effektiv rente.
Regimeskifte
En så lav rente betød et løbende vaerditab i forhold til inflationen og et stensikkert kurstab, hvis han holdt papiret til udløb. Alligevel købte han dem, for det gjorde alle de andre også.
»Vi overbeviste os selv om, at det var den nye normal, og at vi sad fast i en verden med centralbankrenter under nul,« siger Mark Dowding.
Han har siden 2019 vaeret investeringschef i det London-baserede Bluebay Asset Management, der fortrinsvis forvalter obligationer for omtrent 630 mia. kr.
»Der var snak om sekulaer stagnation, som drev inflation og renter mod og under nul. Det årti, vi er inde i nu, ser dog meget anderledes ud. Der har vaeret et regimeskifte, når det kommer til ting som inflation,« fortsaetter han.
Det seneste årti var ifølge Mark Dowding praeget af en unaturlig lav inflation. Det skyldtes bl.a. globaliseringen, der saenkede omkostningerne i mange selskaber, mener han.
Udviklingen gav også selskaberne adgang til arbejdskraft fra hele verden – og dermed forhandlingskraft til at holde lønstigninger nede vesten.
Inflationen faldt støt, indtil den naermede sig nul og deflation, hvor priserne falder. Centralbankernes inflationsmål på omkring 2 pct. begyndte at blive et problem for dem. Det var med til at få centralbankerne til at saenke renterne.
Højere omkostninger
i
Da inflationen i isaer Europa stadig faldt, begyndte de i forbindelse med finanskrisen og gaeldskrisen at købe enorme maengder af obligationer i markedet.
Det kulminerede under coronapandemien, hvor samtlige af de største centralbanker i verden opererede med negative renter. Over 4.000 obligationer med en vaerdi af 18.400 mia. dollars blev ifølge Deutsche Bank handlet omkring årsskiftet ved indgangen til 2021 til negative renter.
Nu mener Mark Dowding, at mange af disse faktorer er vendt rundt.
Faldende globalisering, pandemien og de stigende spaendinger mellem USA og Kina har ifølge ham overbevist mange virksomheder om at traekke produktionen hjem.
Det vil betyde højere omkostninger og priser og kan give lønmodtagere i Vesten mulighed for at forhandle større lønstigninger, mener han.
»For et par år siden var den konventionelle visdom, at de meget lave renter ville blive haengende i meget lang tid. Vi talte om situationen i Japan, hvor du havde et deflationaert pres i 30 år. Men nu er inflationen på vej op selv i Japan,« siger Mark Dowding.
Han mener, at verden efter pandemien ser meget anderledes ud end verden før pandemien. Hvor inflationen lå mellem 0 pct. og 2 pct. i 2010’erne, regner han med, at den vil ligge mellem 2 pct. og 4 pct. i det kommende årti.
Det betyder, at renterne skal ligge taettere på 3 pct. end 0 pct.
Skiftet opad i renteniveau vil ikke kun påvirke makroøkonomier, men vil også bestemme retningen for de finansielle markeder.
Hvor mange investorer indtil slutningen af 2021 ikke så et alternativ til aktier, er der ifølge Mark Dowding med de højere renter kommet mere vaerdi tilbage i obligationsmarkedet. En sikker virksomhedsobligation giver 5 pct., mens en usikker såkaldt high yield giver 8 pct.
Uheldigt lys
Det vil lokke rigtig mange til de kommende år, mener han.
»For et par år siden var der ikke ret mange, der ønskede at investere i de tabsgivende obligationer. Nu er der vaerdi i obligationer igen,« siger Mark Dowding.
Udviklingen saetter ifølge Mark Dowding pensionskassernes jagt på ”alternative investeringer” i et uheldigt lys.
Op gennem 2010’erne sloges de med at finde alternativer til statsobligationer, som efterhånden gav forsvindende lidt. De kastede sig ud i de såkaldt private markeder for bl.a. bankgaeld, infrastruktur, private equity og kredit.
De gav en højere rente. Til gengaeld er det svaert at komme af med dem igen, fordi de ikke handles på et marked med mange købere og saelgere som normale obligationer.
Dårlig smag i munden
I Danmark udgør disse investeringer nu omkring 20 pct. af den samlede pensionsformue på cirka 4.000 mia. kr., ifølge eksperter som professor Jesper Rangvid fra CBS.
Nu må mange af disse selskaber sidde tilbage med en dårlig smag i munden, mener Mark Dowding.
»Der har vaeret en jagt på guld i de private markeder. Alle troede, at de private aktiver var fantastiske. Det var lidt åndssvagt,« siger han.
»Jeg tror, at mange investorer fortryder det nu. Hvis du ville have 8 pct., så måtte du i de private markeder. Det behøver du ikke laengere.«