FBI jagter kryptodronningen og 30 mia. kr.
New York og EU vil gennemføre regler for kryptovaluta, men udviklingen går langsomt.
For at de ikke skal gå i glemmebogen, gør FBI med jaevne mellemrum opmaerksom på udvalgte personer på top-10-listen over det amerikanske forbundspolitis mest eftersøgte forbrydere.
Derfor har amerikansk presse genopfrisket historien om den eneste kvinde på listen: den nu 42-årige bulgarskfødte tysker Ruja Ignatova.
Hun er den hovedmistaenkte i en af verdenshistoriens største bedragerisager.
Det handler naturligvis om kryptovaluta. I flere år markedsførte hun sig som ”krypto-dronningen”, der ville få bitcoin til at forsvinde. Hun optrådte i kulørte show over hele verden og opnåede kultlignende status. I juni 2016 for eksempel i et fyldt Wembley Arena i guld og glimmer med flammende salgstaler for kryptovalutaen Onecoin.
Investorerne strømmede til. Fra hele verden. Man anslår, at omkring tre millioner sendte penge efter firmaet. Da boblen brast, havde Ignatova og hendes kumpaner scoret over 30 mia. kr.
Projektet var ikke bare en oversolgt kryptovaluta. Det var ren svindel fra begyndelsen. Et raffineret pyramidespil – et såkaldt Ponzi Scheme. Den helt afgørende forskel på Onecoin og alle de andre kryptovalutaer var, at der aldrig eksisterede et produkt.
Der blev ikke skabt en eneste Onecoin. Der var ikke den blockchain, som er hele fundamentet for en kryptovalutas eksistens, trovaerdighed og prisfastsaettelse. Det hele foregik på en simpel computer.
Med FBI på sporet steg Ruja Ignatova den 25. oktober 2017 ind i et fly fra Sofia til Athen. Hverken hun eller de 30 mia. kr. er set siden.
Hendes naermeste medsammensvorne, Karl Sebastian Greenwood, nåede også at fordufte, men blev arresteret i 2018 på den thailandske ferieø Koh Samui og udleveret til USA.
Han har netop tilstået alt og får sin dom i april.
Hendes bror Konstantin Ignatov blev arresteret i Los Angeles i 2019, fortalte hvad han vidste og er blevet indrulleret i et vidnebeskyttelsesprogram.
Sagen er blevet genopfrisket, mens verden står midt i et kryptokollaps uden sidestykke, og USA gennemfører en svindelsag af naesten tilsvarende dimensioner mod den 30-årige Sam Bankman-Fried.
Han blev anholdt på Bahamas og udleveret til USA, hvor han er sigtet for svindel for et større milliardbeløb.
Hvor mange penge der er i branchen, understreges af, at Bankman-Fried er blevet sat på fri fod mod verdenshistoriens største kaution på 1,7 mia. kr. (250 mio. dollars).
Han stod bag krypto-børsen FTX, der kollapsede i december under en dominoeffekt, der blev indledt i maj sidste år, da terra gik i rødt. Terra var en såkaldt stablecoin. Det betyder, at kryptovalutaen er bundet til noget håndgribeligt: en valuta, en råvare eller et finansielt instrument.
Siden er en stribe andre kryptovalutaer og platforme som Three Arrows Capital, Celcius, Voyager og BlockFi blevet trukket med ned.
Bankman-Fried forsøgte at erhverve nogle af dem, men gik selv konkurs med FTX kort før jul. Så sent som i torsdags anmodede et af de store amerikanske kryptomaeglerhuse, Genesis Global Capital, om konkursbeskyttelse efter amerikansk lov. Der er mange flere i pipelinen.
De enorme summer, der tabes af investorerne i et ureguleret og uigennemsigtigt marked, får nu flere og flere myndigheder til at reagere.
Staten New York, der som et af de få steder i verden opererer med en licens for at kunne handle kryptovaluta, har netop gennemført en lov, der tvinger banker og finanshuse til at adskille egne og kundernes almindelige konti og kryptovaluta.
Tirsdag behandlede EU et bredt lovforslag, der vil gøre det obligatorisk for banker at afsaette kapital til at afdaekke tab på kryptovalutaer.
Skal kryptovalutaer have lov til at blomstre i et frit marked eller forbydes, som Kina for eksempel har gjort? JAN LUND
Men generelt er markedet totalt ureguleret.
Det er globalt, digitalt og virtuelt og derfor ekstremt vanskeligt at regulere. Der er i øvrigt heller ikke politisk enighed om, at det skal reguleres. Det er en af grundene til, at en tung institution som den amerikanske Kongres endnu ikke har reageret.
Skal kryptovalutaer have lov til at blomstre i et frit marked eller forbydes, som Kina for eksempel har gjort?
Selv rubriceringen af kryptovaluta er der divergerende holdninger til. Skal det betragtes som en råvare og dermed underlaegges helt andre regler og helt andre myndigheder, end hvis det er finansielle instrumenter?
Udviklingen bevaeger sig mod en lovgivning, der skal beskytte investorerne mod de vaerste svindlere som Ignatova og Greenwood. Men 14 år efter fremkomsten af bitcoin går det stadig langsomt.