Grønne megaprojekter i udskilningsløb

Greengo Energys Megaton-projekt er blot det seneste i raekken af milliardprojekter inden for produktion af grønne braendstoffer. Topchefen bag projektet er selvsikker, men en professor i energiplanlaegning forudser et snarligt udskilningsløb.

En ny måned, et nyt grønt megaprojekt.

I december lancerede Ørsted planer om at opføre, hvad der på sigt vil vaere et af verdens største brintanlaeg, mens Greengo Energy i dag offentliggjorde sine planer for, hvad der vil vaere en af verdens største energiparker.

»Jeg bliver glad, for det er selvfølgelig positivt, men jeg bliver også bekymret,« siger professor i energiplanlaegning ved Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen.

Udmeldingerne kommer oven i eksisterende planer fra 2021 såsom Copenhagen Infrastructure Partners planer om et brintanlaeg på 1 gigawatt (GW) i Esbjerg, schweiziske H2’s om et lige så stort anlaeg og Ørsteds planer om op til 1,3 gigawatt i Avedøre. I regeringens power-to-x-strategi fra 2022 blev der stilet efter 4-6 GW elektrolysekapacitet i 2030. Med de netop opremsede projekter er Danmark på vej mod 8 GW, hvis bare man tager udgangspunkt i de allerstørste flagskibsprojekter.

Det går staerkt lige nu

De store anlaeg, såkaldt power-to-x, er essentielle, hvis fly- og skibsindustrien skal gøres grønne, da de kan omdanne strøm til grønne braendstoffer.

»Jeg kan godt garantere, at alle de projekter, der er på bedding, ikke alle sammen vil blive realiseret – og i hvert fald ikke inden for den planlagte tidsplan. Det gaelder de mindre projekter, men også nogle af de allerstørste,« siger Brian Vad Mathiesen.

Han forudser, at en vis maengde af de lancerede projekter vil lide en krank skaebne.

»Det går rigtig staerkt i øjeblikket, så det er givet, at der vil blive begået fejl, og der vil vaere nogle, som braender nallerne,« siger han.

»Vi skal indstille os på, at denne nye fremtid er i sin vorden, og at vi vil begå fejl med hensyn til markedsdesign, anlaegsdesign og så videre. Det er helt o.k., at alt ikke er perfekt.«

Der er en del på spil, siger professoren, som håber på, at de mange projekter bliver fulgt af god planlaegning, hvor projekterne bliver indpasset i energisystemet.

Han forudser, at det bliver meget svaert med de mange projekter, som er på vej.

»Det nye projekt i Ringkøbing-Skjern har eksempelvis samme energiforbrug som hele Vestdanmark om natten,« siger Brian Vad Mathiesen.

Det er desuden vigtigt, at anlaeggene blot står taendt omkring halvdelen af tiden for at lette byrden på elnettet, siger han.

»For ellers bryder elnettet simpelthen sammen.«

Der er i dag ingen naevnevaerdig produktion af grønne braendstoffer, men allerede i 2030 vil produktionen forbruge mere strøm end hele Danmarks industri og private husholdninger tilsammen.

Kvaliteten varierer

Brian Vad Mathiesen understreger, at der er stor forskel på kvaliteten af de mange projekter. Nogle af dem er ikke meget laengere i planlaegningen, end at der er blevet trykt pjecer, hvorpå informationen om dem står.

»Visse har allerede kontrakterne og aftalerne til at få det til at ske i stand, mens nogle ikke engang har kontaktet myndighederne,« siger han.

Han understreger dog, at han ikke har indgående kendskab til, hvor langt det konkrete projekt i Ringkøbing-Skjern, som er blevet offentliggjort tirsdag, er. Men på papiret lyder det meget ambitiøst.

Karsten Nielsen, adm. direktør i Greengo Energy, som står bag det seneste grønne megaprojekt, slår til gengaeld fast, at blandt de udmeldte projekter føler han sig sikker på, at der frem mod 2030 nok skal blive produceret store maengder grønne braendstoffer fra hans fabrikker.

»Vi er meget seriøse, og vi mener, at vi har nogle af de bedste forudsaetninger blandt de offentliggjorte projekter i Danmark givet Megatons skala og unikke kvaliteter,« siger han.

Møller uden statsstøtte

For at kunne levere strømmen til Megatons store elektrolyseanlaeg har Greengo Energy kort før jul ansøgt om at opføre 5,4 gigawatt ud for den jyske vestkyst gennem den såkaldte åben dørordning. En ordning, hvor man mod at frasige sig statsstøtte kan ansøge om at opføre havvind uden om statslige udbud.

Der skal dog blot bruges 2 gigawatt til selve energiparken, da man ligeledes har planer om at opføre 4.000 hektar vindmølle- og solcelleparker i RingkøbingSkjern Kommune.

»De regulatoriske rammer er nok det, jeg er mest bekymret for. De skal på plads snarest, for at Danmark kan få en power-to-x-industri,« siger han.

I regeringens power-to-xstrategi blev muligheden for såkaldte direkte linjer, hvor anlaeg kan tilsluttes produktion fra vedvarende energiparker direkte og dermed undgå at betale tariffer, praesenteret, omend det endnu ikke er indskrevet i loven.

Hvorvidt det sker, fremhaever Karsten Nielsen sammen med markedsprisen for de grønne braendstoffer som den primaere usikkerhed ved Megaton-projektet.

»Vi har den vedvarende energi på plads, lokationen og opbakning fra kommunen. Så der er grønt flag til alle de elementer, og så er der gult flag til de regulatoriske rammer og aftagersiden, hvor prissaetningen på grønne braendstoffer frem mod 2030 jo ikke er helt klar,« siger Karsten Nielsen.

»Ambitionerne i Danmark er der med den politiske aftale om at fremme PtX og grønne braendstoffer, men vi savner konkret politisk handIing og implementering.«