Danske Bank vender på en tallerken om udlån

I november forsvarede Danske Bank milliardudlån til olieselskaber, som arbejder på et kaempe olieprojekt i Arktis. Nu har banken aendret sin politik.

Olieselskaber, som er på jagt efter nye fossile projekter, kan ikke laengere låne penge i Danske Bank. Det meddeler banken i forlaengelse af en ny stor klimaplan, der blev praesenteret i fredags.

Dermed er banken vendt på en tallerken i forhold til den linje, den stod på mål for i slutningen af november. Her forsvarede banken milliardudlån til olieselskaberne bag det kontroversielle Wisting-felt, der kan blive Norges største og verdens hidtil nordligste oliefelt.

»Banken vil fremadrettet kun låne penge ud til olieselskaber, som forpligter sig til, at de ikke vil ekspandere på olie og gas ud over de projekter, der var godkendt inden den 31. december 2021,« lyder den nye melding fra Samu Slotte, der er chef for baeredygtig finansiering i Danske Bank.

Betyder det også, at I siger nej til olieselskaber, som undersøger nye oliefelter, men som endnu ikke er begyndt at producere fra de felter?

»Ja. Hvis man efterforsker, kan man ikke samtidig forpligte sig til, at man ikke vil ekspandere,« siger Samu Slotte.

Det er de to norske olieselskaber Equinor og Aker BP, der ifølge Mellemfolkeligt Samvirke har lånt milliarder af kroner i Danske Bank, mens de har undersøgt mulighederne for at starte olieproduktion fra Wistingfeltet i Arktis.

Det er vel at maerke, selv om Danske Bank igennem laengere tid har haft en politik om, at man ikke ville understøtte olieprojekter i netop Arktis, fordi det er et sårbart naturområde.

Samu Slotte vil ikke kommentere konkrete kundeforhold, men i november forklarede han, at banken gerne ville finansiere olieselskaber, mens der alene var tale om efterforskning. Til gengaeld ville banken sige

fra i det øjeblik, en kunde besluttede at saette boret i undergrunden og påbegynde olieproduktion.

Samu Slotte kan fortsat ikke kommentere konkrete kunder, og derfor kan han heller ikke kommentere, hvad den nye politik kommer til at betyde for Equinor og Aker BP.

»Men vi kommer ikke til at give nye lån til selskaber, som efterforsker eller ekspanderer inden for olie og gasproduktion,« understreger Samu Slotte.

Hvorfor vil I vaere mere restriktive over for olieselskaberne?

»Det handler om løbende at tilpasse vores portefølje på lånesiden for at kunne leve op til Paris-aftalen. Det gaelder ikke kun i forhold til olie og gas. Det gaelder også i forhold til de ting, vi gør inden for en raekke andre sektorer i forbindelse med vores store klimaplan,« siger Samu Slotte.

Det er dog kun i forhold til udlån, at banken vender ryggen til de olieselskaber.

Når det handler om at investere kundernes penge, vil banken fortsat investere i olie- og gasselskaber. Det gaelder også dem, der fortsaetter jagten på nye fossile ressourcer.

»Vi mener, at der er en berettigelse i at vaere investeret i de her højtudledende sektorer for at påvirke dem i en retning, hvor de omstiller sig. Det er sådan, vi får skabt nogle reduktioner i den rigtige økonomi,« sagde Kristin Parello-Plesner, der er baeredygtighedschef i Danske Bank, til Finans forleden.

Ngo’en Mellemfolkeligt Samvirke har i laengere tid langet hårdt ud efter Danske Banks finansiering af olieselskaber.

Tim Whyte, der er generalsekretaer i Mellemfolkeligt Samvirke, er både begejstret og forundret over Danske Banks skaerpede tilgang til olieselskaberne.

»Danske Bank tager med sin nye klimaplan et afgørende grønt skridt. Den stopper nu lån til selskaber, som leder efter ny olie og gas. Det fortjener ros. Dog er det besynderligt, at den stadig vil investere i de selskaber, som den ikke vil give lån. Det haenger naturligvis ikke sammen, og her må den rette op,« siger Tim Whyte.