Vesten har kittet sine spraekker
Ukraine vil aldrig kunne vinde krigen mod Rusland. Ukraine kan forhindre, at Rusland ødelaegger Ukraine som selvstaendig stat, og Ukraine kan – muligvis – traenge de russiske styrker vaek fra ukrainsk territorium igen. Men vinde krigen i den forstand, at Rusland må erkende et nederlag og acceptere dikterede fredsbetingelser, vil ikke kunne ske.
Det er på den baggrund, at de glaedelige meldinger om, at flere lande, herunder Tyskland, nu vil levere avancerede kampvogne til Ukraine, skal ses. Det øger chancen for, at Ukraine kan forsvare sig selv mod den russiske aggression. Selvforsvar er en enhver stats legitime ret, men uden tungere våben er det et åbent spørgsmål, om Ukraine i det lange løb kan holde stand mod den russiske krigsmaskine.
Leverancerne af vestlige kampvogne tjener med andre ord et rent defensivt formål. Dette er også vigtigt at slå fast, før den første tysk producerede Leopard 2 kommer i direkte kamp med en russisk kampvogn. Historiens skygger er lange, og ikke mindst i et område, hvor tyske styrker under Anden Verdenskrig begik uhyrlige forbrydelser, vil det til sin tid udløse en flodbølge af russisk propaganda. Det skal Vesten, ikke kun Tyskland, vaere forberedt på og klar til at stå ved. Det er Rusland, der har overfaldet Ukraine, og det er Ukraine, som er ude i en regulaer overlevelseskamp.
Men de nye meldinger har også et rent politisk sigte. Det var ved at vaere uholdbart med de spraekker, som uenigheden om kampvognene afstedkom i den vestlige alliance. Hidtil har det staerkeste svar på praesident Putins angrebskrig netop vaeret den gensidige solidaritet i Nato-kredsen. På ingen tid rykkede alliancen helt taet sammen igen og sendte et umisforståeligt signal om sammenhold, som i sig selv baerer kimen til Ruslands nederlag i Ukraine. Desto mere problematisk var det, at Leopard-diskussionen blev så heftig og langvarig.
Også af den grund er det godt, at raekkerne nu er sluttet igen. Det eneste, Putin har at håbe på, er vestlig splittelse. At det så også betyder, at den tyske kansler, Olaf Scholz, jo faktisk har fået det, som han ønskede det, vil de fleste vestlige hovedstaeder stiltiende acceptere. Scholz har insisteret på, at Tyskland ikke skulle gå alene, og han har isaer insisteret på, at også USA skulle levere tunge kampvogne. Det holdt nok hårdt, og Berlin måtte undervejs stå model til megen kritik. Men begge dele er nu en realitet.
Beslutningen er i alles interesse. Efter det store Ukrainemøde på Ramstein-basen i Tyskland i sidste uge var der optraek til, at Tyskland netop ville komme til at stå alene med sit nej til at levere kampvogne. Det var uholdbart både for Tyskland og for resten af Ukraine-alliancen. Nu er der slået hul på tabuet om de tyske kampvogne. At der foreløbig kun sendes 14 styks, og at de først kan vaere klar i løbet af dette år, siger til gengaeld alt om, at beslutningen ikke kun er militaert funderet.
Helt som forventet er naeste diskussion allerede åbnet. Ukraine vil gerne også have vestlige kampfly. Vesten vil stadig vaere tvunget til at forsøge at tolke, hvor praesident Putins røde linjer mon går. Hidtil har Vestens støtte til Ukraine flyttet sig voldsomt i løbet af det første krigsår. Tyskland begyndte med at levere 5.000 hjelme. Nu sender Berlin kampvogne. Sådan er det over hele linjen.
Hidtil har Rusland ikke svaret igen ved at eskalere krigen, men Kreml må vel have nogle røde linjer. Vesten må fortsat afsøge dem uden at bøje sig for voldsmandens veto.