For de kreative og de krøllede
der deres liv på slagteriet i Aarhus’ kødby.
Skare Beef har ingen kødforarbejdning på området, så de slagtede dyr skaeres blot op i kvarte, inden de efter slagtningen igen forlader Aarhus. Den skaebne deler de 30 ansatte heldigvis ikke.
Vi slutter i ”Kødbyen” med at fastslå, at spor fra mange forskellige mennesker tilsyneladende og problemfrit krydser hinanden på det gamle kødtorv. Den dag, vi var der, sad nogle hjemløse og sang sammen med deres formiddagsøl, mens nogle ukrainere stod i kø ved Skraldecaféen. Et et par af Sydhavnspedellerne i selvlysende gule veste fejede mellem bilerne, mens et par musikere – den en med guitaren i kassen, den anden med en ny melodi på laeben – krydsede over mod lydstudierne. Og samtidig kørte et par habitklaedte maend forbi i deres Mercedes for at styre ind til frokost på Kohalen, der i øvrigt blev opført i 1907 for at give kreaturhandlerne et sted at indtage føden.
Kalkvaerksgrunden
Her forlader vi ”Kødbyen” for at kigge lidt på Kalkvaerksgrunden, som ligger på den anden side af Jaegergårdsgade.
Efter at området hen mod det gamle belysningsvaesen havde vaeret ejet af bl.a. Langballe & Søn, der
i 1942 Kalkvaerksgrunden. Kommunen nedrev samtidig kalkvaerksbygningerne, hvorefter det faelleskommunale energiselskab Midtkraft fra 1950 til 1952 opførte koksgasvaerket og Kulbroen på grunden. Koksgasvaerket eksisterede frem til 1969, hvorefter det blev nedrevet. Nord for Kulbroen blev der i stedet opført et spaltgasvaerk, dvs. et vaerk, der udvandt gas af olie. Dette gasvaerks levetid blev dog kort, idet gasproduktionen i Aarhus endeligt blev indstillet i 1979.
Efter nedrivningen af koksgasvaerket blev der på Kalkvaerksgrunden indrettet lastbilparkering og i 1975 en tankstation, der siden er blevet drevet under skiftende navne: Hydro, Hydro Texaco, YX og Uno-X. Og på nabogrunden kunne man købe brugte Citroën-biler.
Højhuse på vej
På området er byggeriet af endnu et aarhusiansk gigant betonhøjhus i dag godt i gang. Det bliver byens tredjehøjste efter Lighthouse og Mindet. Navnet er Akson, højden bliver 112 meter, og titlen er business tower.
I foråret 2022 gik arbejdet for alvor i gang, da A. Enggaard støbte fundamentet til højhuset med 26 etager. De gik i gang fredag eftermiddag med støbningen af fundamentet. Efter 23 timer og 430 lastbillaes mellem Sydhavnen i Aarhus og Unicon’s betonvaerker i Risskov, Skejby og Horsens havde 100 mand fået fundamentet på plads. Støbeprojektet hører ifølge A. Enggaard til blandt de største i Danmark til dato, og fundamentet udgøres blandt andet af 4.000 kubikmeter beton.
Samlet skal der opføres 89.000 etagekvadratmeter i Sydhavnskvarteret, hvoraf A. Enggaard i samarbejde med pensionsselskabet PKA er ansvarlig for de 75.000 kvadratmeter. A. Enggaards del indbefatter blandt andet opførelsen af et kontorhøjhus, to hoteller og nye lokaler til spillestedet Train og Det Jyske Kunstakademi. Også studierne fra ”Kødbyen” ventes at flytte ind på ”Kalkvaerket”.
Gennem alt det nye skal Kulbroen stadig løbe.
Kulbroen blev opført i 1950 til at transportere kul fra skibe i havnen til Aarhus Gasvaerk. På broen kommer udsigtsplatform, hvorfra man kan kigge ud over en bydel, hvor Kulbroens historiske sjael spiller sammen med et område, der både skal vaere hjemsted for rekreation og kreative erhverv.
Inspirationen til Kulbroens og Sydhavnens forandring kommer fra metropoler. Planen er, med inspiration fra New Yorks High Line Park og Paris’ Promenade Plantée, som begge udnytter nedlagte jernbanespor, at forbinde Sydhavnen med Frederiksplads og Aarhus Hovedbanegård og skabe endnu lettere adgang til området. Den lange brokonstruktion knejser otte meter oppe.
Bank i hovedsaede/institut
Vi skal lige have en sidste ting med. Hjørnet af Spanien/Jaegergårdsgade. På det nye billede har Danske Bank rejst sig. På det gamle ses en fin bygning fra 1908, der blev bygget som hovedsaede for Aarhus Kalkvaerk. Huset var tegnet af Peter Marius Wier, der mestrede teknikker til at udsmykke murvaerket med historiske stilelementer, hvilket han både havde laert hos sin far, der var murermester, og som medarbejder hos kongelig bygningsinspektør Hack Kampmann under byggeriet af Toldboden.
Siden blev den overtaget af Aarhus Oliefabrik, der lånte dele af bygningen ud til det dengang nystartede Aarhus Universitet. Universitetets Økonomiske Institut havde adresse her fra sin start i 1936 til 1946, hvor det flyttede til universitetets nye hovedbygning. Helt frem til 1953 boede universitets Institut for Hygiejne på førstesalen i Spanien 65. Frem til sin nedrivning husede bygningen blandt andet Blå Kors’ nødherberg for hjemløse.