Psykiatriplanen rummer en historisk, men skrøbelig succes

Bedre hjaelp til pårørende er en af de få maerkbare indsatser i psykiatriplanen, som ikke belaster de i forvejen ekstremt pressede personaleressourcer i psykiatrien. Tvaertimod kan hjaelpen, hvis den bliver givet, som Sundhedsstyrelsen har anbefalet, hjaelpe de pårørende til et bedre og lettere liv og aflaste laegerne, sygeplejerskerne og de andre hårdt pressede medarbejdere.

Derfor var det en sjaeldent god nyhed, at forligspartierne lyttede til Sundhedsstyrelsen og skrev ind i psykiatriplanen, at der skal afsaettes 20 mio. kr. over fire år til at tilbyde alle pårørende til mennesker med psykisk sygdom et undervisningsforløb om psykisk sygdom.

Det er en solid og håndgribelig løsning på de massive problemer, pårørende oplever, og som ingen tidligere psykiatriplaner har formået at afhjaelpe.

20 mio. kr. lyder ikke af meget. Men det er nok til at hjaelpe tusinder af foraeldre og andre naere pårørende til et bedre liv, hvor de kan give den, der er syg, omsorg og støtte, uden at de selv bliver så overbelastede, at de mister deres arbejde, bliver skilt eller går ned med stress eller det, der er vaerre.

Men det kraever, at pengene bliver brugt klogt og målrettet.

For det første er det afgørende, at pengene ikke bliver fordelt på så mange forskellige projekter, at de bliver spildt på administrationsudgifter i stedet for til at hjaelpe pårørende. Hver gang der bliver oprettet et nyt projekt, skal der ansaettes administrative medarbejdere og laves opfølgninger og evalueringer til myndighederne. Det kan hurtigt give 20 mio. kr. ben at gå på.

For det andet er der overhaengende risiko for, at tilbuddet forsvinder i den uigennemtraengelige jungle, som pårørende i forvejen må kaempe sig igennem for at finde hjaelp. Selv om der i dag findes pårørendeprojekter i flere regioner, oplever mindre end halvdelen af de pårørende, at de får tilbudt hjaelp.

Og kun et lille mindretal oplever, at de får tilbudt decideret undervisning, som er det, Sundhedsstyrelsen anbefaler. Tallet varierer ikke, efter hvilken region de pårørende bor i, og hvilke tilbud de dermed teoretisk har adgang til. Det viser undersøgelsen Pårørendeinddragelse

i psykiatrien, som Bedre Psykiatri gennemførte i 2022.

Generalsekretaer, Bedre Psykiatri

Professor i sundhedsøkonomi, SDU

Det er ikke (kun), fordi tilbuddene er utilstraekkelige. Det er de også mange steder. Men det er primaert, fordi de er så spredte og forskelligartede, at ingen har noget overblik over dem.

Det skal vi ikke bidrage yderligere til. Foraeldre skal ikke midt i deres livs krise behøve at navigere dybt ind i junglen af paragraffer, ventetider og manglende sammenhaeng for at finde et fjernt tilbud om hjaelp, som ikke engang regionens eller kommunens egne ansatte kender eller forstår.

I stedet skal vi sikre, at der er ét tilbud, som er ensartet og baseret på reel viden om pårørendes udfordringer og behov, og som alle pårørende får adgang til, uanset hvor de bor, og hvilken psykiatrisk afdeling deres kaere er i behandling på.

Hvis det bliver realiseret, er der en reel chance for, at vi denne gang får succes med noget, som vi har talt om og haft høje ambitioner for i mange år, men som vi aldrig for alvor er lykkedes med. Og som vil aflaste psykiatrien og hjaelpe patienter og pårørende.