Hvorfor laerer ingen af tech-hypens kollaps?

Der er noget skraemmende forudsigeligt destruktivt over vaerdiskabelsen i nye vaekstivrige techselskaber. Laeren af hypefeberen er den samme.

Alle vidste, at det ville ende helt galt. De oppustede vaerdier for vaekstivrige techselskaber var uholdbare. Det var kun et spørgsmål om tid, før børsmarkedet for fremtidens digitale vindere ville kollapse. Det ville rive benene vaek under hele techindustriens økosystem og klippe fødekaeden for nye virksomheder i stykker. Det er sket før, og nu er det sket igen.

Det mest forunderlige er, at ingen ser ud til at have laert saerlig meget af de foregående nedture. Det kan naeppe forklares med, at nye generationer af investorer kommer til, og de kan naeppe huske, hvad der isaer skete op til årtusindeskiftet og under finanskrisen. 2010’erne var en lang fest for kapitalhungrende vaekstselskaber med forkaerlighed for digitale ydelser. Vaerdiskabelsen i Big Tech anført af Facebook, Google, Apple og Amazon var enorm og skabte hurtigt nogle af verdens rigeste mennesker. Det har nedturen efter pandemiens boom og de stigende renter sat en stopper for.

Tømmermaendene er gigantiske. Antallet af fyringer i de store amerikanske techselskaber har nu rundet 100.000, hvor Elon Musk er gået mest radikalt til vaerks ved at afskedige halvdelen af medarbejderne i det netop overtagne Twitter. Der kan siges mange mindre flatterende ting om den excentriske rigmand, men de fleste er enige om, at Big Tech sagtens kunne traenge til en hestekur og få ryddet op i en ekstravagant ledelsesstil med alt for mange ansatte og fantasifulde projekter, hvis fremtidsudsigter er mere end usikre.

Der er ingen grund til at graede snot over de store platformsselskaber. De har naermest monopolstatus inden for deres respektive områder og kan fortsat score, hvad der ligner overnormale profitter. De kommer ikke til at lide nogen nød, ud over at deres alt for høje aktiekurser kommer ned på et mere fornuftigt leje.

Det er de afledte effekter på resten af industrien, som der er grund til at vaere bekymret for.

Det skyldes ikke mindst, at når bølgerne går højt, bliver der investeret alt for mange penge i virksomheder, som aldrig nogensinde kan lette. Det er endnu en lektie til den risikovillige kapital om at passe bedre på pengene og huske at granske virksomhederne helt i bund, før de store checks udskrives. Nu traekker tidevandet sig tilbage, og det afslører helt klichéagtigt, hvem der ikke har noget tøj på. Kapitalen bliver knap, risikoen er minimal, og alle slikker deres sår og ser tiden an. Det efterlader en lang raekke selskaber i en kaempestor pine. Recepten for overlevelse er velkendt. Det gaelder om at skaere ned i pengeforbruget, gøre vejen til profitabilitet kortere og fokusere på de mest lovende projekter. Det lyder fuldstaendigt oplagt og som intet andet end sund fornuft. Det er derfor også så meget mere bizart, at enhver nedtur udløser de samme åbenlyse erkendelser.

Ingen skal tro for meget på den berømte hockey stick, hvor investeringen pludselig tjener sig hjem i løbet af ingen tid, når det forventede gennembrud kommer. Investorerne skal udføre en grundigere granskning af virksomheden, baeredygtigheden i forretningsmodellen og en nøgtern anskuelse af evnen til at tjene penge inden for en overskuelig årraekke.

Der er derfor ansat for mange mennesker til for høje lønninger, der ikke udløser den forventede innovation. Dertil kommer, at disse digitale vaekstløbere kun kommer på børsen, så almindelige pensionsopsparere kan investere i dem, når aktiekurserne er høje, ofte for høje.

Det giver ingen mening kun at kunne købe, når det virksomhedsredaktør er alt for dyrt. Drivkraften er for det meste risikovillige venturefonde, der opkøber, udvikler og driver, og teknologiselskaber, der forsøger at videresaelge dem med gevinst. Den største udfordring er, at investeringsperioden er alt for kort, hvilket betyder, at baeredygtigheden i forretningsmodellen ikke er bevist, teknologierne er fortsat usikre, og ledelserne er stadig uprøvede på den store scene. Udskilningsløbet er for hårdt, og det giver for mange fejlskud.

Det giver ingen mening kun at kunne købe, når det er alt for dyrt. SØREN LINDING, VIRKSOMHEDSREDAKTØR

Massakren inden for techindustrien er også nået til Danmark. I artikelserien Techivaerksaettere i knibe, som Finans folder ud i disse dage, er konsekvenserne også herhjemme åbenbare. De mest sårbare selskaber vil dø, nye virksomheder får svaert ved at rejse kapital, mens de mere etablerede må revidere forretningsplaner og forsøge at straekke pengene frem, til det løber rundt.

Laeren er, at den økonomiske tyngdelov stadig gaelder. Selv et vaekstselskab skal på et eller andet tidspunkt tjene penge. Endnu en gang er alle blevet mindet om, at alt for meget billig kapital i for lang tid stadig kan forblaende en hel industri i at overinvestere.

Der må vaere en anden og mere stabil vej mod baeredygtige, højteknologiske vaekstselskaber.