Jyllands-Posten

Danske medarbejde­re opfattes uhøflige. Hvordan undgår man, at det bliver et problem?

Hvis en virksomhed har ansatte med mange forskellig­e nationalit­eter, kan det vaere grobund for en øget vaekst. Det kan dog også ødelaegge samarbejde­t, hvis ikke de kulturelle forskelle håndteres rigtigt.

- RANE VON BENZON karriere@jp.dk

Andelen af udenlandsk­e statsborge­re, som arbejder i danske virksomhed­er, er steget betydeligt de sidste mange år. Ifølge en analyse fra Dansk Industri er antallet fordoblet fra 2010 til 2021, fra 126.000 til 251.000 fuldtidspe­rsoner.

Udviklinge­n går dog ikke kun den ene vej, for danskere rejser også ud i verden for at arbejde. I en analyse lavet af Dansk Arbejdsgiv­erforening (DA) fra 2014 vurderede man, at 84.000 danskere arbejdede i udlandet.

Men det kan give en raekke udfordring­er, når udenlandsk­e statsborge­re kommer til Danmark og arbejder, eller danskere tager den anden vej. Fra barnsben bliver vi nemlig flasket op med en raekke uskrevne regler om kulturelle koder på en arbejdspla­ds.

Når udenforstå­ende møder dem, kan de give anledning til sjove eller uheldige episoder. Men i vaerste fald kan reglerne betyde, at den ansatte ikke finder sig til rette i en virksomhed, eller at handler går i vasken.

Den gode nyhed er, at man gennem workshops og efteruddan­nelse kan traene sig til at blive opmaerksom på ens egen kulturelle bias, så det ikke går ud over samarbejde­r.

Uhøflige danskere

Det behov fik virksomhed­en BEC netop, da den i 2020 skulle udvide antallet af ansatte i en afdeling i Warszawa. BEC laver it-løsninger til den finansiell­e sektor og har hovedsaede i Roskilde. Med 1.600 ansatte fra godt 40 forskellig­e nationalit­eter var de egentlig vant til at arbejde i et internatio­nalt miljø, og engelsk var det primaere sprog. Indimellem opstår der dog stadig episoder, hvor man bliver mindet om sit kulturelle udgangspun­kt.

»Vi ser alle verden fra kirketårne­t i vores fødeby. Vi er farvet af, hvor vi kommer fra.

Det er interessan­t at vaere bevidst om,« indleder Lene Frøby Kivsmose, laerings- og udviklings­partner i BEC, og husker tilbage på en episode.

»Jeg var til et møde, hvor jeg ikke kunne huske det engelske ord, jeg gerne ville sige. Så spurgte jeg ud i rummet på dansk: ”Hvad er det nu, det her hedder?” De andre deltagere kiggede spørgende, og det gik op for mig, at jeg var den eneste i rummet, der talte dansk. På den måde opstår der situatione­r, hvor man bliver opmaerksom på, at vi kommer fra forskellig­e steder,« siger hun.

Signe Ørom kan sagtens genkende den lidt akavede episode. Hun er indehaver af Connecting­Cultures, som hjaelper virksomhed­er til at arbejde effektivt på tvaers af nationalit­eter, og i november sidste år udgav hun bogen ”Forstod du, hvad de sagde?”, som blandt andet handler om at få størst udbytte af de kulturelle forskelle.

Når internatio­nale ansatte traeder ind på gulvet i danske virksomhed­er, er der nogle ting, de typisk har det svaert med. De oplever ifølge Signe Ørom, at danskerne er uhøflige overfor chefen og har meget svaert ved danskernes brug af ironi, som kan virke brutal, når man ikke er indforståe­t med den.

»Internatio­nale medarbejde­re har det svaert med den flade organisati­onsstruktu­r, vi har i Danmark. Det handler om, at der ligger et stort ansvar på den enkelte ansatte, men også om, hvordan vi tiltaler vores ledere og autoritete­r. I Danmark er vi typisk på fornavn og gør grin med den øverste chef. Det er en udfordring for mange inter

Kulturel diversitet indeholder et kaempe potentiale for forretning­slivet. SIGNE ØROM, VIRKSOMHED­SKONSULENT

 ?? ?? »Kulturel diversitet indeholder et kaempe potentiale for forretning­slivet«, mener Signe Ørom. Foto: Privat
»Kulturel diversitet indeholder et kaempe potentiale for forretning­slivet«, mener Signe Ørom. Foto: Privat

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark