Jyllands-Posten

Hvad sker der, hvis hele regeringst­oppen bliver draebt af et af Putins missiler?

Når tre topministr­e, som også er partileder­e, pludselig står sammen taet på fronten i Ukraine, rejser det spørgsmål om, hvem der tager over, hvis det utaenkelig­e skulle ske.

- JESPER KONGSTAD Internatio­nal korrespond­ent jesper.kongstad@jp.dk

I det danske kongehus flyver dronning Margrethe og kronprins Frederik aldrig i samme fly på deres rejser, og det er der én helt saerlig og meget alvorlig grund til.

Det handler om sikkerhed og om at undgå, at både den regerende monark og den kommende omkommer, hvis flyet styrter ned.

Det var også grunden til, at kronprins Frederik f.eks. ikke fløj sammen med sin aeldste søn, prins Christian, da familien i 2017 rejste til Australien på juleferie.

Formelt er der ingen hindring for, at de to kan rejse sammen, men også i dette tilfaelde går manøvren ud på at afvaerge et tab af to tronfølger­e på samme tid.

Den slags hensyn blev der ikke taget, da regeringen­s tre absolutte topministr­e, som også alle er partileder­e, mandag gennemført­e et hemmeligt besøg i det krigshaerg­ede Ukraine for at møde praesident Volodymyr Zelenskyj.

Selv om regeringst­oppens besøg skete under skaerpede sikkerheds­foranstalt­ninger, indebaerer en faelles rejse til krigsramte områder taet ved fronten en risiko. Statsminis­ter Mette Frederikse­n (S), udenrigsmi­nister Lars Løkke Rasmussen (M) samt forsvarsmi­nister og vicestatsm­inister Jakob EllemannJe­nsen (V) besøgte bl.a. Mykolaiv, som var en af de første byer, der blev angrebet af russiske styrker, da praesident Vladimir Putin for snart et år siden indledte sin invasion af Ukraine.

Wammen er nummer fire

Men hvad ville der ske i Danmark, hvis det utaenkelig skete, og alle tre topministr­e blev draebt under et missilangr­eb eller under transporte­n?

Rent juridisk er vejen frem forholdsvi­s enkel, men de politiske konsekvens­er kan blive mere uoverskuel­ige.

Først til juraen: Ifølge Jørgen Albaek Jensen, der er professor emeritus ved Aarhus Universite­t med speciale i bl.a. statsforfa­tningsret, vil det normalt vaere den såkaldte statsrådsr­aekkefølge, der afgør, hvem der i første omgang skal indsaettes som fungerende statsminis­ter.

»Det er svaert at sige med sikkerhed, hvad der ville ske, hvis alle tre blev draebt. Men formelt vil det vel vaere den naeste i statsrådsr­aekkefølge­n, der ville skulle sørge for, at tingene kommer på plads igen,« siger Jørgen Albaek Jensen.

I den nuvaerende statsrådsr­aekkefølge er Jakob Ellemann nummer to efterfulgt af Lars Løkke. Nummer fire er finansmini­ster Nicolai Wammen (S), der altså i dette taenkte eksempel ville blive fungerende statsminis­ter, indtil en permanent afløser er fundet.

Posten vil efter alt at dømme havne hos den, som bliver ny S-formand.

»I praksis ville regeringen sandsynlig­vis fortsaette, og hver af de tre partier ville udpege nye ledere. Formentlig vil der meget hurtigt komme en ny statsminis­ter,« siger Albaek og tilføjer:

»I virkelighe­den er det ikke saerlig indviklet. Formelt set vil en ny statsminis­ter så udnaevne en ny forsvarsmi­nister og en ny udenrigsmi­nister, som de to andre partileder­e peger på.«

Det vil ikke kraeve en ny runde hos dronningen, hvis den parlamenta­riske situation er uaendret, og alle partier ønsker at fortsaette regeringss­amarbejdet, siger han.

»Vi har haft situatione­r, hvor danske statsminis­tre er døde – både Hans Hedtoft (S) og H.C. Hansen (S) døde, mens de var statsminis­tre, og her var det helt uproblemat­isk, da Socialdemo­kratiet skulle finde afløsere,« siger Jørgen Albaek Jensen.

Ingen oplagte arvtagere

Til gengaeld kan det få store politiske konsekvens­er, hvis de tre partileder­e mister livet samtidig, vurderer valgforske­r Rune Stubager, der er professor i statskunds­kab ved Aarhus Universite­t. I første omgang ville det give tumult og udløse en national sørgedag.

»På kort sigt tror jeg, at de tre partier – når nye partileder­e er fundet – ville fortsaette regeringss­amarbejdet. Men allerede efter et års tid vil man på den indenrigsp­olitiske scene begynde at se potentiell­e forandring­er og ønsker fra de nye partileder­e om at laegge en anden linje,« siger Stubager.

Saerligt for Moderatern­e ville det – ifølge Stubager – vaere »et meget voldsomt tab«, fordi det nye parti er grundlagt og naesten kun tegnes af Lars Løkke Rasmussen. Og i både S og V ville der kunne opstå opgør om, hvem der skulle overtage magten.

»Der er ingen af de to partier, som umiddelbar­t har oplagte kronprinse­r eller prinsesser. For Socialdemo­kratiet er Mette Frederikse­n en meget staerk leder, og skulle hun forsvinde fra den ene dag til den anden, vil der opstå noget af et magtvakuum,« siger Rune Stubager.

Han vurderer, at flere i opposition­en vil stille sig kritisk over for trioens beslutning om en faelles rejse til en krigszone.

»Der vil nok vaere nogle i opposition­en – måske saerligt på højrefløje­n – som synes, at det er en rigtig dum idé at udsaette sig for den risiko,« siger Stubager.

Men hverken Liberal Alliance, De Konservati­ve eller Dansk Folkeparti finder anledning til at kritisere regeringst­oppens beslutning.

»Det har jeg ikke nogen kritiske holdninger til,« siger partileder Alex Vanopslagh (LA).

Samme besked kommer fra formanden for Folketinge­ts Forsvarsud­valg, Rasmus Jarlov (K), og fra Dansk Folkeparti­s forsvarsor­dfører, Alex Ahrendtsen. Sidstnaevn­te går ud fra, at både danske og ukrainske efterretni­ngstjenest­er har sagt ok til turen.

»Det er regeringen­s ret og frihed at handle udenrigspo­litisk. Hvis den mener, at det er bedst for Danmark at sende de tre partileder­e derned, så må den gøre det,« siger Ahrendtsen.

Han roser samtidig de tre topministr­e:

»Når de alle tre er dernede samlet, så sender de også et meget kraftigt signal til Ukraine om dansk støtte. Det må vaere derfor, at de gør det. Det støtter vi 100 pct.«

Den berømte tagsten

Det vakte en del opsigt, da Jakob Ellemann-Jensen i december blev udpeget som vicestatsm­inister, som ikke er en formel post i Danmark. Efterfølge­nde forklarede han selv titlen på følgende måde:

»Det er for at forklare statsrådsr­aekkefølge­n. Det er for at vise, at hvis statsminis­teren, Gud forbyde det, måtte få en tagsten i hovedet, så er det mig, der er naestkomma­nderende,« forklarede Ellemann på TV 2.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark