Droneangreb mod en iransk våbenfabrik skabte utilsløret fryd i Ukraine
Meget tyder på, at Israel stod bag et droneangreb mod en iransk våbenfabrik i weekenden. Angrebet har udløst kritik fra Rusland.
Weekendens droneangreb mod en fabrik i Iran kan meget vel komme Ukraine til gode.
Den ramte fabrik i byen Isfahan syd for hovedstaden Teheran var angiveligt relateret til Irans missil- og droneindustri, som siden august 2022 også har produceret våben til Ruslands krig mod Ukraine.
Russerne har bl.a. brugt svaerme af selvdetonerende iransk-producerede Shahed-136-droner mod ukrainske byer og vigtig infrastruktur. Ifølge rapporter har Rusland også bestilt iranske missiler.
Israel menes at stå bag angrebet. Det er i så fald Israels første angreb mod Iran, efter Benjamin Netanyahu i sidste måned blev genindsat som premierminister, og det kom efter, at Israels ambassadør i Tyskland har indikeret, at Israel gør mere for at hjaelpe ukrainerne, end øjet ser.
»Vi hjaelper, men bag scenen. Meget mere, end det er kendt,« sagde ambassadøren Ron Prosor til tyske medier.
Han fremhaevede, at Israel med jaevne mellemrum blokerer våbenforsendelser fra Iran til Syrien og Libanon, herunder »iranske droner og missiler, som Rusland bruger i Ukraine«.
»Eksplosiv aften i Iran«
Angrebet blev tilsyneladende gennemført med små israelske quadcopter-droner.
Ifølge den britiske avis The Times ligger fabrikken klos op ad et område under Irans center for rumresearch, der bidrager til Irans missilprogram og er sanktioneret af USA.
Ukraine – som har kritiseret Israel for ikke at hjaelpe den ukrainske haer med våben og Iran for at levere våben til russerne – frydede sig åbent over udviklingen.
»Eksplosiv aften i Iran. Ukraine advarede jer,« skrev Mykhailo Podolyak, en rådgiver til Ukraines praesident, Volodymyr Zelenskyj, i et tweet.
Det fik mandag Irans udenrigsministerium til at indkaldte Ukraines ambassadør i Teheran til en samtale. Ruslands udenrigsministerium advarede i en udtalelse om, at sådanne »destruktive handlinger kan få uforudsigelige konsekvenser for freden og stabiliteten i Mellemøsten«.
Hvor store skaderne er, er uklart.
Det iranske forsvarsministerium har sagt, at to droner blev skudt ned, mens en tredje eksploderede over taget, men kun udløste »minimal skade«. Irans udenrigsminister, Hossein Amir-Abdollahian, kaldte angrebet et »kujonagtigt« forsøg på at destabilisere landet.
Den israelske avis Jerusalem Post citerede til gengaeld unavngivne vestlige efterretningskilder for, at missionen var en »faenomenal succes«. Videoer, der cirkulerede på nettet, viste store eksplosioner i Isfahan. Der var også rapporter om eksplosioner andre steder i landet.
Uro på hjemmefronten
Israel har hverken be- eller afkraeftet sin involvering, men skiftende israelske regeringer har laenge haft som mål at svaekke Irans atom- og våbenprogram.
Tidligere premierminister Naftali Bennet kaldte strategien for »blaeksprutte-doktrinen«, fordi den fokuserer på at slå til flere steder samtidig.
Udviklingen fandt sted, netop som USA’s udenrigsminister, Antony Blinken, mandag indledte et besøg i Israel og på den besatte Vestbred. Der vil dog vaere mange andre ting på dagsordenen end droneangrebet, som USA har afvist at vaere involveret i.
I de seneste uger er volden på Vestbredden som følge af sammenstød mellem israelske sikkerhedsstyrker og palaestinensere eksploderet, og det har udløst frygt for en ny voldsspiral, som kan destabilisere Israel og den øvrige region.
Parallelt er der også uro i Israel. Fredag blev Jerusalem udsat for det mest blodige attentat i 15 år med syv skuddraebte. I flere weekender i traek har titusinder af israelere protesteret mod Netanyahu og hans ekstreme højrefløjsregerings planer om en retsreform, som kritikere siger vil blive enden på det israelske demokrati.